.
Moskvas
Cirkus på Tsvetnoi Boulevard er en legende. Med sine 130 år på bagen er det
blandt de bedste af slagsen i verden. Her optræder de største akrobater, de
smukkeste danserinder og de fantastiske dyretæmmere. Der er imidlertid også en
anden grund til at dette sted er så specielt for russerne. Nemlig klovnen Juri
Nikulin. En fremragende person! Hans monument er lige uden for cirkus, og også
dér er han portrætteret i sit klovneoutfit! Og hvad mere er, i dag bærer
cirkusset hans navn.
Juri Nikulin
stammer fra Demidov i Central Rusland, hvor han fødes den 18. december 1921.
Hans far, Vladimir Andreevich Nikulin, var forfatter og teater samt cirkus
direktør. Ligesom han også ledte en omrejsende teatergruppe ”Revolutioner
Humor”. Hans mor Lidia, som var vokset op i Libanon, var skuespiller. Familien
flyttede til Moskva i 1925 og her arrangerede Juris far flere deletant forestillinger,
hvor den lille Juri var med. Juri
Nikulin drømte om at gå i sin fars fodspor, men 2. verdenskrig kom imellem. Han
blev indkaldt i 1939 og gjorde tjeneste i pansertropperne indtil 1946. Efter
krigen havde han besvær med at komme ind på teaterskolen, men blev til sidst
optaget på ”Moskvas statslige universitet for cirkus og varieté kunstnere” (det
første af sin art i verden), hvorfra han blev uddannet og i 1950 begyndte hans
karriere som artist sin begyndelse. Hans første selvstændige optræden i cirkus
var dog allerede den 25. oktober 1948, hvor han optrådte sammen med makkeren
Boris Romanov. De fik stor succes og inden længe tunerede de landet rundt
sammen, og de blev de populæreste klovne på den tid. Nikulin fik dog inden
længe en ny partner i klovnen Michael Shuydin. Måske var det kun godt, at han
ikke kom ind på teaterskolen, for med cirkus karrieren var det en barndomsdrøm,
der gik i opfyldelse. Første gang han kom i cirkus som 5-årig var han helt
fortabt i klovnerollen. Hans mor syede et klovnekostume til ham, engang hvor
der var karnevalsfest hos nogle jævnaldrende. Her opdagede han hvordan det var
at få folk til at more sig, og han kom til at elske denne følelse.
 |
| Juri som ung spæsmager |
Hans største
berømmelse opnåede han i samarbejde med filminstruktøren Leonid Gaidai. Deres
samarbejde fra 1961 til 1971 var en af de mest produktive skuespiller-instruktør
partnerskaber i russisk film historie overhovedet. Størst succes fik de med
filmen Brilliantovaya ruka i 1969 (Diamant hånden). Juri Nikulin elskede den
kreative proces i sig selv og det førte til, at han blandede sig i mangt og meget.
Inden indspilningen af Diamant hånden fik han Gaidai til sammen med sig selv at
omskrive store dele af manuskriptet. Nikulin medvirkede i et hav af sovjetiske
film, og han har spillede sammen med nogen af branchens bedste skuespillere.
Nikulins ubesværede stil og præcise levering, samt hans beherskelse af timing
og hans hylende morsomme masker, gjorde ham til en fremragende komiker, nok den
bedste russiske komiker nogensinde. Nikulin havde et stort repertoire der rakte
over en række forskellige genrer, fra farceagtig komedie til romantik og krigsdrama.
Udover filmskuespiller, klovn og mimiker var han kunstnerisk direktør for
Moskvas Cirkus og adskillige TV shows.
 |
| Juri Nikulin |
Nikulin
giftede sig med Tatiana Nikolaevna, som kom fra området ved Voronezh. Hun kom
fra en særartet familie, idet hendes oldemor var den første kvinde i Rusland
som fik en lægeuddannelse (i Tyskland), imidlertid kunne en kvinde ikke arbejde
som læge i zarens Rusland, så hun brugte aldrig sin uddannelse.
 |
| Juri som munken Patrikeev |
I 1966 fik
han en rolle som munken Patrikeev i Andrei Tarkovskijs storfilm ”Andrei Rublov”
på dansk ”Den yderste dom”. Patrikeev dukker op midt i Andrei Rublovs store
depression, som forhindrede ham i at male dommedagsscenen. Patrikeev
gestikulerer vildt, medens han forklarer, at biskoppen er rasende og har sendt
bud til fyrsten m.a.o. se så at få malet den kirke. Senere i filmen ser man tatarerne
pine Patrikeev til døde, under plyndringen af Vladimir, fordi han ikke vil røbe
hvor byens guld er gemt. Det var ikke nogen stor rolle, men det var her Nikulin
for første gang brød med den stereotype opfattelse af ham som den ultimative
morsomme helt. Senere medvirkede han i flere alvorlige roller, men der var
ingen som ham, der kunne få folk til at grine. På det felt var han den største
i Ruslands historie og en af verdens bedste klovne. Der findes forresten en
anekdote omkring Juri Nikulins rolle som Patrikeev i ” Andrei Rublov”. Under torturscenen,
hvor Patrikeev er bundet, stikker en af tatarerne en brændende fakkel op i hans
ansigt og brænder skægget af. Dette var selvfølgelig et filmtrick, men det var
ikke et trick med Nikulins jamren og smertefulde kropsvridninger. Det viste sig,
at brændende olie fra faklen dryppede ned på Nikulins bare fødder. Ingen så det
og da han var bundet, hovedet indviklet i bandager, kunne han kun stønne og
vride kroppen i konvekse rykninger. Instruktøren Tarkovskij udbrød begejstret:
”Hvilken skuespillerkunst, se smerten i hans øjne”.
 |
| ”Hvilken skuespillerkunst, se smerten i hans øjne” |
Børnene
kaldte ham Onkel Juri og det siges, at han ingen fjender havde. Han omgikkes
politikere fra det gamle Sovjetunionen og det nuværende Rusland med samme
selvfølgelighed. Og en ting til, Nikulin havde ikke noget imod at spille
alvorlige roller, men han sagde aldrig ja til at spille forræder, skurk og lømmel
i al almindelighed.
Juri
Nikulins søn, Maxim Nikulin, som nu er direktør i Moskvas Cirkus, fortalte i et
interview til Strana Ru om sin far:
”Han mente
at man skulle være trofast overfor det land man boede i og som sørgede for en
og gav en arbejde. Man måtte acceptere betingelserne eller ikke, dvs. man måtte
forlade landet, hvis det ikke passede en. Han var sådan set aldrig nogen betonkommunist
og det var først i 1941 han blev medlem af partiet. Det var under belejringen
af Leningrad og det var en ganske særlig situation. Jovist fortalte han politiske
vittigheder og han publicerede dem også, men far var aldrig i opposition til
det eksisterende regime. ”
 |
| Førsteudgave af Juri Nikulins selvbiografi illustrerede af ham selv |
Førsteudgaven
af Nikulins selvbiografi ” Næsten for alvor” var med illustrationer af forfatteren selv:
”Jeg
fortalte min mor at jeg ville skrive en bog og hun sagde” Men så må du ikke
lyve, lad mig læse hvad du skriver, før du viser det til andre. …at skrive en
bog om mig selv var ret enkelt troede jeg. Uden tøven kan jeg opremse hvad jeg
elsker, og det som jeg absolut ikke holder af. For eksempel kan jeg lide at:
læse bøger sent om natten, at lægge kabale, gå på besøg, køre bil,..Jeg kan lide
morsomme mennesker, musik (både som udøver og lytter), vittigheder, feriere,
hunde, Moskvas gader oplyst af den nedgående sol, burgers med pasta. Jeg kan
ikke lide: at stå tidligt op, stå i kø, gå ture, jeg kan ikke lide at blive
puffet og skubbet til i gademylderet. Jeg bryder mig ikke om efterår….”
 |
| Monument i Juri Nikulins fødeby Demidov |
Tilbage er
kun at sige, at Sovjetisk cirkus fik verdensberømmelse og de turnerede flittigt
i vesten og østen. For publikum i vesten var Moskva Cirkus en åbenbaring. Man
var benovede over den måde cirkus havde udviklet sig i Sovjetunionen, både
teknisk og kunstnerisk. Navnlig siden åbningen af det banebrydende ”Moskvas
statslige universitet for cirkus og varieté kunstnere”, verdens første cirkus
universitet.
 |
| Monument af Juri udenfor Cirkus i Moskva |
Æresbevisninger:Arbejdets
Helt. Fædrelandets Fortjeneste Orden. Lenin Ordnen 2 gange. Den Patriotiske
Krigs Orden af 2. grad. Den Røde Fanes Orden. Ærens Ordenstegn. Medalje for
Heltemod. Medalje for Leningrads Forsvar. Medalje for Sejren over Tyskland i
den store patriotiske krig. Folkets Kunstner i USSR. Vasilie Brødrenes
statslige pris i RSFSR.
 |
|
Tallerken
malet af Juri
|
 |
| Juri Nikulins grav på Novodevitjij Kirkegården i Moskva |
