Kanin Katapulten - Et pålideligt folkesagn

P.D. Ouspensky

Kaniner og mennesker har måske ikke så meget tilfælles, og alligevel kan jeg takke en kanin for min formidable opfindelse: ”Kanin Katapulten”. Et instrument som kan sende en kanin over i den berømte fjerde dimension. Når jeg taler om en kanin, er det selvfølgelig Mulle, som er kendt vidt og bredt af alle vores bekendte og flere til. Og når jeg taler om den fjerde dimension, så tænker jeg med samme selvfølge på den russiske teosof P.D. Ouspenskys tanker og filosofiske værker om tilstedeværelsen af en fjerde dimension. Jo vist åd Mulle vores roser, og ja det er sandt, at hun gravede de hollandske tulipanløg op, som vi fik i gave af vores hollandske ven. Alt det er sandt nok. Folk siger ”hvorfor finder I jer i det?”. Det skal jeg svare på med det samme. Fordi det morer os at se Mulles mange narrestreger, som vi tillægger menneskelige karakter egenskaber og på denne måde får vi mere morskab ud af dem. Alt i alt er summen af fornøjelige stunder sammen med Mulle større end de ærgrelser vi havde pga. nogle rosenbuske og et par tulipanløg. Hvad angår P.D. Ouspensky så nøjes han ikke med at påvise den fjerde dimension, han mente også, at menneskets bevidsthed kunne sammensmelte med denne dimension i en kosmisk enhed. Den slags tanker brugte han mange år af sit liv på, indtil han mistede troen på det fantastiske, og fornuftigvis gik over til vodkaflasken i stedet. I mellemtiden havde nogle flippede malere taget ideen om den fjerde dimension op, heriblandt suprematismens fader Kasimir Malevitjs. Malevitjs virkeliggjorde på lærredet, hvad Ouspensky drømte om, når han hang ud med tidens okkulte og snurrige personligheder.

Kasimir Malevitjs - Selvportræt

 Det var kort, hvad jeg på skrømt vidste om disse ting, da Mulle Kanin blev ramt af en mystisk lammelse i det ene bagben. For at forstå ulykkens hele omfang er det nødvendigt, at forstå hvad det betyder for en kanin at hoppe. Ligesom det er vigtigt at vide, hvad kaninens bagben betyder for, at den overhovedet kan hoppe. At hoppe er for en kanin på en gang ånd og sjæl samt overjeg og økonomisk base for at overleve som art. Samtidig skal man ikke undervurdere det kosmetiske moment, idet kaninen får den nødvendige manicure når den hopper. Kaninens bagben er en sindig konstruktion, som er lidt i slægt med Mesozoikums flyveøglers vingekonstruktion. Alt det siger jeg uden at hævde, at Mulle på nogen måde var i slægt med øglerne! Jeg forsøger bare at præcisere, hvor sindrig en konstruktion Mulles bagben var, og at jeg måtte komme op med noget virkeligt eventyrligt for at erstatte den tabte hoppe evne. Jeg sled i måneder og dage med mine beskedne opfindelser. I mellemtiden sad Mulle med et skævt kanin grin, og lod mig gøre og lade som det passede mig. Som tiden gik og sommeren gik på held, havde den fået sin hoppe evne tilbage, og en aften hvor jeg sad og puslede med min opfindelse og lyttede til The Doors, lød der et allerhelvedes spektakel ude i baghaven. Det var Mulle, der var hoppet over den kanin spærring som på sigt skulle sikre vores roser for fremtiden. Mulle sprang lige i det øjeblik Jim Morrison råbte ud af højtaleren ”Break on through to the other side” og ved et tilfælde faldt mit rastløse blik på Ouspensky bog ”Tertium Organum” og i et splitsekund indså jeg muligheden for at sende Mulle Kanin ud gennem den fjerde dimension i en kanin katapult. Hvis nogen kunne gennemføre dette forehavende så måtte det være en kanin. Ingen anden havde så kraftige bagben i forhold til sin kropsvægt. Jeg havde jo i forvejen puslet med en opfindelse, der kunne give Mulle muligheden for at hoppe tilbage, der skulle bare pilles lidt ved fjedre systemet og justeres en smule på tidsdimensionen, og vi ville have den perfekte katapult til århundredes eksperiment. Når katapulten blev udløst af Mulles egne spark, og derved forenede kaninens unikke og naturgivne hoppe evne med videnskabens burleske spidsfindigheder ville der opstå et kosmisk hul, hvor Mulle så let som ingenting ville smutte igennem til den anden side. Jeg behøvede ikke at forberede Mulle psykisk på dens kosmiske rejse, for kaniner er fra barnsben vand til udfordringer, og deres vandrelyst er stor, som også dokumenteredes i romanen ”Kaninbjerget”.

Mulle i sneen

En forvarsel om hvidt som forvandlings farven

Skæbnen ville, at Mulles store exit fandt sted her i Helsingør på en torsdag. Torsdagen er et helvede for dyr og mennesker her i byen, fordi de spiller øl-jazz på torvet. Det kan høres over hele byen og der er ingen steder, hvor man kan undslippe, undtagen hvis man let og elegant kunne smutte over i en anden dimension. Jeg anbragte Mulle i katapulten og stak den et par tørrede bananskiver, dens yndlings slik. Mulle ventede tålmodigt medens jeg satte The Doors på (Break on through to the other side) og åbnede Tertium Organum, medens jeg som en anden troldmand messede af teksten. I det samme satte Mulle af og braget kunne høres helt ovre i Helsingborg. Folk stoppede op på torvet og så forundrede på hinanden. En mor lille rystede på de grå lokker: ”Det er fandeme blevet for meget med det øl-jazz, derovre i Helsingør” brummede hun og rokkede videre med gangstativet. Her i haven var der mærkeligt stille, som der altid er efter store begivenheder. Katapulten lå smadret i millioner af småstykker og det eneste, der var at se, var aftrykket i havegangen efter et par gigantiske kaninpoter. Kosmos havde krævet sin tribut på jorden, og i himmelen herskede fuldstændig fred. Jeg gik andagtsfuldt som i en højtidelig kirke ind og satte Bert Jansch: ” Rabbit Run” på musikdåsen – det næste jeg husker, er Miriam som står i solens stråler og siger ”jeg har købt gulerødder til kaninen, hvor er den”? Hvor var hun dog smuk Miriam i dette øjeblik, hvor det stod lysende klart, at jeg måtte efterlade hende her på dødens dunkle klode. ”Lav noget med gulerødder til aftensmaden”, fremstammede jeg.     

Tertium Organum

Hvor var hun dog smuk Miriam i dette øjeblik

Efterspil i Moskva.

I sommer så jeg for første gang Kasimir Malevitjs maleri ” Suprematistisk Maleri” på det Nye Tretyakov Gallery for moderne russisk kunst. Billedet er også blevet kaldt ”Hvidt i Hvidt” og motivet fremstiller kunstnerens forestilling om det øjeblik, hvor et legeme går over i den fjerde dimension. Medens jeg stod som fortryllet og beundrede de hvide geometriske figurer der gled over i hinanden, syntes jeg, at jeg kunne skimte konturerne af en kanin med hængeører. Det var kun et kort sekund, så sparkede den voldsomt ud med de stærke bagben og synet forsvandt. På vej tilbage til Danmark i flyvemaskinen var jeg mere end nogensinde opsat på at gøre min opfindelse færdig, så den også kunne kaste mennesker gennem den tredje dimension, og ind i den fjerde. Udadtil lignede katapulten en havestol, og det ville være alt, hvad der måtte være tilbage, når jeg sendte mig selv af sted. Vi spændte sikkerhedsselerne og gjorde klar til landing i Kastrup. Jeg kunne knapt vente med at komme hjem til Helsingør og hjem til min opfindelse. Jeg glædede mig til at blive forenet med Mulle Kanin; Kasimir Malevitj, P.O. Ouspensky og hvem der ellers måtte opholde sig i den fjerde dimension.     

Supramatistisk maleri eller Hvidt i Hvidt af Kasimir Malevitjs

 

Break on through to the other side