4. maj åbnede Louisiana, museum for moderne kunst, dørene for en bemærkelsesværdig udstilling med værker af den georgiske kunstmaler Niko Pirosmani (1862/63 –1918)
Pirosmani’s livsbane kort fortalt
Han blev født på landet i en fattig bondefamilie. Forældrene
døde medens han var lille og han boede de næste 16 år hos sin adoptivfamilie.
De flytter til hovedstaden Tbilisi (i gamle beskrivelser Tiflis), og her lære
han at læse og skrive både georgisk og russisk. Han uddannes til typograf men brugte
aldrig denne uddannelse. I stedet forsøgte han sig som jernbanearbejder og
mejerist, samtidig begynder han at male billeder og skilte.
På et tidspunkt opgiver han sin mejeriforretning og begynder
at leve en bohemes afslappede livsstil ligesom han begynder at drikke. Pirosmani
fandt en beskæftigelse: han malede reklame skilte til lokale værtshuse –
dukhans og portrætter af arbejdere og folk på beværtningerne. Til gengæld fik
kunstneren lidt penge, vin og mad. Han fik tag i kasseret voksdug fra
spisebordene, hvorpå han malede sine malerier.
Det var ikke altid han havde tag over hovedet og de sidste
par år af sit liv boede han i kælderen til et værtshus, hvor han også malede
billeder til. Samtidig ”opdages” han af de tonegivende avantgardekunstnere i
Moskva og af en lokal kunstekspert. Hans billeder udstilles i Moskva, de vækker
både opmærksomhed og beundring blandt maler kollegaer. Alt dette, der bekræftede
hans talent, skete samtidig med, at hans helbred svigtede mere og mere og en
dag blev han fundet bevidstløs i det rum under trappen på værtshuset der var
hans hjem. Hvor han blev begravet ved man ikke, men sikkert på en eller anden
fattigkirkegård.
Malerierne som sådan
Pirosmani bliver ofte kaldt en naivistisk maler i
betydningen umiddelbar og ukunstlet, men hans kunstneriske begavelse rummer
meget mere end det. Frem for alt var han på samme tid folkelig og absolut
moderne. Motiverne finder han i det sprudlende, mangfoldige og sammensatte
georgiske folkeliv der kendetegnede hans tid. Hans kunstneriske metode og stil har
meget fra folkekunsten men samtidig udtrykker han sig i en helt ny og
grænseoverskridende kunstnerisk stil. En stilart der på enhver måde var avantgardistisk.
Han sammenlignes ofte med den franske naivistiske maler Henri Rousseau. Med
samme ret kunne man anføre vores egen Hans Scherfig, der både kendte til
Pirosmani og beundrede hans kunst.
To opfattelser i Louisianas præsentation af Niko Pirosmanis
kunst trænger sig på, begreberne ”sort lys” og ”kalkmalerier til en kirke uden
religion”.
 |
| Kintoernes drikkegilde med lirekassemanden. I billedets forgrund, en dyrehud der bruges til at opbevare vin i. Kintoer var et sammenrend af lystige livskunstnere der udgjorde en subkultur i datidens Georgien. De er genkendelige på deres klædedragt. Foto: Claus Oreskov |
Sort Lys
Louisianas direktør Poul
Erik Tøjner skriver i Louisiana Revy om lys og farve effekten Pirosmani fremtryllede
ved at male på sort voksdug: ”der på fascinerende og helt enestående vis gør
hans farver lysende. Sort lys. Med en luminescens, der nogle gange ligner
glasmaleriets. Og det virker”. Om samme kunstneriske udtryksform hos Pirosmani
skriver forfatteren Konstantin Paustovskij: ”Jeg vil aldrig glemme hans voksdug/billede
”Fyrsten”, der viser en gammel bleg mand i en sort tjerkesserfrakke, stående
med et drikkehorn i hånden på sparsomt bevokset jord. Bag ham ser man Kaukasus,
næsten reduceret til et typografisk skema. Fyrstens tjerkesserfrakke var netop
et stykke ikke bemalet voksdug, og dens dybe sorte farve fremhævedes af stemningens
matte lys. Jeg har aldrig kunnet fatte, med hvilken farve det lys var gengivet”.
Et værtshus er ikke et museum
Pirosmanis billeder er malet for at pryde væggene på
værtshusene i Tbilisi men de er for længst overflyttet til kunstmuseer. Derved forvandler
de sig fra en genstand tilknyttet et værtshus til en genstand bragt sammen med
fremmede eller rivaliserende kunstværker. På Museet bedømmes Pirosmanis værker
ud fra andres kunstværker. På værtshuset blev kunstværket først og fremmest vurderet
som et maleri, de besøgende kunne forholde sig til. Det, de så i Pirosmanis
billeder, var en mangfoldighed af dagligdags scenarier samt forunderlige dyr
malet på en overrumplende måde. Det var ikke noget der skulle vurderes ud fra andre
kriterier end den sunde fornuft. For at begribe disse sammenhænge, hvor under
billederne blev til, er det nødvendigt med nogen viden om det samfund Pirosmani
arbejdede og levede i. Hertil er der en artikel i Louisiana Revy af Kasper
Thormod der tager læseren med på en fiktiv rejse til Pirosmanis Georgien
ligesom der på udstillingen er en grundig information om samme emne. Det
anbefales, at man giver sig tid til at sætte sig ind i dette historiske stof.
Udstillingen
Det første billede vi fanges af på udstillingen, er af den underskønne sanger og skuespillerinde Margarita, Pirosmanis ulykkelige kærlighed. Om maleren og hende findes der mangfoldige anekdoter troværdige så vel som utroværdige. Hun kommer til syne efter endt optræden med en buket blomster i hånden på baggrund af et scenetæppe med natur motiv. Hun virker sårbar med alt det hvide mod det blå i baggrunden. 3 gulddrosler flyver omkring hende. Gulddroslen er en meget hemmelighedsfuld fugl der normalt gemmer sig i buskadset. Den har et højt vidtgående mekanisk fløjt, med 5-10 sekunders pauser mellem hver sentens. Er det en symbolik for Margaritas særprægede sangstemme, der gjorde det muligt for hende at tage en høj og dyb tone samtidig? Vi ved det ikke, imidlertid forekommer gulddroslen på flere af Pirosmanis billeder af skønne kvinder med fængslende sangstemmer eller som på billedet ”Lille lam og Påskebord med flyvende engle”. På dette billede er de 3 gulddrosler i selskab med to engle.
Mesteren & Margarita: Jørn fra Helsingør kurtiserer frygtløst den underskønne Margarita, Pirosmanis ulykkelige kærlighed.
Fra Margarita er det bare at følge udstillingens afstukne rute
som fører den besøgende gennem Pirosmanis snurrige og betagende univers. Her er
en del skilte med de madvarer og retter værtshuset kunne prale med, vi kommer
forbi flere fantastiske dyrebilleder, portrætterede som mennesker. Den
forunderlige giraf med tårer i øjnene er angivelig et selvportræt. Besynderlige
landskaber, smukke kvinder og mænd. Alle er de optaget af noget, samt af
hinanden og alle er de afbilledet med kærlighed af denne kunstner der syntes
forelskede i vores verden.
Idet vi kommer ud fra
udstillingen, omgives vi af et udvalg af Andy Warhols værker og det er ikke
tilfældigt. Poul Erik Tøjner har med hensigt arrangeret denne hovsa oplevelse. Selvom
der ikke er noget spor af påvirkninger af Pirosmani hos Warhol, mener Poul Erik
Tøjner med rette, at hos begge kunstnere skal man finde billedets kraft i dets
funktionsmåde.
Gensyn
Udstillingen rummer så meget finurligt så meget nyt, at den
skal nydes masser af gange, også fordi den er den første præsentation i
Nordeuropa nogensinde af Niko Pirosmani. Det er m.a.o. en unik mulighed for
æstetiske oplevelser man ellers måtte rejse langt for at se.
Denne gang så jeg udstillingen som den er, næste gang vil
jeg se billederne med fantasiens hjælp, inde fra værtshusenes egne lokaler, der
hvor de oprindelig kommer fra!
Udstillingen kan ses frem til 20 august 2023.
Nyttige bøger til natbordet
Hans Scherfig: ”Morgenrødens Land – litterær rejse i Grusien.
(En underholdende og informativ rejsebeskrivelse af Pirosmanis
hjemland med de mange skikke, sædvaner og mylder af folkeslag. Vi hører også om
Scherfigs møde med Pirosmanis kunst)
Chabua Amiredzhibi: ”Den Lovløse”
(Historisk roman fra Georgien der foregår på samme tid som
Pirosmani levede)
Olaf Lange: ”Kavkasus Rejseminder og Skildringer”
(En fantastisk gennemarbejdet rejse og historisk skildring af Georgien af en dansk rejsende i 1891. Vi kommer meget tæt på den verden Pirosmani færdes i og hvoraf han hentede sin inspiration. Bogen er sjælden men findes på bibliotekerne)
