Sovjetisk modernisme er en af mange kunstneriske ”ismer” fra
Sovjetunionen, som er fuldstændig overset i vesten. På mange måder ligner
sovjet modernisme tidens kunstformer i vesten, men har samtidig en
iøjnefaldende lokal originalitet. Perioden ligger mellem avantgarden og Stalin realismen
og tæller mange kendte navne så som: Alexander Deineka, Isaac Brodsky,
Alexander Samokhvalov, El Lissitzky, Alexander Rodchenko, Alexander Labas,
Boris Ignatovich, Kazimir Malevich. Af mindre kendte kunstnere kan bl.a.
nævnes: Boris Golopolosova, George Rublev, Boris Tsvetkov, Alexei Pakhomov og
Fedor Bogorodsky og Tatjana Jablonskaja. Det var den unge garde den - sovjetiske
modernismes virkelige helte. Historisk var det en spændende periode i
Sovjetunionens historie. Politisk var det uklart, hvem der skulle tage faklen
op efter Lenin. Det var et åbent spørgsmål, i hvilken retning samfundet og
historien ville udvikle sig. Og det var netop på baggrund af denne åbne
uafsluttede horisont at tidens kunstnere udfoldede deres talenter. Man kan med
nogen ret sige at sovjet modernisme befinder sig et sted mellem avantgarden og
socialrealismen. Samtidig med at avantgardekunsten
fortsatte lidt endnu begyndte nye kunstneriske teknikker at gøre sig gældende.
Paradoksalt nok var det bl.a. påvirkninger fra Art Deco, altså borgelig vestlig
kultur som blandede sig med den sovjetiske kunst bl.a. hos kunstnere som Samuel
Adlivankina.
 |
| Deres Helte af Samuel Adlivankina |
Andre arbejder bringer minder om Paul Cézanne og impressionisterne
især i farvebehandlingen. Stilistisk favner de bredt og det er den historiske
epoke, der binder dem sammen. Sovjet modernisme omfatter flere kunstarter:
montage, kæmpe malerier, fotografi, arkitektur, plakater, skulpturer og film.
Det var det offentlige rums kunstart og gruppearbejdet var en del af den
kunstneriske produktion. En kunst, der var befriet for pengemagtens tyranni,
beregnet på massernes æstetiske forbrug uden forbehold. Indenfor arkitekturen
er begrebet sovjetmodernisme udvidet til også at omfatte perioden 1955-1985. Det er først nu i de senere år, at
man har fået øjnene op for sovjetmodernismen. Historien var indtil da ganske
enkel: I begyndelsen var den fantastiske russiske avantgarde kunst og så kom
den store stygge Stalin og ødelagde det hele med kravet om social realisme. Det
var myten som blev genfortalt især i Vesteuropa og USA, og netop denne myte skygger
for de mange nyskabelser som perioden var så rig på. En af dem er altså
sovjetmodernismen. Andre grunde til at denne periode aldrig blev omtalt i
kunstbøgerne her i vesten er sikkert, at mange af tidens kunstnere var bevidste
kommunister og overbeviste revolutionære. De repræsenterede en ny socialistisk
livsstil, de udvidede kunstbegrebet til også at omfatte tegneserie hæfter for
børn og plakater. De var udtryksfulde og til tider patetiske, men fyldt med
liv. De var en generation, der var vokset op med socialisme og de var parat til
at erobre det kunstneriske rum for dette livssyn.
 |
| I Dachaen af Georgi Rublev |
Kvinderne spillede en betydelig rolle i opbygningen af det
nye sovjetiske samfund. Deres tilsynekomst midt i et overvejende mandsdomineret
samfund afspejles i flere børnebøger f.eks. i Sakovskaia's ”Mamin most” (Mors
bro) fra 1933, illustreret af Nina Pavlovna. Bogen skildrer kvinders deltagelse
i alle aspekter af byggeri - som drejebænk operatører, metalarbejdere,
ingeniører, kranførere, arkitekter og bygherrer.
 |
Mors Bro af Nina Pavlovna
|
 |
| Mors Bro af Nina Pavlovna |
Perioden har en forbavsende lighed med barokken, vægten
ligger i det: sanselige, overdådigheden, overdrivelsen, livsappetitten, det
grænseoverskridende, det frisatte menneske og dets muligheder. Mange af
kunstnerne har en forkærlighed for stilleben igen med overdådigheden som
motiv og farveglæden som færdighed. I nogle af billederne kan man ligefrem tale
om rene farveorgier – de strutter af farver. Fritiden er et gennemgående motiv
og det er ikke så mærkeligt. Fritid var for den store del af befolkningen noget
relativt nyt, noget som hørte sammen med virkeliggørelsen af socialismen. Omvendt
afmales arbejdslivet som en anden form for fritidsliv f.eks. hos Tatjana Jablonskaja.
Kunstnerne omfavnede ligesom alle andre den nye sovjetiske arbejdsmoral.
Arbejde blev betragtet som kammeratligt samarbejde og socialistisk gensidighed
mellem mennesker som var fri for udbytning! Sovjetisk arbejdsmoral var lig med
en bevidst og kreativ attitude til arbejde og pligter, bevidsthed om ens
sociale forpligtelser, ærlighed, høje moralske standarder og fællesskab.
 |
| Stilleben af Boris Tsvetkov |
 |
| Stilleben af Ilja Mashkov |
 |
| På Stranden ved Gurzuf af Ilja Mashkov |
 |
| Hilsen til den 17. Partikongres af Ilja Mashkov |
 |
| Alexander Samokhvalov |
.BMP) |
| Metrobygger af Alexander Samokhvalov |
 |
| Alexander Samokhvalov |
 |
| På Stranden af Alexander Samokhvalov |
 |
| En tur på Moskvafloden af Alexander Labas |
 |
| Stalin af George Rublev |
 |
| I Parken af Tatjana Jablonskaja |
 |
| Brød Af Tatjana Jablonskaja |
 |
| Tatjana Jablonskaja |
 |
| Badende Rødmariner af Fedor Bogorodskij |
 |
| Længe Leve Sovjetsystemet af Alexei Pahomov |
 |
Aleksander Deineka
|
 |
|
Majakovskij Metro Station
(Moskva) på Zamoskvoretskaja linjen. Hvælvingen i den centrale hal har 34 ovale
nicher med mosaikker fremstillet efter skitser af Aleksander Deninka
|
.BMP)
