søndag den 12. november 2017

Den russiske Revolution i romanen

2017 er 100 året for den russiske revolution, der fandt sted den 25. oktober efter den daværende russiske kalender, eller den 7. november efter vores kalender.   
Revolutionen og borgerkrigen satte dybe spor i skønlitteraturen i Rusland. I romanerne og novellerne fremtræder revolutionen som oplevet historie set og fortalt af mennesker, hvis skæbner blev uløseligt forbundet med tidens voldsomme kræfter. I litteraturen møder vi revolutionens helte og kujoner, tabere og vindere, bønder og arbejdere, fyrster og købmænd, reformister og bagstræbere, de politiske og de apolitiske.

Alexander Rodchenkos fotomontage med Lilya Brik der råber bøger  



Maxim Gorkij: ”Moderen”.
Om nogen er Gorkij revolutionens forfatter og hans personbeskrivelser fremstiller rigtige varme og levende mennesker. Romanen Moderen er på en måde en politisk dannelsesroman og det er moderen, der gennem sønnen når frem til en politisk erkendelse. Bogen viser fabriksarbejdernes brutale liv før revolutionen. Vi får indsigt i arbejdskampene og undertrykkelsen under kapitalismens svøbe. Ikke alle personerne er lige heroiske, nogen er bare politisk forvirrede men også dem beskriver Gorkij på en kærlig måde. Undertrykkerne og udbytterne kan forfatteren derimod ikke fordrage og de udstilles råt for usødet i al deres hæslighed. Romanen er bygget op på en bemærkelsesværdig måde. I begyndelsen ser vi fortællingen gennem moderen og hun er nærmest en passiv tilskuer til handlingen. Næsten umærkeligt forvandles hun fra passiv til aktiv aktør i bogens mest handlingsmættede afsnit. I slutspurten er forvandlingen fuldbragt og moderen står som bogens absolutte aktør og hovedperson.

Maksim Gorkij 1868-1936


Maxim Gorkij: ” Familien Artamonov – en købmandsslægts historie”.
Årene op til revolutionen og revolutionen med set gennem en købmands slægts eller snarere med et fabriks aristokratis øjne. Hermed beskriver forfatteren Ruslands udvikling fra et bondesamfund til et begyndende industri og handels samfund. Det var denne udvikling der bragte store omvæltninger med sig som på deres side førte til revolutionen. Fortællingens ”hovedperson” familien Artamonov udvikler sig i takt med tiden fra fæstebønder og frem til selvstændige fabriks ejere. Ilja Artamonov driver sine sønner frem imod drømmen om selvstændighed og ikke alle sønnerne kan leve op til farens strenge krav. Imidlertid har Ilja et fast greb om familien og om landsbyen, hvor familiens virksomhed ligger. Nogle bliver knust og andre får fremgang under Iljas jernhånd. Efterkommerne er ikke alle glade for den gamle Ilja og efterhånden falder familien fra hinanden ligesom det samfund der omgiver dem. Gennem de tre generationer bogen følger sker der en degenerering af familien Artamonovs evne til at håndtere de forhåndenværende økonomiske og sociale muligheder. Parallel hermed udvikler fabrikkens arbejdere sig fra underdanige ja-sigere til revolutionære aktører. Nogle mere ædle end andre, der er intet romantisk over Gorkijs personer.  

Maksim Gorkij maleri af Valentin Alexandrovich Serov 
    
       
Mikhail Sjolokhov (1905- 1984): ”Stille flyder Don”.
En af hovedværkerne om revolutionen og dens menneskeskæbner. Temaet er revolutionen og borgerkrigen som den så ud set fra kosakkerne fra don. Kosakkerne havde i århundreder været zar Ruslands fundament, hvad angik magten og dens opretholdelse. Kosakkerne var født til militærtjeneste. De stillede selv med hest og våben. Til gengæld havde de relativ autonomi indenfor deres egne beboelsesområder. Revolutionen var ikke en selvfølge for disse steppens frie mænd og kvinder og mange kosakker kæmpede imod den socialistiske revolution. Således også romanens mandlige hovedfigur Grigorij. Hans sympati skifter mellem de røde og de hvide for til sidst at stoppe op ved de hvide og dermed på nederlagets side. Revolutionen er den store historie og når man har læst ”Stille flyder Don” har man samtidig fået godt styr på de mange fraktioner og historiske personer. Livet ved floden Don skildres malerisk og folkeligt – det samme Don i det nuværende Ukraine, hvor der i dag er borgerkrig igen. Grigorij og hans elskede Aksinjas kærlighedshistorie er bogens lille fortælling som slynger sig ind og ud gennem den store fortælling. Lad mig sige det lige ud, det er verdenslitteraturens smukkeste og grusomste kærlighedshistorie. Så er i advaret!

Verdenslitteraturens smukkeste og grusomste kærlighedshistorie her fra filmen af samme navn - Stille Flyder Don




Nikolaj Ostrovskij: ”Stålet blev Hærdet”
En roman om Sovjetunionens første par år og komsomol (ungkommunisterne) medlemmet Paul (Pavka) Kortjagins heroiske liv.  Vi kender alle sammen fortællingerne om revolutionen og borgkrigens Rusland om opbygningen af socialismen og afskaffelsen af det gamle system. I denne bog møder vi det hele igen, i gulvhøjde med hverdagsmenneskene som blev hvirvlede ind i denne historiske stormvind. Sammen med de historiske begivenheder, udvikler romanens personer sig; nogle bliver skurke andre øjeblikkets helte. Udviklingen er hæsblæsende og gårsdagens helte glemmes hurtigt i omvæltningernes malstrøm. Meget er usikkert og uprøvet for romanens personer. Alle værdier omkalfatredes helt ned i mindste detalje og læserne følger med på tæt hold i opbygningen af socialismen og dannelsen af det nye menneske - sovjetborgeren. At vi ser denne forvandling ud fra livet i en lille by i Ukraine er så meget mere fascinerende. Vi følger med i hvordan de nye ideer modtages, bearbejdes og praktiseres langt fra det politiske epicenter f.eks. de nye kønsroller, hvor kvinderne kommer ud af umyndiggørelsen og prøver kræfter med det nye samfund. Ostrovskij skriver med humor om, hvordan mændene bliver forvirrede, da de opdager, at også kvinderne stiller nye krav til dem på det kønspolitiske område. For nogle er det svært at lægge den gamle mandschauvinisme fra sig og de får det svært til læserens fryd. Det samme gælder standspersoner i den gamle orden og militære personer, flere af disse formår ikke at omstille sig og mange ender med at slutte sig til de kontrarevolutionære, som er bogens tabere. Det nye sovjetmenneske var bundet af loyalitet overfor partiet og sin samfundsklasse. Samtidig befriedes individet fra tidligere konventioner, borgerlige etiketter og traditionens byrde. Anskueliggjort i romanens sidste del, hvor Kortjagin og Taja flytter sammen som ugift par uden at spørge nogen om lov.



Ilja Ilf og Jevgenij Petrov:12 Stole”
Midt under opbyggelsen af det socialistiske Sovjetunionen er en nuværende præst Fjodor Vostrikov, en forhenværende adelsmarskal Hippolit Matvejevitsj samt lykkeridderen og plattenslageren Ostap Bender, besatte af tanken om personlig rigdom. Alle jager de en skjult skat Hippolit Matvejevitsj svigermor angivelig har gemt i en gammel stol. Skatten er gemt i en af 12 stole, men hvilken. Stolene kommer på aktion og skattejægerne forfølger stolene og deres nye ejere. Det giver anledning til mange pudsigheder og læseren tages med på en tour de force gennem datidens sovjetiske samfund og på en rejse ad de store floder gennem dette kolossale land. Vi møder provinsboerne såvel som storbyens mennesker og alle deres menneskelige svagheder udstilles nådesløst gennem humor og satire. Ilja Ilf og Jevgenij Petrov er ikke kyniske, deres samfundskritik opleves mere som en kærlig afsløring af de skjulte svagheder og forfængeligheder vi alle har.

Den danske udgave af 12 Stole har bevaret original illustrationerne således også forsiden 


Jurij Trifonov: ”Den Gamle”.
Jurij Trifonov 1925 – 1981 
Flere fortællinger inden i hinanden. Den store fortælling er borgerkrigens Rusland set gennem to af bogens hovedpersoner. En gammel kone der efter mange år kontakter ”den gamle” der var vidne til hendes mands henrettelse under borgerkrigen. Han efterforsker hændelsesforløbet af denne henrettelse. Samtidig hører vi om hans familie og deres dagligdags genvordigheder samt kampen for at bevare deres kolonihave område der skal vige pladsen for et moderne byggeri.
Romanen giver en god beskrivelse af de mange fraktioner der kæmpede imod hinanden under borgerkrigen. ”Den Gamle” erkender omsider, at han selv meget let kunne have været havnet på den ”forkerte side”. Han indser, at en række tilfældigheder bestemte hvem som stod på hvilken side og ikke så meget personernes egen vilje til at gøre det rigtige eller det forkerte. Bogen giver desuden et godt indblik i livet for almindelige mennesker i Sovjetunionen.




mandag den 6. november 2017

Den Russiske revolution og tiden der fulgte set gennem litteraturen.

Jeg præsenterer her bøger på dansk (og nogle få på engelsk)om den russiske revolution og tiden der fulgte. Som I vel se er en del af bøgerne gamle men indholdet er desuagtet vedkommende og læseværdigt. På dansk er der så godt som intet udkommet de sidste 25 år om revolutionen og Sovjetunionen, som er værd at bruge tid på. Vi må se i øjnene at der blev udgivet mere lødigt litteratur om Sovjetunionen under den kolde krig end nu. Verden er blevet unipolar efter Sovjetunionens opløsning, og det kan også mærkes på litteraturen, og den historiske fremstilling af revolutionen. Fremkomsten af "Det endimensionale menneske," er i dag en realitet. Således som det blev forudset af filosoffen Herbert Marcuse.  



Nedenstående liste er opdelt på følgende måde:
Først bøger om Lenin og andre fremtrædende revolutionære forkæmpere. Derefter: Revolutionære bevægelser før revolutionen, Revolutionen, Skønlitteratur om Revolutionen 1905, Skønlitteratur om revolutionen og tiden umiddelbar efter revolutionen og borgerkrigen, Biografier fra revolutionen, borgerkrigen og livet i Sovjetunionen, Anden Verdenskrig, Skønlitteratur om 2. verdenskrig i Rusland, Biografier 2. verdenskrig og øjenvidneskildringer, Revolutionens kunst, De litterære – futurister m.m., Sovjetunionen skønlitteratur, Estradepoisien (Under tøbruddet), Blandet og Blandet skønlitteratur.

Vladimir Lenin 


Lenin 
”V. I. Lenins liv og virke”.Pressebureauet APN 1970.          
”Lenin” (Udsendt i 100 året for Lenins fødsel).Rhodos 1970.                
“Lenin”. Rhodos 1971 (udarbejdet af Instituttet for Marxisme-Leninisme i Moskva)
Christopher Read:” A revolutionary life”. Routledge 2005.
D. S. Manuil'skij: “Lenin og den internationale arbejderbevægelse”. Arbejderforlaget 1939.
Georg Moltved: “Lenin”. Borgen 1966.
Georg Reinhold Mac: “Kammarat Lenin”.1967. (dansk forfatter der kendte Lenin)
Ib Nørlund: ” Lenin og nutiden”. Tiden 1970.  
Jegor Jakovlev: ”Træk af et Lenin-portræt”. Pressebureauet Novosti 1985.           
Johannes Witt-Hansen: ” De marxistisk-leninistiske principper”. Munksgaard 1962. 
Maksim Gorkij: “Erindringer om Lenin”. Tiden 1958.
Moshe Lewin: ” Lenins sidste kamp”. Politisk revy 1977
N. K. Krupskaja: “Erindringer om Lenin”. Tiden 1975.        
Paul le Blanc: “Unfinished Leninism:h the rise and return of a revolutionary doctrine”.
Haymarket Books 2014.
 Slavoj Zizek: “Revolution at the Gates: Zizek on Lenin, the 1917 Writings”
Slavoj Zizek: “Lenin 2017: Remembering, Repeating, and Working Through”. Verso 2017.
Stig Dalager: “ Lenin og kulturen”. Arkona 1978.

De andre der var med
Isaac Deutscher: ” Stalin: en politisk Biografi”. Berlingske 1949 (Bedste biografi om Stalin til dags dato)
J. Ravn-Jonsen: ” Kerenskij : det nye Ruslands Skaber”. Jespersen 1917.
Aleksandra Kollontaj: ”Jeg har levet mange liv”. Sputnik 1986.
Victor Serge: ”En revolutionærs erindringer”. Politisk Revy 1976-77.  
 Xhelil Gjoni: ” Ved hundredåret for J. V. Stalins fødsel”. VDAs temaserie, 8 1979.

Aleksandra Kollontaj


Revolutionære bevægelser før revolutionen
Henrik Bertelsen: ”Revolutionære bevægelser i Rusland før 1914”. Gyldendal 1973                
Peter Krapotkin: ” En anarkists erindringer”.
Toni Liversage: ”Fædre og døtre : russiske kvinder i aktion mod zarismen”.
Sonja Kovalevskaja: ” Vera Vorontsov” (Om den kvindelige nihilist Vea Vorontsov i 1870'erne Rusland)
Konni Zilliacus: ”Det Revolutionære Rusland”. Gyldendalske boghandel 1905 (Revolutionen 1905)

Revolutionen                
”Revolutionen og historien” udvalgte artikler om den russiske revolution og den sovjetiske udvikling i dag. udvalg og tekst- og billedredaktion: Peter Jessen. Tiden 1987.
”Den store russiske revolutions historie: oktober-november 1917”.Under redaktion af Maksim Gorki m. f. Tiden 1950.
Borgerkrigens Historie i USSR. Arbejderforlaget 1941.
Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie. Arbejderforlaget 1939.
Elena Dobrovol'skaja: ”Den russiske revolution : hvad skete der egentlig”? Sputnik 1987.
Harrison E. Salisbury: ” Rusland i revolution: 1900-1930”. Politiken 1979.
John Reed: ”Ti dage der rystede verden”.
Kjeld Madsen: ”Oktoberrevolutionen 1917”. Gad 1973.
Lev Trotskij: ” Karakteren af den russiske revolution: som forudset af Lenin, Plekanov og Trotskij”. Socialistisk Standpunkt 2009.
Michail Gorbatjev: ”Oktoberrevolutionen og omstillingen: taler af generalsekretær Mikhail Gorbatjov i anledning af 70-årsdagen for Oktoberrevolutionen”. Fakta om Sovjetunionen 1987.
Vladimir Grossmann: ”Det Gamle Rusland og Det Nye”. V.Pios Boghandel 1917.

Skønlitteratur om Revolutionen 1905
Michael Ossorgin: ”Terrorister”. Andr. Fred. Høst & Søn 1936.            
Michail Ossorgin: ”Tanjuscha og hendes bejlere”. Høst 1932.

Anton Makarenko:”Første Maj Kolonien”. Sputnik 1987.
Anton Makarenko: ”Vejen til livet”. Tiden 1955.
Boris Pasternak: ” Doktor Zjivago”. Azbuka 2009.
Boris Savinkov: ”Den Bleggule Hest”. Hans Reitzel 1962.
Fedor Gladkow: ”Cement”. Forlaget Medusa 1978.
Ilja Ehrenburg:”Skabelsens Anden Dag”. Martins Forlag 1934.  
F. Panferov: ”Plovfuren”. Henrik Koppels Forlag 1930.
Ilja Ilf og Eugen Petrov: ” En Millionær i Sovjet-Rusland”. Martins Forlag 1933.
Ilja Ilf og Eugen Petrov: ”12 Stole”. Carit Andersens Forlag 1945.
Juri Trifonov: ”Den Gamle”. Sputnik/Raduga 1984.
Ljudmila Ulitskaja: ”Medea og hendes børn”. Gyldendal 1998.
Marija Chmelik: ”Lille Vera”. Per Kofod 1990.
Michail Sjolochov:”Nypløjet jord”.Sputnik 1982.
Michail Sjolochov:”Høst ved Don”. Sputnik 1983.
Mikhail Sjolokhov (Samme som Sjolochov bare stavet anderledes på dansk): Stille flyder Don”. 4. bind. Borgen 1984-1986.
Natalja Baranskaja: “En uge som de andre”. Gyldendal 1982.
Nikolaj Ostrovskij: ” Stålet blev Hærdet”.Forlaget Tiden 1957.
Nikolaj Ostrovskij: ”Født af Stormen”. Arbejderforlaget 1981.
Pernille Hee, Konstantin Paustovskij: ”Af Paustovskijs erindringer”. Gyldendal 1972.  
Vera Panova: ”Årstiderne”. Mega 1956.

Elizaveta Drabkina: ”Videre, videre”. Sputnik 1991.
Hermod Lannung: ” Min russiske ungdom: 1917-19 og 1922-24”. Gyldendal 1978.
Ilja Ehrenburg: ”Erindringer Mennesker”. Gyldendal 1962.
Konstantin Paustovskij: ”Fjerne år”. Fremad 1967.
Konstantin Paustovskij:”Urolig ungdom”. Fremad 1968.
Konstantin Paustovskij: ” Mod en ukendt tid”. Fremad 1969.
Konstantin Paustovskij: ”De store forventningers år”. Fremad 1970.
Konstantin Paustovskij: ”Intermezzo i Syden”. Fremad 1971.
Konstantin Paustovskij: ”Vandreår” Fremad 1972.
Nina Knorring: ” Nærmest hjertet : min russiske ungdom”. Gyldendal 1988

Anden Verdenskrig
”Den Store Fædrelandskrig” Redigeret af Graham Lyons. Chr. Erichsens Forlag 1979.
Antony Beevor og Vasilij Grossman: ”Grossman- Dagbøerne 1941- 45. Borgen 2005.



Skønlitteratur om 2. verdenskrig i Rusland (af russiske forfattere)    
Anatolij Rybakov: ”Tungt Sand” Gyldendals Bogklub 1979.
Anatolij Pristavkin: ”En gylden sky”. Vega 1989.
Aleksander Tjakovskij: ”Det Skete i Leningrad”.
 Bodo Schulenburg: ”Tanja” Sputnik 1983.
Catherine Devilliers: ”Løjtnant Katja”. Forlaget Fremad 1964
Djingiz Ajtmatov: ”Dzjamilja”. (Beskriver livet bag fronten)
Vasilij Grossman: ”Folket er udødeligt”. Samleren 1945.   
Irina Grekova: ” Enkernes båd”. Borgen 1987 (Om livet bag fronten)
Konstantin Simonov: ”Dage og Nætter” (Roman om kampene ved Stalingrad) Athenæum 1945.          
Leonid Panteleev: ” Vagabonden og gulduret”. Munksgaard 1980.
Vasilij Bykov: ” Bag fjendens linjer”.  Munksgaard 1984.

Ilja Ehrenburg: ”For Menneskets Skyld”. Forlaget Pergamon 1946

Eksempel på kommunistisk propaganda anvendt i kampen imod analfabetismen. Lilya Brik råber bøger.Plakat af Alexander Rodchenko 


Revolutionens kunst  
“The Russian avant-garde and radical modernism”. Ed: Dennis G. Ioffe, Frederick H. White.Academic Studies Press 2012. Y
John E. Bowlt: “Russian Art of The Avant-Garde”. Thames & Hudson.
John Milner: “Vladimir Tatlin and the Russian Avant-Garde”.
Simon Baier : “Tatlin: New Art for a New World”. Hatje Cantz  2012.
Camilla Gray: ”The Russian Experiment in art 1863-1922.
Jeannot Simmen og Kolja Khlhoff: ”Kasmir Malevitj”. Könemann 2000.
 Kela Kvam: ”Europæisk avantgarde teater 1896-1930”.   
Odense Universitetsforlag 1974-78.
Troels Andersen: ”Moderne Russisk Kunst 1910-1925”. Borgen 1967
Troels Andersen: ” K.S. Malevich: The Leporskaya Archive”.
Wassily Kandinsky: ”Formens Problem”. Gyldendals Uglebøger. 1965
Christina Kiaer: “Imagine No Possessions: The Socialist Objects of Russian Constructivism. MIT Press 2005.
Sergej Tretjakov: ”Ordet er Blevet Til Handling Skrifter om kunst og revolution 1923-34. Tiderne Skifter 1974.  

Sovjetterne og elektrificering er grundlaget for en ny verden


De litterære – futurister m.m.
Daniil Charms: ” En uheldig forestilling”. Basilisk 2008. 
Bengt Jangfeldt: ”Med Livet Som Insats – Berättelsen om Vladimir Majakovskij och hans kreds”. Wahlström & widstrand 2007.              
Gennadij Ajgi:” Mark-Rusland”. Lindhardt og Ringhof 1993. 
Gennadij Aigi: ”Om dette: digte 1958-2005”. Anagram , i kommission hos Borgen 2009.
Vladimir Majakovskij: ”Jag!” W&W Pocket 2007.
Vladimir Majakovskij: ”Væggelusen - en eventyrkomedie i ni billeder”. Sirius 1971.



Sovjetunionen skønlitteratur        
”Festen ved den violette flod : udsøgte noveller fra dagens Rusland”.Samleren 1992.
”Ansigter i et tiår : sovjetisk prosa i 60'erne og 70'erne” : en antologi.                     
Under redaktion af Helle Dalgaard og Kjeld Bjørnager. Rhodos 1977. 
Aleksandr Zinovev: ” Homo sovieticus”. Centrum 1985.
A. V. Tjajanov: ” Min bror Aleksejs rejse til det utopiske bondeland”. Gyldendal1990.
Anatolij N. Rybakov:Børn af Arbat”. Gyldendal 1984.
Djingiz Ajtmatov: ”Farvel, Gulsary”. Gyldendal 1974.
Djingiz Ajtmatov: ” Vigesporet”.sputnik 1985.
Fëdor Abramov: ”Pelageja”. Husets Forlag 1989.
Fëdor Abramov:”Alka”. Husets Forlag 1989.   
Irina Grekova:” Hotelværtinden”. Borgen 1984.
 Ilja Ehrenburg: ”Vort daglige Brød”. Martin 1934.              
Ilja Erenburg: ”En gade i Moskva”.Borgen 1961.
Ilja Erenburg: ”Tøbrud”.Hasselbalch 1963.
Evgenij Evtusjenko: ” Vildmarkens bær”. Lindhardt og Ringhof 1982.
Jurij Trifonov: ” Tid og sted”.Sputnik 1990.
Jurij Trifonov: ”Huset ved floden”. Fremad 1977.
Jurij Trifonov:”Et andet liv”. Fremad 1977.      
Ljudmila Ulitskaja: ”Medea og hendes børn”. Gyldendal 1998.            
Vasilij Aksënov: ”Stjernebilletten”. Fremad 1962.
Vasilij Aksënov: ” Smil til fotografen!”. Gyldendal 1989.
Vasilij Aksënov (En Moskva Saga 1):” Vintergenerationen”.
Vasilij Aksënov (En Moskva Saga 2):”Krig og fængsel ”.
Vasilij Aksënov (En Moskva Saga 3):”Fængsel og fred”.
Vasilij Sjuksjin:” Kalina Krasnaja og andre fortællinger” Sputnik 1983.
Venedikt Erofeev: ” Moskva – Petusjki”. Politisk revy 2003.
Viktor Astafʹev: ” Den sørgmodige detektiv”. Vindrose 1987.
Viktor Astafʹev: ”Konge-fisken”. Sputnik 1990.
Viktorija Tokareva: ” Sig noget til mig”. Rosinante 1992.
Vladimir Zjeleznikov: ” Fugleskræmslet”. Thode 1990.
Michail Bulgakov:” Mesteren og Margarita”.   
Sergej Kaledin: ” Den ydmyge kirkegård”. Husets Forlag 1992.             
Jurij Trifonov: ” Huset ved floden”. Fremad 1977.
Jurij Trifonov:”Et andet liv”. Fremad 1977.

Aleksej Parsjtjikov: ”Intuitionsfigurer”. Husets Forlag/S.O.L.  
Andrej Voznesenskij: ”Jeg brander – altså er jeg”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Bella Achmadulina: ”Efterårsuret”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Bulat Okudzjava: ”Men tænk også ledt på mig”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Ivan Zjdanov: ”Tavsheds hvide frugt”. Husets Forlag/S.O.L. 1988.
Ilja Kutik: ”Sansernes femkamp”. Husets Forlag/S.O.L. 1988                 
Jevgenij Jevtusjenko: ” En digters kunst er ingen bøn om nåde”. Grafisk Forlag 1963.
Jevgenij Jevtusjenko: ”Mellem byen ja og byen nej”.Grafisk Forlag 1968.
Evgenij Evtusjenko: ”Erindringer i utide”. Grafisk Forlag 1963.              
Evgenij Evtusjenko: ” Mor og neutronbomben”. Sputnik 1983.
Marina Kudimova: ”I Pausen i provinsen”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Oleg Chlebnikov: ”Lokal tid”. Husets Forlag/S.O.L. 1988.
Vladimir Vysotskij: ”Til marv og Ben”. Husets forlag 1984.
Vladimir Vysotskij:”26 sange”. Brøndum 1990.  

Vladimir Vysotskij


Blandet
”Sovjetunionens Kommunistiske Partis historie” udarbejdet af et forfatterkollektiv: B.N. Ponomarjov m. fl. Tiden 1977-80. (Bind 1 & 2)
Alexandra Kollontaj: “Kvinnans ställning i den ekonomiska samhällsutvecklingen”. Gidlund 1971.
Andrew Rothstein:” When Britain invaded Soviet Russia : the consul who rebelled”. The Journeyman Press 1979.
Hans Scherfig: ”Rejse i Sovjetunionen”. Forlaget tiden 1951.                
Hergé: ”Tintins oplevelser  i Sovjetunionen”. Carlsen Comics 2007.  
Johan Peter Noack: “Den Stalinistiske revolution” 1-2. Berlingske Leksikon Bibliotek. 1976.
John V. Flemming: “The Anti- Communist Manifestos”. W.W. Norton & Company 2009.
John Scott: “Bag Ural”. Samlerens Forlag 1946.                   
Katerina Clark: ”Moscow, the fourth Rome”.Harvard University Press 2011.
Maksim Gorʹkij: ”Untimely thoughts : essays on revolution, culture and the Bolsheviks, 1917-1918”. Paul S. Eriksson 1968. 
Orlando Figes: ” Natasha's Dance: A Cultural History of Russia”. Picador 2003.
Pasternak: ”Digte”. Gyldendal 1961.
Per Salomonsson: ”Sovjetunionens Historie 1917-1967.   
Steen Klitgård Povlsen: “Kamelen der løb væk: temaer i Djingis Ajtmatovs forfatterskab”. Aarhus Universitetsforlag 1988.

Blandet skønlitteratur
Nordahl Grieg: ” Ung må verden endnu være”.
W. Somerset Maugham: ” Ashenden eller Den britiske agent”. Rosenkilde & Bahnhof 2013.


Revolutionens Flamme af Vera Mukhina

fredag den 20. oktober 2017

Lidt om den hellige tosse Ivan Jakovljevic Koreisha (1783 – 1861)

 Hellig tåbe, tosse, eller slet og ret åndsvag er forskellige fordanskninger af det russiske jurodivy (юродивый). Jeg vil i det følgende bruge flere af disse betegnelser sådan lidt i flæng, fordi vi ikke helt har et dækkende begreb på dansk. Denne særlige kategori af helgener benævnes ”Velsignede” i den russiske kristne tro. 

Ivan Koreyshi kom til verden et sted i Smolensk området muligvis i landsbyen Inkov. Han påbegyndte et studie på Smolensk teologiske seminar men forlod studierne uden at blive færdig. I stedet levede han en tid som omvandrende pilgrim, for til sidst at slå sig ned som eneboer. Bønderne opførte en hytte til ham og herfra gav han gode råd og vejledning, til de der søgte ham samt til de der ikke søgte ham. 

En gang forbød han en ung kvinde at gifte sig med sin forlovede. Uheldigvis for Koreisha var kvindens forlovede adelig og han fik udvirket, at et hold af læger så nærmere på Koreishas mentale beskaffenhed. Han blev erklæret sindssyg og da man ikke havde et sindssyge hospital i Smolensk, sendte man ham til Moskva. Her ankom han i 1822 til Forklarelses (Transfiguration) hospitalet som er beliggende i Moskva på Matrosskaya Tishina gaden. I dag hedder hospitalet Psykiatrisk hospital №3 V.A.Giljarovskij. Idet det er opkaldt efter en berømt sovjet russisk psykiater Vasilij A. Giljarovskij (1875 -1959).

Psykiatrisk hospital №3 V.A.Giljarovskij


Koreisha forblev på Forklarelses hospitalet til sin død i 1865. Under det lange ophold på hospitalet opnåede han en enorm popularitet som hellig åndsvag blandt Moskvas befolkning. Koreisha var helt klart dement, som det fremgår af lægernes udsagn i journalen. I journalen står bl.a. også, at han er uhelbredelig. Samtidig var han en paranormal personlighed, eller han blev tilskrevet paranormale evner, alt efter hvordan man ser på det. Man mente, at han kunne se ind i fremtiden og han blev i denne egenskab opsøgt af bønder og borgere så vel som adelige.

 Ivan Jakovljevic Koreisha (1783 – 1861)


I starten af hans ophold på hospitalet havde han en kummerlig tilværelse i et usselt kælder værelse, som oftest iført spændetrøje. Imidlertid kom der bedre tider og Koreisha fik et bedre logi på hospitalet. Han havde ikoner på alle væggene så besøgende følte sig hensat til et kapel. Foran ikonerne var der lysestager så de besøgende kunne tænde lys for de hellige billeder. Normalt var her mange besøgende fra nær og fjern. I et hjørne lå Koreisha delvis dækket af et tæppe. Han foretrak at blive i sengen for det meste. Hans tøj var af en mørk farve lærred modsat de andre patienter der gik i hvide klæder. Hans skjorte ville under alle omstændigheder se mørk ud for han spiste alle sine måltider i sengen og det uden bestik. Selv suppe spiste han med hænderne. For det meste var han tavs og svarede kun sjældent på de mange spørgsmål de besøgende havde på hjerte. Når han talte var det usammenhængende og i en stavelses ord, der for det meste ikke hang sammen med det han blev spurgt om. Han kunne skrive og der er bevaret omkring 30 korte noter fra hans hånd. Folk der besøgte ham nedskrev hvad de oplevede og en typisk ordveksling kunne se sådan ud:

Spørgeren: ”Skal A tage til Sct. Petersborg her til Vinter?”
Koreisha: ”Som det passer ham”
Spørgeren: ”Hvad vil der ske med Guds tjener A?”
Koreisha: ”Den hellige ånd”
Spørgeren: ”Hvordan vil det gå med Guds tjenerinde Ekaterina?”
Koreisha: ”Ligesom i 1854. Den 5. januar”
Det var sådanne orakel lignende svar på en blanding af russisk, kirkeslavisk og med enkelte ord på græsk, der bekræftede Koreishas ry som en Guds clairvoyante udsending.

Han blev opsøgt på grund af dette ry som clairvoyant. Hverken hans tilhængere eller modstandere omtaler, at han skulle have udvist nogen form for næstekærlighed. Omvendt kunne han behandle de besøgende råt og hengav sig ikke til nogen form for gode gerninger. Han havde en hypnotisk magt over sindene og han indgød frygt hos dem der søgte om hans råd og modtog dem. Imidlertid fandt der et virkelig mirakel sted der på sindssygehospitalet, hvor Koreisha opholdt sig. Hospitalsledelsen besluttede nemlig at tage entré for de mange hundrede besøgende der dagligt valfartede til Koreishas sygeleje. Det var store summer der kom ind, og pengene gik til forskning og til hospitalets drift. Forklarelses hospitalet blev derved Ruslands mest moderne hospital for sindslidende med de bedste læger og den bedste behandling!        
Da han døde var der et forsøg på at stjæle hans lig, idet man betragtede den dødes krop som en kostbar helgenlevning. Tusinder af mennesker deltog i hans begravelse og på bare fem dage blev der afholdt over to hundrede dødsmesser til hans ære. 
  
Forfatteren til den berømte roman ”Krig og Fred”, Leo Tolstoj, skriver om Ivan Jakovljevic Koreisha i erindringsværket ”Barndom opvækst og Ungdom”. I kapitlet Åbenhjertig Samtale med en Ven, står der om Koreisha:
” – du har sikkert hørt tale om denne Iván Jakólevitsj, om hvordan det hedder sig, at han er forrykt… i virkeligheden er han et menneske, der er værd at lægge mærke til. Ljúbov Sergéjevna er stærkt religiøs, må du vide, at hun har en dyb forståelse af denne Iván Jakólevitsj. Hun besøger ham ofte, underholder sig med ham og giver ham også penge, hun selv fortjener, til uddeling mellem de fattige. Hun er en enestående kvinde – du vil selv få det at se. Jeg var altså med hende henne hos Iván Jakólevitsj, og jeg er hende inderligt taknemmelig for , at jeg lærte denne højst mærkelige mand at kende… Men mor ser helt anderledes på det; det hele er overtro, overspændthed eller hvad ved jeg..”

Lev Tolstoj


Mon ikke Leo Tolstoj i de to betragtningsmåder på Koreisha, den ene negativ og den anden positiv, meget fint gengiver moskovitternes syn på denne hellige tosse.

I Rusland var troen på de hellige tåber en folkelig overlevering af den ortodokse kirkes lære. Der cirkulerede til stadighed de fantastiske historier om de hellige tosser og de mange mirakler de bevirkede. Gennem disse mange fortællinger, der fortrinsvis cirkulerede blandt lægfolk, bidrog almindelige troende til den fælles fortælling om Guds indgriben og tilstedeværelse i hverdagen. Lægfolket i den russiske kirke var på denne måde, ikke blot passive modtager af teologiske spekulationer, men var selv med til at forme den fælles religiøse fortælling. Præsterne og det kirkelige hierarki var ikke altid lige fornøjet med den folkelig udgave af kristendommen og det var derfor i brydningen mellem forskellige opfattelser, at den fælles fortælling blev til og forandredes.

Koreisha havde stor folkelig sympati og blev også positivt påskønnet af flere præster og biskopper. Alligevel var det ikke nok til, at han blev helgenkåret. Hvilket ikke har forhindret, at der opstod en kult omkring hans minde – en kult, hvor han agtes og tilbedes som en hellig person. 

                               Koreisha


På sporet af Koreisha

Koreishas grav findes på kirkegården ved Elias Kirken i Cherkizovo som den stadig kaldes selvom landsbyen Cherkizovo for længst er opslugt af Moskva. Eller måske skal man kalde det for en Moskva forstad, for det var godt nok en lang tur med metro fra Moskvas centrum. Jeg siger det var en lang tur, fordi vi faktisk var nogle stykker der tog turen derud for at snuse til atmosfæren ved helgenens grav. Så hvorfor ikke begynde med begyndelsen i stedet for alle disse irriterende omsvøb.

Camilla og Lisbeth på cafe inden turen gik med metroen 
på jagt efter Koreisha 


Vi var en læsegruppe fra Helsingør der var på tur til Moskva for at gå i sporet på romanen Mesteren og Margarita af den russiske forfatter M. Bulgarkov.
 En sen eftermiddag sneg min kone Miriam, Lisbeth, Camilla og jeg os uset af de andre ud af hotellet. Vi havde sat os for at finde frem til Koreishas grav. 
Udstyret med et mangelfuldt kort jeg havde fundet på nettet og en note med Koreishas og kirkegårdens navn på russisk tog vi fortrøstningsfulde med metroen der ud af. Og kære venner som sagt det var en lang tur. 

Bebyggelserne forandredes til stadighed og det samme gjorde menneskene. Vi var m.a.o. langt fra turistens Moskva, så der var oplevelse på alle hylder. Vi kom tæt forbi hospitalet, hvor Koreisha havde tilbragt så mange år af sit liv. Imidlertid fór metro toget videre og endelig mente vi nok vi kunne stå af. Uf for en oplevelse, det hele stemte ikke rigtig med kortet. 

Lige udenfor metrostationen lod Miriam sig velvilligt fotografere sammen med et sovjetisk lokomotiv 


Vi genkendte kun metrostationen så vi måtte være på rette vej. Vi traskede så omkring i et enormt parklignende område. Vi spurgte forskellige om vej og nogen mente vi skulle i den retning og andre mente i den modsatte retning og ingen anede hvem Koreisha var! Vi fik endda fat i to betjente men de vidste hverken ud eller ind. Vi var nu kommet ind i et område med kolonihaver på den ene side og grønne områder til den anden side. De andre så en kirke kuppel langt borte, men så forsvandt kuplen bag noget byggeri.
”Det kan du knageme ikke være bekendt Koreisha” sagde jeg i mit stille sind ”nok er du mærkelig og nok er vi også mærkelige, men kan du ikke lige hjælpe os lidt på vej”. 

I det samme kom en mand hen til os og spurgte, hvad vi ledte efter. Puh ha det var dejligt, især også fordi han var den første, der med det samme vidste hvem Koreisha var. Nu kunne han blot russisk og vores russisk kundskaber var ikke de allerbedste. Alligevel lykkedes det os at klare sagerne og for en sikkerheds skyld tegnede han et kort, så vi selv kunne finde vej det sidste stykke. Kirkegården lå ikke så langt væk. Han tegnede også Koreishas grav ind på kortet. Den ligger til højre for indgangen. ”Fint” sagde jeg til den imaginære Koreisha ”nu skulle der ikke være flere forhindringer”. Koreisha svarede med en munter tavshed som ikke lovede noget i verden. 

For en sikkerheds skyld tegnede han et kort, 


Endelig fandt vi kirkegården og efter lidt søgen graven. Den var smukt indhegnet og her var et ikon af den hellige tosse samt en lysestage så pilgrimme kunne bede med lys. Ligesom der var en læsepult, m.a.o. her foregik en kult omkring denne helgen, der ikke var anerkendt af kirken. Friske blomsterbuketter prydede graven. 

Koreishas grav på Kirkegården ved Profeten Elias Kirke 


Inde fra kirken kom der korsang ud af skjulte højtalere. Havde vi nu kunne forstå kirkeslavisk eller i det mindste russisk ville vi have opdaget, at det var en begravelse man var midt i inde i kirken. 
Nok vidste jeg, at Koreisha var en filur men dette kom aldeles bag på mig og de andre. Lige indenfor kirkedøren stod et kistelåg og vi vidste dermed, at der var begravelse.
 I Rusland har man åbne begravelser og kistelåget stod derfor herude indtil det skulle lægges på.
 Imidlertid ville jeg se om der var en bog, et ikon eller andet til salg inde i kirken som havde forbindelse med Koreisha. Altså jeg gik ind også selvom jeg hader at være til globegravelser. En form for påtrængenhed der åbenbart ikke generede Koreisha siden han spillede os dette pus. 
Det var ikke rart at masse sig gennem de sørgende og frem til det lille udsalg med hellige ting og sager der altid findes i russiske kirker, men hvad var der at gøre, det var jo hvad Koreisha mente vi trængte til at opleve.
Sandt nok - der var en lille pjece om den hellige åndssvage som jeg købte. Damen var meget sød og høflig og det fik mig til at føle mig meget bedre tilpas, da jeg masede mig ud af kirken igen.

Miriam kikker ind til Koreisha. På gravstenen står: ”Velsignede er de, som er forfulgte for
retfærdighedens skyld, thi himmeriget er deres”
(Mattæus evangeliet 5,10)
Her er jeg så omsider ved Velsignede Koreishas grav
Det var for øvrig en eventyrlig Moskva tur sammen med læsegruppen. Vi oplevede meget af det turisterne kommer for at se og dertil meget andet i forbindelse med Bulgakovs roman Mesteren og Margarita. Imidlertid tror jeg Lisbeth havde ret, når hun, et par måneder efter vi var kommet hjem, erklærede at turen ud til Koreisha nu alligevel var turens bedste oplevelse. Hvad andet er der end at sige: ”Koreisha du er en skælm – men tak alligevel”. 

Landsbyen Cherkizovo med Profeten Elias kirke i 1905

Profeten Elias kirke som den ser ud i dag