På Kreml
pladsen i Velikij Novgorod tårner Monumentet ”Tusindårige Rusland” sig op. Jeg
har været i Velikij Novgorod 2 gange og begge gange kun ofret monumentet nogle
få øjekast. Æstetisk står dette monument til diskussion og så alligevel.
Monumentet, der er i bronze, blev opført i 1864 til minde om Ruriks
tilstedekomst i Novgorod 1000 år tidligere, som beskrevet i ”Nestor krønike”.
Zarerne og
militærpersoner fremstod side om side med eminente kulturpersonligheder,
hvilket var overraskende dristigt på denne tid. En arkitekt, en kunstner og
flere skulptører stod for udformningen. Udfordringen var kolossal - at samle
personer fra rigets 1000-årige historie i en sammensat og meningsfyldt
skulptur. Resultatet er forbløffende og er langt mere end den klump, jeg længe
mente det var. Skulpturen former sig omkring en 15 meter høj klokke, kronet med
et kors. Symbolet på zardømmets storhed og magt. Klokken omsluttes af
skulpturer af Ruslands mest prominente kejsere, kirkefyrster og generaler.
Hertil kommer en krans på soklen med et mylder af historiske personer.
Skulpturen omfatter 129 individuelle statuer.
Jeg har for
længst overgivet mig og skal om muligt til Novgorod igen for at se nærmere på
monumentet. To markante ting forekommer mig. For det første kunne man bruge
dette monument som indgang til en beskrivelse af Ruslands historie, kunst og
historie i en dejlig blanding. Det andet er denne bastante insisteren på
historiens store personer og deres unikke betydning, som monumentet fastholder
os i.
Alle disse
historiens store mænd og (få) kvinder er en vidunderlig antitesen til Leo
Tolstojs historie opfattelse. I sit monumentale værk ”Krig og Fred” udvikler
Tolstoj sin egen historie filosofi. For ham blev historien ikke drevet frem af
store mænd, men af hvad han kalder nødvendighedens lov. Tolstoj skrev Krig og
Fred mellem 1866 og 1869. På den tid var der en stor debat i Rusland om
historieforskningen og Tolstoj deltog i denne debat. Det kom til at præge hans
værk, der ydermere blev forsynet med et essay om historieforskningen.
Se: Ny
oversættelsen af ”Krig og Fred” fra 2004. på dansk ved: Ann Bohr, Georg Sarauw, Gudrun Stender- Petersen
og Marie Tezlaff.
Det er den
eneste komplette oversættelse af ”Krig og Fred” til dansk. Alle forudgående
udgaver er beskåret. Leo Tolstoj afslutter værket med et lille essay om
historieskrivningen – som han så det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar