Viser opslag med etiketten bredskygget hat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bredskygget hat. Vis alle opslag

lørdag den 22. januar 2011

Så hatten passer - til personligheden.

På en del gamle fotos optræder Th. Stauning med en stor bredskygget hat, som f.eks. på det berømte billede, hvor han er på vej over Amalienborg slotsplads efter mødet med kongen i 1913. Skægget fuldender indtrykket af noget boheme lignende a la Drachmann. På det tidspunkt var Drachmann faktisk Staunings yndlings digter og den famøse hat er da også af nogle blevet dømt til at være en ”kunstner hat”. Underforstået skulle Stauning på dette tidspunkt af sit liv have haft en uforløst kunstnerisk raptus og hang til et liv som boheme. Det får nok være, men både hatten og skægget havde også en anden symbolsk betydning.
For at forstå denne skal vi tilbage til 1800 tallets europæiske samfund med deres kæmpestore klassemodsætninger, der bl.a. kunne aflæses i tøjmoden. Arbejderne gik med kasket og i blå bluser og mange med en rød klud om halsen. Overklassens herre gik derimod med høj silkehat. Silkehatten blev efterhånden tegn på konservativ forstokkethed. Dens modsætning blev en bredskygget filthat ”demokrati hatten”, som skulle signalere et åbent sindelag og at hattens ejer anså sig for et frit og selvstændig individ. Jo bredere skygge jo støre frisind. Karl Max yndede at gå med en sådan ” demokrati hat”, ligesom han tillagde sig et stort ” demokrati skæg”. At være glatbarberet var tegn på konservative bourgeoisi holdninger, medens det store skæg signalerede revolutionære tilbøjeligheder. Som sagt prydede Stauning sig med begge symboler (demokrati hat & demokrati skæg) i begyndelsen af forrige århundrede. På flere billeder af socialdemokrater i optog fra den tid kan man overbevise sig om, at der var mange af mændene der gik med ”demokrati hatten”. Det var ikke kun Stauning. Måske stammer moden med den bredskyggede filt hat fra de frie omrejsende håndværker svende, der gik med en sådan hat. De svenske anlægsarbejdere, de såkaldte ”rallare”, gik også med denne hat. I modsætning til industriarbejderen, der var mere eller mindre stavnsbundet, opfattede ralleren sig som fri, når han rejste omkring fra sted til sted og byggede jernbaner eller dæmninger i det store land. Hattens symbol på frihed og frihedstrang lå i erhvervet men fulgte med hatten, da personer fra andre samfundsgrupper antog denne hat som deres symbol. På omtrent samme tid opstod (1800 tallet) bohemen – den frie kunstner og ikke så mærkeligt antog de også ”demokrati hatten og skægget”.
I dag er der ikke så mange, udover naverne, der går med denne hat, men i Sverige har jeg i Härjedalen set musikere og kunstnere, der bruger den. Hvad så med arbejdernes kasket, var der ingen der symbolsk antog denne som tegn på revolutionens kræft?  Jo da Lenin og så Stauning i en senere periode. Hvis ikke, det var en sailor kasket, han gik med - men derom må der skrives en helt anden historie.