tirsdag den 26. maj 2020

Tusindårige Rusland


På Kreml pladsen i Velikij Novgorod tårner Monumentet ”Tusindårige Rusland” sig op. Jeg har været i Velikij Novgorod 2 gange og begge gange kun ofret monumentet nogle få øjekast. Æstetisk står dette monument til diskussion og så alligevel. 



Monumentet, der er i bronze, blev opført i 1864 til minde om Ruriks tilstedekomst i Novgorod 1000 år tidligere, som beskrevet i ”Nestor krønike”.
Zarerne og militærpersoner fremstod side om side med eminente kulturpersonligheder, hvilket var overraskende dristigt på denne tid. En arkitekt, en kunstner og flere skulptører stod for udformningen. Udfordringen var kolossal - at samle personer fra rigets 1000-årige historie i en sammensat og meningsfyldt skulptur. Resultatet er forbløffende og er langt mere end den klump, jeg længe mente det var. Skulpturen former sig omkring en 15 meter høj klokke, kronet med et kors. Symbolet på zardømmets storhed og magt. Klokken omsluttes af skulpturer af Ruslands mest prominente kejsere, kirkefyrster og generaler. Hertil kommer en krans på soklen med et mylder af historiske personer. Skulpturen omfatter 129 individuelle statuer.
Jeg har for længst overgivet mig og skal om muligt til Novgorod igen for at se nærmere på monumentet. To markante ting forekommer mig. For det første kunne man bruge dette monument som indgang til en beskrivelse af Ruslands historie, kunst og historie i en dejlig blanding. Det andet er denne bastante insisteren på historiens store personer og deres unikke betydning, som monumentet fastholder os i.
Alle disse historiens store mænd og (få) kvinder er en vidunderlig antitesen til Leo Tolstojs historie opfattelse. I sit monumentale værk ”Krig og Fred” udvikler Tolstoj sin egen historie filosofi. For ham blev historien ikke drevet frem af store mænd, men af hvad han kalder nødvendighedens lov. Tolstoj skrev Krig og Fred mellem 1866 og 1869. På den tid var der en stor debat i Rusland om historieforskningen og Tolstoj deltog i denne debat. Det kom til at præge hans værk, der ydermere blev forsynet med et essay om historieforskningen.
Se: Ny oversættelsen af ”Krig og Fred” fra 2004. på dansk ved:  Ann Bohr, Georg Sarauw, Gudrun Stender- Petersen og Marie Tezlaff.
Det er den eneste komplette oversættelse af ”Krig og Fred” til dansk. Alle forudgående udgaver er beskåret. Leo Tolstoj afslutter værket med et lille essay om historieskrivningen – som han så det.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar