På min reol står den cubanske førsteudgave af Ernesto "Che" Guevaras dagbog fra Bolivia. Den fik jeg dengang sendt fra Cuba. Baggrunden var, at jeg havde hjulpet den lokale boghandler med at afsætte et stort antal eksemplarer af den danske udgave på mit gymnasium. Ches død var en skelsættende hændelse for min generation. Han blev symbolet på det absolutte opgør. Nogen vil nok sige hovedløs aktivisme. Men hans idé var at sætte gang i oprør verden over mod USAs dominans, midt under Vietnam-krigen.
Historien om dagbogens udbredelse verden over er ret interessant. Den blev ikke så længe efter mordet på Che smuglet ud af Bolivia og blev en verdenssællert og en slags helteikon. Cubanerne skyndte sig at sælge rettighederne til så mange forlag og lande som muligt. I mange tilfælde solgte de eneretten til flere forlag i samme land, bl.a. i de nordiske lande.
I Sovjet udkom dagbogen IKKE som bog men som et tillæg til ugemagasinet Ny Tid (Novoe Vremja). Den russiske tekst blev året efter udgivet i estisk oversættelse (som bog med Che på forsiden og hele svineriet). En venstreorienteret polsk forfatter (en sådan har åbenbart fandtes) oversatte den til polsk. På tjekkisk blev den med et par års forsinkelse udgivet af partiavisens forlag. Men Ches hovedløse aktivisme var nok ikke altid velset overalt i de ledende kredse i Østeuropa? Mærkeligt nok har en DDR-udgave ikke kunnet spores (må opklares). Det land støttede ellers aktivt befrielsesbevægelser verden over. Også Titos Jugoslavien red med på Che-bølgen. Der kom tilsyneladende ingen albansk udgave og hvordan det forholdt sig i Rumænien og Bulgarien står endnu tilbage at undersøge.
I Sovjet udkom dagbogen IKKE som bog men som et tillæg til ugemagasinet Ny Tid (Novoe Vremja). Den russiske tekst blev året efter udgivet i estisk oversættelse (som bog med Che på forsiden og hele svineriet). En venstreorienteret polsk forfatter (en sådan har åbenbart fandtes) oversatte den til polsk. På tjekkisk blev den med et par års forsinkelse udgivet af partiavisens forlag. Men Ches hovedløse aktivisme var nok ikke altid velset overalt i de ledende kredse i Østeuropa? Mærkeligt nok har en DDR-udgave ikke kunnet spores (må opklares). Det land støttede ellers aktivt befrielsesbevægelser verden over. Også Titos Jugoslavien red med på Che-bølgen. Der kom tilsyneladende ingen albansk udgave og hvordan det forholdt sig i Rumænien og Bulgarien står endnu tilbage at undersøge.
Derimod siger det sig selv, at dagbogen straks blev udgivet i Vietnam (Hanoi).
En kinesiske oversættelse kom først på gaden i 1971, vel at mærke uden det kendte Che-portræt på forsiden.
Caucescus Rumænien var ikke med på ideen. Her udkom bogen først mange år efter regimets fald (1995). Også bulgarerne var langsomme i optrækket. Her skal vi frem til 1981 for at finde en udgave, hvor dagbogen er med i.
I USA kom dagbogen først som en særudgave af det venstreorienterede tidsskrift Ramparts, men minsandten om ikke også CIA udgav sin helt egen forfalskede version!
I Sydamerika blev bogen en storsællert i de lande, hvor den fik lov at udkomme.
I Vesteuropa passede den som fod i hose til den begyndende demokratiske revolte, der gik over i historien som ungdomsoprøret, og bogen gik som varmt brød på i tyske, franske, hollandske, italienske og spanske udgaver.
I Danmark nåede Rhodos først på gaden med en dansk oversættelse og da Rhodos i forvejen havde slået sig fast som venstrefløjens forlag, var det den, der slog an. Paludan lavede en feberredning ved at slå pjalterne sammen med norske Pax Forlag. Den første norske udgave blev altså på dansk, men umiddelbart efter udsendte Norsk Gyldendal teksten gemt i en anden udgivelse "Boken om Che".
I Sverige bed to forlag på det cubanske udbud, og derfor kom bogen på samme tid fra to forlag.
I Japan var bogen og fænomenet selvsagt et stort hit. Bortset fra spansk og engelsk er japansk muligvis det sprog, der har de fleste udgaver af dagbogen. I den oprindelige (bl.a. danske) udgave manglede 13 dage af dagbogen. De er senere kommet med i reviderede udgaver i mange lande. Dog ikke Danmark. Det skal også nævnes, at dagbogen også findes i en arabisk og tyrkisk udgave. Sandsynligvis er der flere i Mellemøsten, Indien og Bagindien, men de er endnu ikke dukket op i eftersøgningen.
I Østeuropa kom der først fart i tingene med den anden Che-revolution, der begyndte i Rusland i 1990erne. Denne Che-revival er et ganske specielt fænomen. Russerne hævder, at det hele blev sat i gang af en roman af forfatteren Viktor Pelevin, men det forholder sig nok omvendt: Pelevins roman var et produkt af Che-bølgen, som var en udbredt subkultur blandt unge. Nu kom Che også som bog på russisk (flere udgaver) og blev også genudgivet på serbisk, kroatisk, slovensk m.m. (flere helt nye, flotte udgaver).
Der er i øvrigt en helt ufattelig interesse for Che i de fleste lande. Utroligt mange "unge" hjemmesider, inklusive lande som Tjekkiet! Men som sagt: Det er en helt anden historie, som en anden må grave ned i.
Her i Danmark er Che-litteraturen stadig ret sparsom. Det seneste er Forlaget Sohns danske udgave af Jon Lee Andersons "Che Guevara - biografien om mennesket og myten"
Che Renæssancen.
SvarSletTak for dit indlæg Peter, det muliggør, at jeg som den første kan skrive en kommentar på min egen blok.
Jeg tror det var i 1999 vi promenerede i Moskvas stemningsfulde ”latinerkvarter” omkring Arbat. Blandt så meget andet er det her Moskvas udgave af autonome og punkere hænger ud. Rigtig mange af disse ”radikale” unge gik med Che T-shirts. Noget man næsten aldrig så i Danmark eller Europa på den tid. Til dem, der aldrig har været på Arbat, vil jeg lige sige, at Arbat var Sovjetunionens første gågade, og altså en slags pendant til Strøget. Arbat er bare meget bredere end Strøget, og midt i gaden er der hele vejen salgsboder med alverdens kram. I hver eneste bod kunne man købe bemeldte Che T – shirts.
Vores nysgerrighed var vakt, ikke mindst fordi du selv dengang i 60´erne gik med en lignende T – shirt. Altså kunne du ikke styre fristelsen til med et slag at blive ung igen, og du købte en eller flere Che T – shirts.
Mysteriet bag denne Che renæssance viste sig at være en roman ”Generation P” af den unge og begavede russiske forfatter Viktor Pelevin. Romanen var lige udkommet og var blevet revet væk fra boghandlernes hylder. I denne bog spejlede en hel generation af post – sovjetiske unge sig selv og hinanden m.a.o. ”Generation P” blev en kult bog. Romanens anti- helt Vavilen Tatarskij navigerer gennem bogen og det post–sovjetiske burleske samfund med skiftende held. Alle værdier er smuldret væk eller vendt på hoved. En alt dominerende egoisme er det eneste holdepunkt i en forvirrende og genstandsløs virkelighed. Vavilen Tatarskij zoomes ind i den fremstormende reklameindustri, hvor han akklimatiseres og lærer at flyde med strømmen. Reklamen og den hovedløse kapitalisme afløser så småt virkeligheden indtil klimaks nås, hvor virkeligheden er blevet uvirkelig og reklamen virkelighed. Tydeligst i verdens bedste brand ”Tuborg manden”. Vavilen Tatarskij rådfører sig bogen igennem med Che Guevara, som han gennem et okkult orakel kan sætte sig i forbindelse med.
Men hvad står det mystiske P i bogens titel for? Viktor Pelevin forklarer selv, at P henviser til det russiske ord for kusse: ” pizda”. Et ord der også beskriver en mental forstyrrelse, eller en situation hvor alt er gået galt. Generation P. er en generation, der står midt i en katastrofe.
PS: ”Generation P” er udkommet på dansk under titlen ”Babylon” på Tiderne Skifter. Ligesom den kan fås på engelsk med titlen: ” Homo sapiens”.