torsdag den 25. maj 2023

Louisiana Humlebæk udstiller Niko Pirosmani

 4. maj åbnede Louisiana, museum for moderne kunst, dørene for en bemærkelsesværdig udstilling med værker af den georgiske kunstmaler Niko Pirosmani (1862/63 –1918)

Pirosmani’s livsbane kort fortalt

Han blev født på landet i en fattig bondefamilie. Forældrene døde medens han var lille og han boede de næste 16 år hos sin adoptivfamilie. De flytter til hovedstaden Tbilisi (i gamle beskrivelser Tiflis), og her lære han at læse og skrive både georgisk og russisk. Han uddannes til typograf men brugte aldrig denne uddannelse. I stedet forsøgte han sig som jernbanearbejder og mejerist, samtidig begynder han at male billeder og skilte.

På et tidspunkt opgiver han sin mejeriforretning og begynder at leve en bohemes afslappede livsstil ligesom han begynder at drikke. Pirosmani fandt en beskæftigelse: han malede reklame skilte til lokale værtshuse – dukhans og portrætter af arbejdere og folk på beværtningerne. Til gengæld fik kunstneren lidt penge, vin og mad. Han fik tag i kasseret voksdug fra spisebordene, hvorpå han malede sine malerier.

Det var ikke altid han havde tag over hovedet og de sidste par år af sit liv boede han i kælderen til et værtshus, hvor han også malede billeder til. Samtidig ”opdages” han af de tonegivende avantgardekunstnere i Moskva og af en lokal kunstekspert. Hans billeder udstilles i Moskva, de vækker både opmærksomhed og beundring blandt maler kollegaer. Alt dette, der bekræftede hans talent, skete samtidig med, at hans helbred svigtede mere og mere og en dag blev han fundet bevidstløs i det rum under trappen på værtshuset der var hans hjem. Hvor han blev begravet ved man ikke, men sikkert på en eller anden fattigkirkegård.  

Malerierne som sådan

Pirosmani bliver ofte kaldt en naivistisk maler i betydningen umiddelbar og ukunstlet, men hans kunstneriske begavelse rummer meget mere end det. Frem for alt var han på samme tid folkelig og absolut moderne. Motiverne finder han i det sprudlende, mangfoldige og sammensatte georgiske folkeliv der kendetegnede hans tid. Hans kunstneriske metode og stil har meget fra folkekunsten men samtidig udtrykker han sig i en helt ny og grænseoverskridende kunstnerisk stil. En stilart der på enhver måde var avantgardistisk. Han sammenlignes ofte med den franske naivistiske maler Henri Rousseau. Med samme ret kunne man anføre vores egen Hans Scherfig, der både kendte til Pirosmani og beundrede hans kunst.    

To opfattelser i Louisianas præsentation af Niko Pirosmanis kunst trænger sig på, begreberne ”sort lys” og ”kalkmalerier til en kirke uden religion”.

Kintoernes drikkegilde med lirekassemanden. I billedets forgrund, en dyrehud der bruges til at opbevare vin i. Kintoer var et sammenrend af lystige livskunstnere der udgjorde en subkultur i datidens Georgien. De er genkendelige på deres klædedragt. Foto: Claus Oreskov

Sort Lys

 Louisianas direktør Poul Erik Tøjner skriver i Louisiana Revy om lys og farve effekten Pirosmani fremtryllede ved at male på sort voksdug: ”der på fascinerende og helt enestående vis gør hans farver lysende. Sort lys. Med en luminescens, der nogle gange ligner glasmaleriets. Og det virker”. Om samme kunstneriske udtryksform hos Pirosmani skriver forfatteren Konstantin Paustovskij: ”Jeg vil aldrig glemme hans voksdug/billede ”Fyrsten”, der viser en gammel bleg mand i en sort tjerkesserfrakke, stående med et drikkehorn i hånden på sparsomt bevokset jord. Bag ham ser man Kaukasus, næsten reduceret til et typografisk skema. Fyrstens tjerkesserfrakke var netop et stykke ikke bemalet voksdug, og dens dybe sorte farve fremhævedes af stemningens matte lys. Jeg har aldrig kunnet fatte, med hvilken farve det lys var gengivet”.

Et værtshus er ikke et museum

Pirosmanis billeder er malet for at pryde væggene på værtshusene i Tbilisi men de er for længst overflyttet til kunstmuseer. Derved forvandler de sig fra en genstand tilknyttet et værtshus til en genstand bragt sammen med fremmede eller rivaliserende kunstværker. På Museet bedømmes Pirosmanis værker ud fra andres kunstværker. På værtshuset blev kunstværket først og fremmest vurderet som et maleri, de besøgende kunne forholde sig til. Det, de så i Pirosmanis billeder, var en mangfoldighed af dagligdags scenarier samt forunderlige dyr malet på en overrumplende måde. Det var ikke noget der skulle vurderes ud fra andre kriterier end den sunde fornuft. For at begribe disse sammenhænge, hvor under billederne blev til, er det nødvendigt med nogen viden om det samfund Pirosmani arbejdede og levede i. Hertil er der en artikel i Louisiana Revy af Kasper Thormod der tager læseren med på en fiktiv rejse til Pirosmanis Georgien ligesom der på udstillingen er en grundig information om samme emne. Det anbefales, at man giver sig tid til at sætte sig ind i dette historiske stof.

Udstillingen

Det første billede vi fanges af på udstillingen, er af den underskønne sanger og skuespillerinde Margarita, Pirosmanis ulykkelige kærlighed. Om maleren og hende findes der mangfoldige anekdoter troværdige så vel som utroværdige. Hun kommer til syne efter endt optræden med en buket blomster i hånden på baggrund af et scenetæppe med natur motiv. Hun virker sårbar med alt det hvide mod det blå i baggrunden. 3 gulddrosler flyver omkring hende. Gulddroslen er en meget hemmelighedsfuld fugl der normalt gemmer sig i buskadset. Den har et højt vidtgående mekanisk fløjt, med 5-10 sekunders pauser mellem hver sentens. Er det en symbolik for Margaritas særprægede sangstemme, der gjorde det muligt for hende at tage en høj og dyb tone samtidig? Vi ved det ikke, imidlertid forekommer gulddroslen på flere af Pirosmanis billeder af skønne kvinder med fængslende sangstemmer eller som på billedet ”Lille lam og Påskebord med flyvende engle”. På dette billede er de 3 gulddrosler i selskab med to engle. 

Mesteren & MargaritaJørn fra Helsingør kurtiserer frygtløst den underskønne Margarita, Pirosmanis ulykkelige kærlighed.  

Fra Margarita er det bare at følge udstillingens afstukne rute som fører den besøgende gennem Pirosmanis snurrige og betagende univers. Her er en del skilte med de madvarer og retter værtshuset kunne prale med, vi kommer forbi flere fantastiske dyrebilleder, portrætterede som mennesker. Den forunderlige giraf med tårer i øjnene er angivelig et selvportræt. Besynderlige landskaber, smukke kvinder og mænd. Alle er de optaget af noget, samt af hinanden og alle er de afbilledet med kærlighed af denne kunstner der syntes forelskede i vores verden.

 Idet vi kommer ud fra udstillingen, omgives vi af et udvalg af Andy Warhols værker og det er ikke tilfældigt. Poul Erik Tøjner har med hensigt arrangeret denne hovsa oplevelse. Selvom der ikke er noget spor af påvirkninger af Pirosmani hos Warhol, mener Poul Erik Tøjner med rette, at hos begge kunstnere skal man finde billedets kraft i dets funktionsmåde.

Gensyn

Udstillingen rummer så meget finurligt så meget nyt, at den skal nydes masser af gange, også fordi den er den første præsentation i Nordeuropa nogensinde af Niko Pirosmani. Det er m.a.o. en unik mulighed for æstetiske oplevelser man ellers måtte rejse langt for at se.

Denne gang så jeg udstillingen som den er, næste gang vil jeg se billederne med fantasiens hjælp, inde fra værtshusenes egne lokaler, der hvor de oprindelig kommer fra!  

Udstillingen kan ses frem til 20 august 2023.

   

Nyttige bøger til natbordet

Hans Scherfig: ”Morgenrødens Land – litterær rejse i Grusien.

(En underholdende og informativ rejsebeskrivelse af Pirosmanis hjemland med de mange skikke, sædvaner og mylder af folkeslag. Vi hører også om Scherfigs møde med Pirosmanis kunst)

 


Chabua Amiredzhibi: ”Den Lovløse”

(Historisk roman fra Georgien der foregår på samme tid som Pirosmani levede)

Olaf Lange: ”Kavkasus Rejseminder og Skildringer”

(En fantastisk gennemarbejdet rejse og historisk skildring af Georgien af en dansk rejsende i 1891. Vi kommer meget tæt på den verden Pirosmani færdes i og hvoraf han hentede sin inspiration. Bogen er sjælden men findes på bibliotekerne)  


 Konstantin Paustovskij rejser i Georgien og om hans møde med Pirosmanis kunst


 

           

 

søndag den 1. maj 2022

 Til dem der spreder had og uforsonlighed

Under denne krig imellem Rusland, Donbass, Lughansk mod Ukraine anvnedes hyppigt humanitære korridorer.

 Da Winston Churchill under 2. verdenskrig sønderbombede den tyske civilbefolkning, var der ingen humanitære korridorer.

                                                                                                                          Lübeck 1942 

Da USA's præsident Richard Nixon i julen 1972 lod bomberne regne over Hanoi var der ingen humanitære korridorer, hvorigennem man kunne undvige.

Humanitære korridorer blev så indført at Putin, den til dato mest tilsvinede historiske person af dem alle.



tirsdag den 26. maj 2020

Tusindårige Rusland


På Kreml pladsen i Velikij Novgorod tårner Monumentet ”Tusindårige Rusland” sig op. Jeg har været i Velikij Novgorod 2 gange og begge gange kun ofret monumentet nogle få øjekast. Æstetisk står dette monument til diskussion og så alligevel. 



Monumentet, der er i bronze, blev opført i 1864 til minde om Ruriks tilstedekomst i Novgorod 1000 år tidligere, som beskrevet i ”Nestor krønike”.
Zarerne og militærpersoner fremstod side om side med eminente kulturpersonligheder, hvilket var overraskende dristigt på denne tid. En arkitekt, en kunstner og flere skulptører stod for udformningen. Udfordringen var kolossal - at samle personer fra rigets 1000-årige historie i en sammensat og meningsfyldt skulptur. Resultatet er forbløffende og er langt mere end den klump, jeg længe mente det var. Skulpturen former sig omkring en 15 meter høj klokke, kronet med et kors. Symbolet på zardømmets storhed og magt. Klokken omsluttes af skulpturer af Ruslands mest prominente kejsere, kirkefyrster og generaler. Hertil kommer en krans på soklen med et mylder af historiske personer. Skulpturen omfatter 129 individuelle statuer.
Jeg har for længst overgivet mig og skal om muligt til Novgorod igen for at se nærmere på monumentet. To markante ting forekommer mig. For det første kunne man bruge dette monument som indgang til en beskrivelse af Ruslands historie, kunst og historie i en dejlig blanding. Det andet er denne bastante insisteren på historiens store personer og deres unikke betydning, som monumentet fastholder os i.
Alle disse historiens store mænd og (få) kvinder er en vidunderlig antitesen til Leo Tolstojs historie opfattelse. I sit monumentale værk ”Krig og Fred” udvikler Tolstoj sin egen historie filosofi. For ham blev historien ikke drevet frem af store mænd, men af hvad han kalder nødvendighedens lov. Tolstoj skrev Krig og Fred mellem 1866 og 1869. På den tid var der en stor debat i Rusland om historieforskningen og Tolstoj deltog i denne debat. Det kom til at præge hans værk, der ydermere blev forsynet med et essay om historieforskningen.
Se: Ny oversættelsen af ”Krig og Fred” fra 2004. på dansk ved:  Ann Bohr, Georg Sarauw, Gudrun Stender- Petersen og Marie Tezlaff.
Det er den eneste komplette oversættelse af ”Krig og Fred” til dansk. Alle forudgående udgaver er beskåret. Leo Tolstoj afslutter værket med et lille essay om historieskrivningen – som han så det.



mandag den 16. juli 2018

Litteratur og film liste om 68´oprørets mange forgreninger





Hippie Tegning fra dengang kreativiteten var ubegranset 


Siden 68´oprøret har vi haft en digital revolution men dengang handlede det meget om bøger og film. Derfor denne liste med bog og film referencer der kredser om oprøret dengang.
Jeg har bestræbt mig på at komme omkring i flere af ungdomsoprørets sprækker. Først måtte jeg sætte en tidsramme og den går fra begyndelsen af tresserne og til 1980. Dele af oprøret forsatte også ind i firserne men et sted måtte der sættes en grænse. Geografisk dækker listen primært Danmark og USA med mindre bidrag fra andre lande f.eks. Rusland – der havde deres helt eget ungdomsoprør allerede under Khrusjtjov. USA er indlysende, idet meget af den kulturelle påvirkning kom derfra. England er også vigtig - herfra kom den første store bølge af den musik der vendte op og ned på snart sagt alt. Jeg har taget behørigt hensyn til de mange sub kulturer, men ikke alle er repræsenterede for så ville denne liste vokse alt for vild. Bøssebevægelsen, der var en vigtig del af ungdomsoprøret, repræsenteres gennem det de læste og det samme gælder for kvindebevægelsen. En del af den tunge litteratur er med fordi den blev læst dengang, f.eks. Kafka der er meget repræsentativ, idet mange af oprørets deltagere sværmede for det absurde som de ligeledes fandt hos Camus. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle medtage Thomas Mann, men så opdagede jeg, at Anders Bull Clausen var blevet inspireret af ”Troldomsbjerget”, da han tegnede cover til Steppeulvenes LP ”Hip”. Medens jeg udarbejdede denne liste, gik det op for mig, at mange af disse bøger ikke findes på bibliotekerne. En del blev nemlig udgivet på undergrunds forlag og fandt aldrig frem til noget bibliotek. Det gør imidlertid emnet yderligere interessant og måske kan nogle vakse bog og film nørder selv supplere det jeg her har fundet frem.
Make love not War – Claus Oreskov  
  
Litteratur 68 oprøret
Essay, digte, biografier og andet skrevet af og om ungdomsoprørene samt noget af det de selv læste:
Det de læste
Aldous Huxley: ” Erkendelsens døre”
Albert Camus: ”Sisyfos-myten”
Allen Ginsberg: ”Nyt Fra Jorden”
Anaïs Nin: ”Dagbog”
”Anarkismen: En antologi” -af Bakunin m.fl.; ved Chr. Mailand-Hansen
André Gorz: ”Arbejderbevægelsen og Nykapitalismen”  
Angela Davis: ”Angela Davis: en selvbiografi”
Alan W Watts: ”Den muntre kosmologi”
Alan W Watts: ” Zen-buddhismen”
Antoine de Saint-Exupéry: ” Den lille prins”
Antoine de Saint-Exupéry: ”Brev til et gidsel og brev til en general”
Astrid Lindgren: "Pipi Langstrømpe" 
Barbara Berger: ”Det store udsyn: en kvindebog for alle” 
Bertrand Russell: ”Har mennesket en fremtid?”
Bertrand Russell: ” Krigsforbrydelser i Vietnam”
Bhagavadgita
Bob Dylan: ”Mit liv i et stjålent øjeblik”
Bob Dylan: ”Tarantula”
Bobby Seale: ”Tiden er inde: det sorte panterpartis historie”
Børge Madsen: "Sumpen, liberalisterne og de hellige: Christiania - et barn af kapitalismen"

Carl Madsen: "Erindringer" Carl Madsen: "Proces Mod Politiet" 
Carl Scharnberg: ”Det kan nytte  – Artikler og erfaringer 1960-65”
Carl Scharnberg: ”Politiske digte”
Charles Baudelaire: ”Det Kunstige Paradis”
Che Guevaras: ”Dagbog fra Bolivia”
David Riesman: ”Det Ensomme Massemenneske”
Dee Brown: ”Begrav mit hjerte ved Wounded Knee”
Eldridge Cleaver: ” Sjæl på is: åbne breve til USA”
Elsa Gress: ”Gress Om Kløfter”
Elsa Gress: ”Jorden er ingen stjerne”
”Er marihuana skadelig?” Red.af Erik Thygesen
Erik Kjersgaard: ”Buddhas veje”
Fidel Castro: ”Historien vil frikende mig”
Finn Barlby: ”Væbnet Kamp”
Frantz Fanon: ” Fordømte her på jorden”
Franz Kafka: ” Processen”
Georg Lukács: ”Kunst og Kapitalisme”
 Germaine Greer: ”Den Kvindelige Eunuk”
Göran Malmquvist: ”Den lange march – 38 digte af Mao Zedong”
Hans- jørgen Nielsen: ”Haiku”
Hazrat Inayat Khan: ”Gayan, Vadan, Nirtan”
Henry David Thoreau:” Civil ulydighed”
Henry David Thoreau: “Walden. Livet i skovene”
Henry Miller: ”Myrd morderen”
Herbert Marcuse: ”Det én-dimensionale menneske”
Ho Chi Ming: ”Dagbog fra fængslet”
Ian Macdonald: ”The Beatles – Revolutionen I hovedet
Inger Christensen: ”Det”
Ilja Ehrenburg: ”Tøbrud”
Jean Genet: ”Tyvens dagbog”
Jean Genet:Matrosen og stjernen”
Jean Genet: ”Blomster til en forræder”
Jean Genet: ”Rosenmiraklet”
J. Krishnamurti: ”Den eneste frihed”                  
J. Krishnamurti: ” Frygt og frigørelse”
J. Krishnamurti:”Den eneste revolution”
Jean Lacouture:” Ho Chi Minh”
Jean-Paul Sartre: ” Eksistentialisme er en humanisme”
Jean-Paul Sartre: ”Kvalme”
Jean-Paul Sartre: ”Kritik af den dialektiske fornuft”
Jean-Paul Sartre: ”Eksistentialisme og Marxisme”
Joachim Israel: ”Fremmedgørelse Fra Marx til moderne sociologi”
John Lennon: ”Af Mig Selv”
J.V. Stalin: ”Om Leninismens Grundlag”
Jørgen Dragsdahl: ”Det sorte panterparti: Amerikas revolutionære avantgarde”
Kaj Nielsen: ”Er det farligt, Hash, LSD, Amfetamin, Preludin, Mescalin, Opium, Morfin”
Kahlil Gibran: ” Profeten”
Karl Marx og Friedrich Engels: ” Det Kommunistiske Manifest”
Kim Il Sung: ”Udenrigspolitiske Samtaler”        
Klaus Jørgensen: ” Atomvåbnenes rolle i dansk politik: med særligt henblik på Kampagnen mod Atomvåben 1960-68”             
Lis Andersen: ” Håndbog i zoneterapi”
Martin Luther King: ” Da Gud tog bussen: 382 dage der ændrede verden”
Martin Luther King: ” Vejen hedder ikke-vold”
”Med Søsterlig Hilsen” Rd. Lillus Bisgaard med flere
Mao Tse-tung: ”Guerilla-krig og politisk strategi”
Marie Cardinal: ”Ord som forløser”
Niels E. Nielsen: “To sole stod op” 
Niels Munk Plum: "Ekstraparlamentarisme?
Noam Chomsky: ”Amerikas krig mod Asien”
Paul Brunton: ” Bag Indiens lukkede døre”
Paulo Freire: "Kulturaktion for Friheden" 
R. D. Laing: ” Oplevelsens politik og paradisfuglen”
R. D. Laing: ”Selvet og de andre”
Rimbaud Arthur: ”En sæson i helvede”
Vladimir Vysotskij: ”Til marv og ben”
”San Fransisco Renæssancen”. Redigeret af Erik Thygesen
Simone de Beauvoir: "Alle mennesker er dødelige" 
Sylvia Plath: ”Glasklokken”              
Timothy Leary: ”Den psykedeliske oplevelse efter den tibetanske dødebog”
”Den amerikanske befrielsesfront: en dokumentarisk rapport”            
ved Erik Thygesen; overs. af Erik Thygesen m. fl.



Det de skrev
Asger Schnack: "Det var ikke mig"
Asger Schnack: "Kærligheden Bob Dylan"
Asger Schnack: "Livet er her her og her"
Bob Dylan: ”Krøniker”
Carsten Nagel: ” Som man(d) behager”
Dan Turèll: "Rockens rødder"
Dan Turèll: ”Karma Cowboy”
Dan Turèll: ”Vangede billeder”
Dan Turèll: ”Alverdens vampyrer”
Ebbe Kløvedal Reich: ”Eventyret om Alexander 666”
Ebbe Kløvedal Reich: ” Frederik : en folkebog om N.F.S. Grundtvigs tid og liv”
Eik Skaløe: “Trip”
Eik Skaløe: ”Ønsket om ordliv” 
Eik Skaløe: ” Breve til en veninde”
Göran Palm: "Et år på L M Ericsson"
Göran Palm: "Hvorfor har nætterne ingen navne?" 
Ib Michael: ”Rejsen til det grønne firben” 
Ingvar Ambjørnsen: "Hvide Niggere"
Jan Myrdal: "Fra en kinesisk folkekommune"
Lars Persson: ”Lyt, du hvide mand”
Lene Kørschen Larsen: ”lilla Natskygge”
Michael Falch: ” Til grænsen”
Niels Skousen: ” Herfra hvor jeg står: erindringer”
Niels Skousen: ”Dobbeltsyn”
Ole Grünbaum: ” Provokér: Lærestykker om den almindelige uorden”
Ole Grünbaum: ” Emigrér: Lærestykker om det tiltagende kaos”
Ole Grünbaum: ” Mord I Kirken”
Ole Grünbaum: ”Bar røv i 60´erne”
Per Olav Enquist: ”Legionærerne”
Peter Elsas: ”Indianerliv”
Rolf Gjedsted: ” Krigen er smuk”
Rolf Gjedsted: ”Englefronten”
Suzanne Brøgger: ”Fri os fra kærligheden”
Trille Nielsen: ” Altid har jeg længsel”
Ulf Lundell: ”Jack”
Valerie Solanas: ” SCUM manifest”  
Vagn Lundby: ”Den indianske tanke”
Vagn Lundbye: ” Alt er liv : en samling om det indianske menneske”


Det man skrev om dem
Anette Giertsen: "Vinyl Lyrik - 227 Tekster fra Dansk rock og Folkemusik"
Bente Hansen: ”Dengang i 60´erne”
Claus Holdt:Ungdomsoprøret”
Charles R. Cross: ”Room Full of Mirrors – En biografi om Jimi Hendrix
Der gror aldrig mos på en rullesten – Rock-præk
Eddie Troelsgaard: ” Belli, Beat og Mælkepop”
Elena Ferrante: ” Historien Om Et Nyt Navn”
 Elisabeth Saugmann: ”Lidt hippie er man vel altid”
Hans Jørgen Bonnichsen: ” Hånden - En Pet-og Politikrønike”
Henrik Jensen og Georg Metz: ”Når vi taler om 68: en mailudveksling”
Henrik Marstal ”Larmen på Strøget: 1960'ernes danske folk-scene”Henrik Krüger: ” "Action, Mand! Rockerliv i Danmark"
Hindsbo, Madsen, Wad: ”Stofmiljøer”
Ian Birchall: “Fantasien til magten - Frankrig 1968”
Jens Jam Rasmussen: ” 1967: kærlighedens sommer : San Francisco, London, København”
John Mogensen: "Før Nu Tid 1958-1973 Velfærdstro og protester 
Kaj Bräuner Sørensen: ” Da alt blev muligt: den kulturelle revolution i Danmark fra 1950'erne til 1970'erne”
Mark Kurlansky: ”1968 - året der rystede verden”
Mikael Niemi: “Populærmusik fra Vittula” 
Morten Bendix Andersen: ”1968”
Nils Christie: "Langhåret Livsstil"
Henning Fogde: ” Den nye religiøsitet: fra rock-kultur til Children of God”
Håkan Sandblad: ”Beat – meget mere end musik”
Ian Birchall: ” Fantasien til magten - Frankrig 1968”
Jan Poulsen: ” "Eik Skaløe" - Spejder og Steppeulv.
Jens-Emil Nielsen: ” Ung i 60'erne”
Jens Rasmussen: "1967 - Kærlighedens sommer"
Karl Eskelund: ” Midt i en hashtid”
Margherita Flor: ” Maharishi Mahesh Yogi og Transcendental Meditation”
Mark Kurlansky:” 1968 - året der rystede verden”
Niels Martinov:”Ungdomsoprøret i Danmark: et portræt af årene, der rystede musikken, billedkunsten, teatret, litteraturen, filmen og familien”
Niels Martinov:Et lotus læbekys”
”Når lyset bryder frem” tekst udgivet af Anne Okkels Olsen; billeder udgivet af Knud Ryg Olsen
Ove Dahl: ” Tilbage Til 60'erne”
Peder Bundgaard: ”Lykkens Pamfil – dansk rock i 60´erne”
Per Berthelsen: ”Sume”
Peter Kemp: ” Ungdomsoprørets filosofi”
Peter Øvig Knudsen: ”Hippie”
Poul Behrendt: ” Bissen og Dullen”
”Prisen For At Ryge Cigar – Tømrer Claus Historie”
Sille Jensen: ” Hvid som jasmin”
Steen Eiler Rasmussen: "Omkring Christiania"
Steven L.B. Jensen og Thomas Ekman Jørgensen. ”1968 - og det der fulgte : studenteroprørets forudsætninger og konsekvenser”
Thorkild Bjørnvig: ” Oprør mod neonguden - et essay om beat”
Thomas De Quincey: ”En Opiumdrankers Bekendelser”
Torben Brostrøm: "Den ny åbenhed 1970´ernes brugslitteratur"
Ulf Bjereld, Marie Demker: ”1968 : när allt började”

Skønlitteratur som de også læste
A.E. Brachvogel: ”Parcival den sidste Tempelridder” 
Aksel Sandemose: ”Varulven”
Aksel Sandemose: ”En Flygtning Krydser sit Spor” 
Aldous Huxley: ” Fagre nye verden” 
Anaïs Nin: ”Venusdeltaet”
Audur Jónsdóttir: ” Dem i kælderen”
Bente Krohn: ” Gule tulipaner”  
Bjarne Reuter: ”Vi der valgte mælkevejen”
Arne Herløv Petersen: ”Imod fremtids fjerne mål”
Charlotte Bingham: ” Rose blandt rødder”
Colin Wilson: ” The outsider” 
George Orwell: "1984"        
Gilbert Shelton: ”Fede tider med flip-kompa'niet” (tegneserie)
Hans-Jørgen Nielsen: ”Fodboldenglen”
Hans Kirk: ”Vredens Søn” 
Hans Scherfig: ”Det forsømte forår” 
Herdis Møllehave: ”Le”
Hermann Hesse: ” Steppeulven”
Hermann Hesse: ”Siddhartha”
Jack Kerouac: ”Vejene - det oprindelige manuskript”
Jack Kerouac: “Dharma Bums”
Jack Kerouac: “De underjordiske”
James Mills: ”Panik i Nåleparken”
Jan Guillou: ”Den Store Afsløring”
John A. Keel: ”Spøgelses Planeten”
John Lennon:” Ingen fluer på Frank: his greatest nonsens-hits”
John Lennon: “John Lennon! i.e. Lennon fortæller”
J.R.R.Tolkien: ”Ringenes Herre” 
Joseph Heller: "Catch 22"
Kedda Madsen: ”Stop”
Kedda Madsen: ”Spring”
Ken Kesey: ”Gøgereden” 
Klaus Mann: "Mefisto"
Lars Görling: ”491” 
Maja Ekelöf: "Rapport fra en gulvspand”  
Marge Piercy: ”Vida”
Mikhail Bulgakov: ” Mesteren og Margarita”
Norman Mailer: “De nøgne og de døde”
P.D. Ouspensky: ”Samtaler med en Djævel” 
Per Anders Fogelström:"Sommeren med Monika” 
Richard Bach:” Jonathan Livingston havmåge”
Thomas Mann: ”Troldomsbjerget”   
T. Coraghessan Boyle: ”Langt Ude”
Ulla Bruun: ”Syvmiledrømmen”
William Burroughs: ”Junkie og uddrag af Yage-brevene”
William Burroughs: ” Nøgen Frokost”
William Burroughs:”Nova Ekspres”

De film de så
Akira Kurosawa: ”Rødskæg”
Akira Kurosawa: ” Rashomon – Dæmonernes Port”
Akira Kurosawa: ” De syv samuraier”
Akira Kurosawa: ”Dersu Uzala”
Andrei Tarkovsky: ”Solaris”
Andrei Tarkovsky: ”Vandringsmanden”
Arthur Penn: ”En god dag at dø”
Arthur Penn: ” Bonnie og Clyde”
Bob Dylan: ”Renaldo og Clara”
Conrad Rooks: "Siddhartha”
Glauber Rocha:” Antonio dræberen”   
Dennis Hopper:” Easy Rider”
Dusan Makavejev: “Organismens mysterier”
D. A. Pennebaker:” Dont Look Back”
Federico Fellini:” Kvindebyen”
François Truffaut: ” De unge elskende”
François Truffaut: ”Jules og Jim”
François Truffaut: ”Ung Flugt”
François Truffaut: ”Fahrenheit 451”
Franklin J. Schaffner: ”Abernes planet” 
Henning Carlsen: "Sult"
Henning Carlsen:"Er I bange?" 
Henning Carlsen:"Ung"
Hasse & Tage: ”Äppelkriget”
Hasse & Tage: ”Picassos äventyr”
Hasse & Tage:”Släpp fångarne loss – det är vår!”
Hasse & Tage: ”Kunsten At Lægge Til Ved En Bådebro”
Henning Carlsen: ” Hør, var der ikke en som lo?”
Henning Ørnbak: ”Det er nat med fru Knudsen”
Jean-Luc Godard: ”Sympati for djævelen”
Jesper Høm: ”Smil Emil” 
Ken Loach: ” Familieliv”
Lars-Magnus Lindgren: ”Svarta Palmkronor”
Luchino Visconti: ”Døden i Venedig”
Luis Buñuel, Jean-Claude Carrière: “Mælkevejen”
Nicolas Roeg, Donald Cammell: “Flip ud”
Michelangelo Antonioni: “Blowup”
Michelangelo Antonioni: ” Zabriskie Point”
Mike Nichols:”Fagre voksne verden”
Morten Arnfred: “Johnny Larsen”
Murray Lerner: “Festival”  
Palle Kjærulff-Schmidt: ” Weekend”
Palle Kjærulff-Schmidt: ” Der var engang en krig”
Rainer Werner Fassbinder: ”Angst æder sjæle”
Rainer Werner Fassbinder: ”Frihedens knytnæve”  
Ralph Nelson: “Soldier Blue”
Richard Lester:” Help”
Richard Lester:” A Hard Day's Night”
Roger Corman:” The Trip - LSD”
 Vilgot Sjöman: “491”
Stanley Kubrick: ”Dr. Strangelove”  
Stanley Kubrick:” A Clockwork Orange”
Stanley Kubrick:” Rumrejsen år 2001” 
Thomas Winding:"Blomsterpistolen"
Willy Lindwer: "Rebelse Stad" 
 Želimir Žilnik:” Early Works”




Bøger om det de spiste og drak
A. Vogel: ” Den lille doktor. Et broget indhold af gode råd fra den schweiziske folke- og naturmedicin”
Barbara Berger: ”Spis brune ris og lav revolution”               
Grethe Schmidt: ” Mit grønne køkken: vegetarisk koge- og ernæringsbog med anvisninger på sund levevis”
Günther Lindemann: ” Urte-terecepter”
Julia Vøldan: ”Plus-minus-balancen: en ny helbredelsesmetode”
Kirstine Nolfi: ”Råkost-kuren”
M Marcussen: ”Helbredende urter”
Magna Leth: "Havens Krydderurter"
Ole Dich: ”Makrobiotik”
R. F. Weiss: ” Ny plantemedicin” 
Sarah Tankammar Engbæk & Padam Bahadur Tuladhar: "den indiske Kogebog" 
Thora Lavarde: "Din Mad - Din Medicin vejledning om råkost og vegetarkost"

peace and love - fra denne bloks forfatter - her i en ynger udgave i Shiva grotten et sted i Indien for længe siden


(fik straks denne reaktion på billedet 
Wo ist die Zeit geblieben...) 


søndag den 12. november 2017

Den russiske Revolution i romanen

2017 er 100 året for den russiske revolution, der fandt sted den 25. oktober efter den daværende russiske kalender, eller den 7. november efter vores kalender.   
Revolutionen og borgerkrigen satte dybe spor i skønlitteraturen i Rusland. I romanerne og novellerne fremtræder revolutionen som oplevet historie set og fortalt af mennesker, hvis skæbner blev uløseligt forbundet med tidens voldsomme kræfter. I litteraturen møder vi revolutionens helte og kujoner, tabere og vindere, bønder og arbejdere, fyrster og købmænd, reformister og bagstræbere, de politiske og de apolitiske.

Alexander Rodchenkos fotomontage med Lilya Brik der råber bøger  



Maxim Gorkij: ”Moderen”.
Om nogen er Gorkij revolutionens forfatter og hans personbeskrivelser fremstiller rigtige varme og levende mennesker. Romanen Moderen er på en måde en politisk dannelsesroman og det er moderen, der gennem sønnen når frem til en politisk erkendelse. Bogen viser fabriksarbejdernes brutale liv før revolutionen. Vi får indsigt i arbejdskampene og undertrykkelsen under kapitalismens svøbe. Ikke alle personerne er lige heroiske, nogen er bare politisk forvirrede men også dem beskriver Gorkij på en kærlig måde. Undertrykkerne og udbytterne kan forfatteren derimod ikke fordrage og de udstilles råt for usødet i al deres hæslighed. Romanen er bygget op på en bemærkelsesværdig måde. I begyndelsen ser vi fortællingen gennem moderen og hun er nærmest en passiv tilskuer til handlingen. Næsten umærkeligt forvandles hun fra passiv til aktiv aktør i bogens mest handlingsmættede afsnit. I slutspurten er forvandlingen fuldbragt og moderen står som bogens absolutte aktør og hovedperson.

Maksim Gorkij 1868-1936


Maxim Gorkij: ” Familien Artamonov – en købmandsslægts historie”.
Årene op til revolutionen og revolutionen med set gennem en købmands slægts eller snarere med et fabriks aristokratis øjne. Hermed beskriver forfatteren Ruslands udvikling fra et bondesamfund til et begyndende industri og handels samfund. Det var denne udvikling der bragte store omvæltninger med sig som på deres side førte til revolutionen. Fortællingens ”hovedperson” familien Artamonov udvikler sig i takt med tiden fra fæstebønder og frem til selvstændige fabriks ejere. Ilja Artamonov driver sine sønner frem imod drømmen om selvstændighed og ikke alle sønnerne kan leve op til farens strenge krav. Imidlertid har Ilja et fast greb om familien og om landsbyen, hvor familiens virksomhed ligger. Nogle bliver knust og andre får fremgang under Iljas jernhånd. Efterkommerne er ikke alle glade for den gamle Ilja og efterhånden falder familien fra hinanden ligesom det samfund der omgiver dem. Gennem de tre generationer bogen følger sker der en degenerering af familien Artamonovs evne til at håndtere de forhåndenværende økonomiske og sociale muligheder. Parallel hermed udvikler fabrikkens arbejdere sig fra underdanige ja-sigere til revolutionære aktører. Nogle mere ædle end andre, der er intet romantisk over Gorkijs personer.  

Maksim Gorkij maleri af Valentin Alexandrovich Serov 
    
       
Mikhail Sjolokhov (1905- 1984): ”Stille flyder Don”.
En af hovedværkerne om revolutionen og dens menneskeskæbner. Temaet er revolutionen og borgerkrigen som den så ud set fra kosakkerne fra don. Kosakkerne havde i århundreder været zar Ruslands fundament, hvad angik magten og dens opretholdelse. Kosakkerne var født til militærtjeneste. De stillede selv med hest og våben. Til gengæld havde de relativ autonomi indenfor deres egne beboelsesområder. Revolutionen var ikke en selvfølge for disse steppens frie mænd og kvinder og mange kosakker kæmpede imod den socialistiske revolution. Således også romanens mandlige hovedfigur Grigorij. Hans sympati skifter mellem de røde og de hvide for til sidst at stoppe op ved de hvide og dermed på nederlagets side. Revolutionen er den store historie og når man har læst ”Stille flyder Don” har man samtidig fået godt styr på de mange fraktioner og historiske personer. Livet ved floden Don skildres malerisk og folkeligt – det samme Don i det nuværende Ukraine, hvor der i dag er borgerkrig igen. Grigorij og hans elskede Aksinjas kærlighedshistorie er bogens lille fortælling som slynger sig ind og ud gennem den store fortælling. Lad mig sige det lige ud, det er verdenslitteraturens smukkeste og grusomste kærlighedshistorie. Så er i advaret!

Verdenslitteraturens smukkeste og grusomste kærlighedshistorie her fra filmen af samme navn - Stille Flyder Don




Nikolaj Ostrovskij: ”Stålet blev Hærdet”
En roman om Sovjetunionens første par år og komsomol (ungkommunisterne) medlemmet Paul (Pavka) Kortjagins heroiske liv.  Vi kender alle sammen fortællingerne om revolutionen og borgkrigens Rusland om opbygningen af socialismen og afskaffelsen af det gamle system. I denne bog møder vi det hele igen, i gulvhøjde med hverdagsmenneskene som blev hvirvlede ind i denne historiske stormvind. Sammen med de historiske begivenheder, udvikler romanens personer sig; nogle bliver skurke andre øjeblikkets helte. Udviklingen er hæsblæsende og gårsdagens helte glemmes hurtigt i omvæltningernes malstrøm. Meget er usikkert og uprøvet for romanens personer. Alle værdier omkalfatredes helt ned i mindste detalje og læserne følger med på tæt hold i opbygningen af socialismen og dannelsen af det nye menneske - sovjetborgeren. At vi ser denne forvandling ud fra livet i en lille by i Ukraine er så meget mere fascinerende. Vi følger med i hvordan de nye ideer modtages, bearbejdes og praktiseres langt fra det politiske epicenter f.eks. de nye kønsroller, hvor kvinderne kommer ud af umyndiggørelsen og prøver kræfter med det nye samfund. Ostrovskij skriver med humor om, hvordan mændene bliver forvirrede, da de opdager, at også kvinderne stiller nye krav til dem på det kønspolitiske område. For nogle er det svært at lægge den gamle mandschauvinisme fra sig og de får det svært til læserens fryd. Det samme gælder standspersoner i den gamle orden og militære personer, flere af disse formår ikke at omstille sig og mange ender med at slutte sig til de kontrarevolutionære, som er bogens tabere. Det nye sovjetmenneske var bundet af loyalitet overfor partiet og sin samfundsklasse. Samtidig befriedes individet fra tidligere konventioner, borgerlige etiketter og traditionens byrde. Anskueliggjort i romanens sidste del, hvor Kortjagin og Taja flytter sammen som ugift par uden at spørge nogen om lov.



Ilja Ilf og Jevgenij Petrov:12 Stole”
Midt under opbyggelsen af det socialistiske Sovjetunionen er en nuværende præst Fjodor Vostrikov, en forhenværende adelsmarskal Hippolit Matvejevitsj samt lykkeridderen og plattenslageren Ostap Bender, besatte af tanken om personlig rigdom. Alle jager de en skjult skat Hippolit Matvejevitsj svigermor angivelig har gemt i en gammel stol. Skatten er gemt i en af 12 stole, men hvilken. Stolene kommer på aktion og skattejægerne forfølger stolene og deres nye ejere. Det giver anledning til mange pudsigheder og læseren tages med på en tour de force gennem datidens sovjetiske samfund og på en rejse ad de store floder gennem dette kolossale land. Vi møder provinsboerne såvel som storbyens mennesker og alle deres menneskelige svagheder udstilles nådesløst gennem humor og satire. Ilja Ilf og Jevgenij Petrov er ikke kyniske, deres samfundskritik opleves mere som en kærlig afsløring af de skjulte svagheder og forfængeligheder vi alle har.

Den danske udgave af 12 Stole har bevaret original illustrationerne således også forsiden 


Jurij Trifonov: ”Den Gamle”.
Jurij Trifonov 1925 – 1981 
Flere fortællinger inden i hinanden. Den store fortælling er borgerkrigens Rusland set gennem to af bogens hovedpersoner. En gammel kone der efter mange år kontakter ”den gamle” der var vidne til hendes mands henrettelse under borgerkrigen. Han efterforsker hændelsesforløbet af denne henrettelse. Samtidig hører vi om hans familie og deres dagligdags genvordigheder samt kampen for at bevare deres kolonihave område der skal vige pladsen for et moderne byggeri.
Romanen giver en god beskrivelse af de mange fraktioner der kæmpede imod hinanden under borgerkrigen. ”Den Gamle” erkender omsider, at han selv meget let kunne have været havnet på den ”forkerte side”. Han indser, at en række tilfældigheder bestemte hvem som stod på hvilken side og ikke så meget personernes egen vilje til at gøre det rigtige eller det forkerte. Bogen giver desuden et godt indblik i livet for almindelige mennesker i Sovjetunionen.