Hverken jeg,
Miriam eller Sebastean er velhavere, alligevel boede vi ved et af skæbnens
luner en overgang midt i de velbjergedes hjemegn i Hellerup. På den tid boede
der påfaldende mange af samfundets udstødte f.eks. i Charlottenlund Slotspark.
Her var bumser og bisser af enhver slags og man kunne få den mistanke at de
netop blev tålt som modpol til al det acceptable, etablerede og forfinede i
tilværelsen. Om dagen kom løsgængerne frem fra buskadset og fordelte sig på
bænke og i busskure. Bumser og hattedamer delte samme by-rum. Den enes status
var proportionelt med den andens, men de kendte ikke hinanden, havde ingen lyst
i den retning. Forleden var vi i Hellerup og jeg bed mærke i, at bumserne
fremdeles frekventerer bænkene og derfor fik jeg, der hverken er digter eller
poet, lyst til at opslå et digt, jeg skrev dengang, vi boede blandt denne
verdens privilegerede og denne verdens mindst privilegerede:
 |
En velkendt
og elskede bums
|
Der står et
busskur et stenkast herfra hvor vi bor
Her sidder
stodderne sommeren lang og fulder sig
Nogle dage
er de i mægtig stemning
Pynter
skuret med flag og flasker
Men beboerne
her omkring kan ikke lide det
Hvor kommer
gammel styg stodder dog fra?
Ikke her fra
vores kvarter!
Jamen hvad
gør han så her?
Den anden
aften jeg kom hjem
Sad der en
stodder i skuret og råbte
LORT LORT
LORT LOOOORT
Damerne
kunne slet ikke klare det
Børnene blev
bange
Mændene så
den anden vej
Stodderen
blev ved
Jeg kunne
høre det inde i huset
LORT LORT
LOOOORT...
Så knaldede
jeg mit privilegerede vindue i
Stilheden
forekom velgørende og farlig
 |
| LORT LORT LOOOORT.. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar