mandag den 16. juli 2018

Litteratur og film liste om 68´oprørets mange forgreninger


I anledningen af 50 året for 68´holder jeg et foredrag om samme på
Kulturværftet i Helsingør: lørdag 13. oktober kl. 13:00 - 15:00

Siden 68´oprøret har vi haft en digital revolution men dengang handlede det meget om bøger og film. Derfor denne liste med bog og film referencer der kredser om oprøret dengang.
Jeg har bestræbt mig på at komme omkring i flere af ungdomsoprørets sprækker. Først måtte jeg sætte en tidsramme og den går fra begyndelsen af tresserne og til 1980. Dele af oprøret forsatte også ind i firserne men et sted måtte der sættes en grænse. Geografisk dækker listen primært Danmark og USA med mindre bidrag fra andre lande f.eks. Rusland – der havde deres helt eget ungdomsoprør allerede under Khrusjtjov. USA er indlysende, idet meget af den kulturelle påvirkning kom derfra. England er også vigtig - herfra kom den første store bølge af den musik der vendte op og ned på snart sagt alt. Jeg har taget behørigt hensyn til de mange sub kulturer, men ikke alle er repræsenterede for så ville denne liste vokse alt for vild. Bøssebevægelsen, der var en vigtig del af ungdomsoprøret, repræsenteres gennem det de læste og det samme gælder for kvindebevægelsen. En del af den tunge litteratur er med fordi den blev læst dengang, f.eks. Kafka der er meget repræsentativ, idet mange af oprørets deltagere sværmede for det absurde som de ligeledes fandt hos Camus. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle medtage Thomas Mann, men så opdagede jeg, at Anders Bull Clausen var blevet inspireret af ”Troldomsbjerget”, da han tegnede cover til Steppeulvenes LP ”Hip”. Medens jeg udarbejdede denne liste, gik det op for mig, at mange af disse bøger ikke findes på bibliotekerne. En del blev nemlig udgivet på undergrunds forlag og fandt aldrig frem til noget bibliotek. Det gør imidlertid emnet yderligere interessant og måske kan nogle vakse bog og film nørder selv supplere det jeg her har fundet frem.
Make love not War – Claus Oreskov  
  
Litteratur 68 oprøret
Essay, digte, biografier og andet skrevet af og om ungdomsoprørene samt noget af det de selv læste:
Det de læste
Aldous Huxley: ” Erkendelsens døre”
Albert Camus: ”Sisyfos-myten”
Allen Ginsberg: ”Nyt Fra Jorden”
Anaïs Nin: ”Dagbog”
”Anarkismen: En antologi” -af Bakunin m.fl.; ved Chr. Mailand-Hansen
André Gorz: ”Arbejderbevægelsen og Nykapitalismen”  
Angela Davis: ”Angela Davis: en selvbiografi”
Alan W Watts: ”Den muntre kosmologi”
Alan W Watts: ” Zen-buddhismen”
Antoine de Saint-Exupéry: ” Den lille prins”
Antoine de Saint-Exupéry: ”Brev til et gidsel og brev til en general”
Astrid Lindgren: "Pipi Langstrømpe" 
Barbara Berger: ”Det store udsyn: en kvindebog for alle” 
Bertrand Russell: ”Har mennesket en fremtid?”
Bertrand Russell: ” Krigsforbrydelser i Vietnam”
Bhagavadgita
Bob Dylan: ”Mit liv i et stjålent øjeblik”
Bob Dylan: ”Tarantula”
Bobby Seale: ”Tiden er inde: det sorte panterpartis historie”
Carl Scharnberg: ”Det kan nytte  – Artikler og erfaringer 1960-65”
Carl Scharnberg: ”Politiske digte”
Charles Baudelaire: ”Det Kunstige Paradis”
Che Guevaras: ”Dagbog fra Bolivia”
David Riesman: ”Det Ensomme Massemenneske”
Dee Brown: ”Begrav mit hjerte ved Wounded Knee”
Eldridge Cleaver: ” Sjæl på is: åbne breve til USA”
Elsa Gress: ”Gress Om Kløfter”
Elsa Gress: ”Jorden er ingen stjerne”
”Er marihuana skadelig?” Red.af Erik Thygesen
Erik Kjersgaard: ”Buddhas veje”
Fidel Castro: ”Historien vil frikende mig”
Finn Barlby: ”Væbnet Kamp”
Frantz Fanon: ” Fordømte her på jorden”
Franz Kafka: ” Processen”
Georg Lukács: ”Kunst og Kapitalisme”
 Germaine Greer: ”Den Kvindelige Eunuk”
Göran Malmquvist: ”Den lange march – 38 digte af Mao Zedong”
Hans- jørgen Nielsen: ”Haiku”
Hazrat Inayat Khan: ”Gayan, Vadan, Nirtan”
Henry David Thoreau:” Civil ulydighed”
Henry David Thoreau: “Walden. Livet i skovene”
Henry Miller: ”Myrd morderen”
Herbert Marcuse: ”Det én-dimensionale menneske”
Ho Chi Ming: ”Dagbog fra fængslet”
Ian Macdonald: ”The Beatles – Revolutionen I hovedet
Ilja Ehrenburg: ”Tøbrud”
Inger Christensen: ”Det”
Jean Genet: ”Tyvens dagbog”
Jean Genet:Matrosen og stjernen”
Jean Genet: ”Blomster til en forræder”
Jean Genet: ”Rosenmiraklet”
J. Krishnamurti: ”Den eneste frihed”                  
J. Krishnamurti: ” Frygt og frigørelse”
J. Krishnamurti:”Den eneste revolution”
Jean Lacouture:” Ho Chi Minh”
Jean-Paul Sartre: ” Eksistentialisme er en humanisme”
 Jean-Paul Sartre: ”Kvalme”
 Jean-Paul Sartre: ”Kritik af den dialektiske fornuft”
Jean-Paul Sartre: ”Eksistentialisme og Marxisme”
Joachim Israel: ”Fremmedgørelse Fra Marx til moderne sociologi”
John Lennon: ”Af Mig Selv”
J.V. Stalin: ”Om Leninismens Grundlag”
Jørgen Dragsdahl: ”Det sorte panterparti: Amerikas revolutionære avantgarde”
Kaj Nielsen: ”Er det farligt, Hash, LSD, Amfetamin, Preludin, Mescalin, Opium, Morfin”
Kahlil Gibran: ” Profeten”
Karl Marx og Friedrich Engels: ” Det Kommunistiske Manifest”
Kim Il Sung: ”Udenrigspolitiske Samtaler”        
Klaus Jørgensen: ” Atomvåbnenes rolle i dansk politik: med særligt henblik på Kampagnen mod Atomvåben 1960-68”             
Lis Andersen: ” Håndbog i zoneterapi”
Martin Luther King: ” Da Gud tog bussen: 382 dage der ændrede verden”
Martin Luther King: ” Vejen hedder ikke-vold”
”Med Søsterlig Hilsen” Rd. Lillus Bisgaard med flere
Mao Tse-tung: ”Guerilla-krig og politisk strategi”
Marie Cardinal: ”Ord som forløser”
Noam Chomsky: ”Amerikas krig mod Asien”
Paul Brunton: ” Bag Indiens lukkede døre”
R. D. Laing: ” Oplevelsens politik og paradisfuglen”
R. D. Laing: ”Selvet og de andre”
Rimbaud Arthur: ”En sæson i helvede”
Vladimir Vysotskij: ”Til marv og ben”
”San Fransisco Renæssancen”. Redigeret af Erik Thygesen
Simone de Beauvoir: "Alle mennesker er dødelige" 
Sylvia Plath: ”Glasklokken”              
Timothy Leary: ”Den psykedeliske oplevelse efter den tibetanske dødebog”
”Den amerikanske befrielsesfront: en dokumentarisk rapport”            
ved Erik Thygesen; overs. af Erik Thygesen m. fl.



Det de skrev
Ebbe Kløvedal Reich: ”Eventyret om Alexander 666”
Ebbe Kløvedal Reich: ” Frederik : en folkebog om N.F.S. Grundtvigs tid og liv”
Bob Dylan: ”Krøniker”
Carsten Nagel: ” Som man(d) behager”
Dan Turèll: ”Karma Cowboy”
Dan Turèll: ”Vangede billeder”
Dan Turèll: ”Alverdens vampyrer”
Eik Skaløe: “Trip”
Eik Skaløe: ”Ønsket om ordliv” 
Eik Skaløe: ” Breve til en veninde”
Ib Michael: ”Rejsen til det grønne firben”
Lars Persson: ”Lyt, du hvide mand”
Lene Kørschen Larsen: ”lilla Natskygge”
Michael Falch: ” Til grænsen”
Niels Skousen: ” Herfra hvor jeg står: erindringer”
Niels Skousen: ”Dobbeltsyn”
Ole Grünbaum: ” Provokér: Lærestykker om den almindelige uorden”
Ole Grünbaum: ” Emigrér: Lærestykker om det tiltagende kaos”
Ole Grünbaum: ” Mord I Kirken”
Ole Grünbaum: ”Bar røv i 60´erne”
Per Olav Enquist: ”Legionærerne”
Peter Elsas: ”Indianerliv”
Rolf Gjedsted: ” Krigen er smuk”
Rolf Gjedsted: ”Englefronten”
Suzanne Brøgger: ”Fri os fra kærligheden”
Trille Nielsen: ” Altid har jeg længsel”
Ulf Lundell: ”Jack”
Valerie Solanas: ” SCUM manifest”  
Vagn Lundby: ”Den indianske tanke”
Vagn Lundbye: ” Alt er liv : en samling om det indianske menneske”


Det man skrev om dem
Bente Hansen: ”Dengang i 60´erne”
Claus Holdt:Ungdomsoprøret”
Charles R. Cross: ”Room Full of Mirrors – En biografi om Jimi Hendrix
Der gror aldrig mos på en rullesten – Rock-præk
Eddie Troelsgaard: ” Belli, Beat og Mælkepop”
Elena Ferrante: ” Historien Om Et Nyt Navn”
 Elisabeth Saugmann: ”Lidt hippie er man vel altid”
Hans Jørgen Bonnichsen: ” Hånden - En Pet-og Politikrønike”
Henrik Jensen og Georg Metz: ”Når vi taler om 68: en mailudveksling”
Henrik Krüger: ” "Action, Mand! Rockerliv i Danmark"
Hindsbo, Madsen, Wad: ”Stofmiljøer”
 Ian Birchall: “Fantasien til magten - Frankrig 1968”
Jens Jam Rasmussen: ” 1967: kærlighedens sommer : San Francisco, London, København”
Kaj Bräuner Sørensen: ” Da alt blev muligt: den kulturelle revolution i Danmark fra 1950'erne til 1970'erne”
Mark Kurlansky: ”1968 - året der rystede verden”
Mikael Niemi: “Populærmusik fra Vittula” 
Morten Bendix Andersen: ”1968”
Henning Fogde: ” Den nye religiøsitet: fra rock-kultur til Children of God”
Håkan Sandblad: ”Beat – meget mere end musik”
Ian Birchall: ” Fantasien til magten - Frankrig 1968”
Jan Poulsen: ” "Eik Skaløe" - Spejder og Steppeulv.
Jens-Emil Nielsen: ” Ung i 60'erne”
Jens Rasmussen: "1967 - Kærlighedens sommer"
Karl Eskelund: ” Midt i en hashtid”
Margherita Flor: ” Maharishi Mahesh Yogi og Transcendental Meditation”
Mark Kurlansky:” 1968 - året der rystede verden”
Niels Martinov:”Ungdomsoprøret i Danmark: et portræt af årene, der rystede musikken, billedkunsten, teatret, litteraturen, filmen og familien”
Niels Martinov:Et lotus læbekys”
”Når lyset bryder frem” tekst udgivet af Anne Okkels Olsen; billeder udgivet af Knud Ryg Olsen
Ove Dahl: ” Tilbage Til 60'erne”
Peder Bundgaard: ”Lykkens Pamfil – dansk rock i 60´erne”
Per Berthelsen: ”Sume”
Peter Kemp: ” Ungdomsoprørets filosofi”
Peter Øvig Knudsen: ”Hippie”
Poul Behrendt: ” Bissen og Dullen”
”Prisen For At Ryge Cigar – Tømrer Claus Historie”
Sille Jensen: ” Hvid som jasmin”
Steven L.B. Jensen og Thomas Ekman Jørgensen. ”1968 - og det der fulgte : studenteroprørets forudsætninger og konsekvenser”
Thorkild Bjørnvig: ” Oprør mod neonguden - et essay om beat”
Thomas De Quincey: ”En Opiumdrankers Bekendelser”

Skønlitteratur som de også læste
A.E. Brachvogel: ”Parcival den sidste Tempelridder” 
Aksel Sandemose: ”Varulven”
Aksel Sandemose: ”En Flygtning Krydser sit Spor” 
Aldous Huxley: ” Fagre nye verden” 
Anaïs Nin: ”Venusdeltaet”
Audur Jónsdóttir: ” Dem i kælderen”
Bente Krohn: ” Gule tulipaner”  
Bjarne Reuter: ”Vi der valgte mælkevejen”
Arne Herløv Petersen: ”Imod fremtids fjerne mål”
Charlotte Bingham: ” Rose blandt rødder”
Colin Wilson: ” The outsider” 
George Orwell: "1984"        
Gilbert Shelton: ”Fede tider med flip-kompa'niet” (tegneserie)
Hans-Jørgen Nielsen: ”Fodboldenglen”
Hans Kirk: ”Vredens Søn” 
Hans Scherfig: ”Køb Det forsømte forår” 
Herdis Møllehave: ”Le”
Hermann Hesse: ” Steppeulven”
Hermann Hesse: ”Siddhartha”
Jack Kerouac: ”Vejene - det oprindelige manuskript”
Jack Kerouac: “Dharma Bums”
Jack Kerouac: “De underjordiske”
James Mills: ”Panik i Nåleparken”
Jan Guillou: ”Den Store Afsløring”
John A. Keel: ”Spøgelses Planeten”
John Lennon:” Ingen fluer på Frank: his greatest nonsens-hits”
John Lennon: “John Lennon! i.e. Lennon fortæller”
J.R.R.Tolkien: ”Ringenes Herre” 
Joseph Heller: "Catch 22"
Kedda Madsen: ”Stop”
Kedda Madsen: ”Spring”
Ken Kesey: ”Gøgereden” 
Klaus Mann: "Mefisto"
Lars Görling: ”491” 
Maja Ekelöf: "Rapport fra en gulvspand”  
Marge Piercy: ”Vida”
Mikhail Bulgakov: ” Mesteren og Margarita”
Norman Mailer: “De nøgne og de døde”
P.D. Ouspensky: ”Samtaler med en Djævel” 
Per Anders Fogelström:"Sommeren med Monika” 
Richard Bach:” Jonathan Livingston havmåge”
Thomas Mann: ”Troldomsbjerget”   
T. Coraghessan Boyle: ”Langt Ude”
Ulla Bruun: ”Syvmiledrømmen”
William Burroughs: ”Junkie og uddrag af Yage-brevene”
William Burroughs: ” Nøgen Frokost”
William Burroughs:”Nova Ekspres”

De film de så
Akira Kurosawa: ”Rødskæg”
Akira Kurosawa: ” Rashomon – Dæmonernes Port”
Akira Kurosawa: ” De syv samuraier”
Akira Kurosawa: ”Dersu Uzala”
Andrei Tarkovsky: ”Solaris”
Andrei Tarkovsky: ”Vandringsmanden”
Arthur Penn: ”En god dag at dø”
Arthur Penn: ” Bonnie og Clyde”
Bob Dylan: ”Renaldo og Clara”
Conrad Rooks: "Siddhartha”
Glauber Rocha:” Antonio dræberen”   
Dennis Hopper:” Easy Rider”
Dusan Makavejev: “Organismens mysterier”
D. A. Pennebaker:” Dont Look Back”
Federico Fellini:” Kvindebyen”
François Truffaut: ” De unge elskende”
François Truffaut: ”Jules og Jim”
François Truffaut: ”Ung Flugt”
François Truffaut: ”Fahrenheit 451”
Franklin J. Schaffner: ”Abernes planet” 
Henning Carlsen: "Sult"
Henning Carlsen:"Er I bange?" 
Henning Carlsen:"Ung"
Hasse & Tage: ”Äppelkriget”
Hasse & Tage: ”Picassos äventyr”
Hasse & Tage:”Släpp fångarne loss – det är vår!”
Hasse & Tage: ”Kunsten At Lægge Til Ved En Bådebro”
Henning Carlsen: ” Hør, var der ikke en som lo?”
Henning Ørnbak: ”Det er nat med fru Knudsen”
Jean-Luc Godard: ”Sympati for djævelen”
Jesper Høm: ”Smil Emil” 
Ken Loach: ” Familieliv”
Lars-Magnus Lindgren: ”Svarta Palmkronor”
Luchino Visconti: ”Døden i Venedig”
Luis Buñuel, Jean-Claude Carrière: “Mælkevejen”
Nicolas Roeg, Donald Cammell: “Flip ud”
Michelangelo Antonioni: “Blowup”
Michelangelo Antonioni: ” Zabriskie Point”
Mike Nichols:”Fagre voksne verden”
Morten Arnfred: “Johnny Larsen”
Murray Lerner: “Festival”  
Palle Kjærulff-Schmidt: ” Weekend”
Palle Kjærulff-Schmidt: ” Der var engang en krig”
Rainer Werner Fassbinder: ”Angst æder sjæle”
Rainer Werner Fassbinder: ”Frihedens knytnæve”  
Ralph Nelson: “Soldier Blue”
Richard Lester:” Help”
Richard Lester:” A Hard Day's Night”
Roger Corman:” The Trip - LSD”
 Vilgot Sjöman: “491”
Stanley Kubrick: ”Dr. Strangelove”  
Stanley Kubrick:” A Clockwork Orange”
Stanley Kubrick:” Rumrejsen år 2001” 
Thomas Winding:"Blomsterpistolen"
 Želimir Žilnik:” Early Works”




Bøger om det de spiste og drak
A. Vogel: ” Den lille doktor. Et broget indhold af gode råd fra den schweiziske folke- og naturmedicin”
Barbara Berger: ”Spis brune ris og lav revolution”               
Grethe Schmidt: ” Mit grønne køkken: vegetarisk koge- og ernæringsbog med anvisninger på sund levevis”
Günther Lindemann: ” Urte-terecepter”
Julia Vøldan: ”Plus-minus-balancen: en ny helbredelsesmetode”
Kirstine Nolfi: ”Råkost-kuren”
M Marcussen: ”Helbredende urter”
Ole Dich: ”Makrobiotik”
R. F. Weiss: ” Ny plantemedicin”

peace and love - fra denne bloks forfatter - her i en ynger udgave i Shiva grotten et sted i Indien for længe siden


(fik straks denne reaktion på billedet 
Wo ist die Zeit geblieben...) 


søndag den 12. november 2017

Den russiske Revolution i romanen

2017 er 100 året for den russiske revolution, der fandt sted den 25. oktober efter den daværende russiske kalender, eller den 7. november efter vores kalender.   
Revolutionen og borgerkrigen satte dybe spor i skønlitteraturen i Rusland. I romanerne og novellerne fremtræder revolutionen som oplevet historie set og fortalt af mennesker, hvis skæbner blev uløseligt forbundet med tidens voldsomme kræfter. I litteraturen møder vi revolutionens helte og kujoner, tabere og vindere, bønder og arbejdere, fyrster og købmænd, reformister og bagstræbere, de politiske og de apolitiske.

Alexander Rodchenkos fotomontage med Lilya Brik der råber bøger  



Maxim Gorkij: ”Moderen”.
Om nogen er Gorkij revolutionens forfatter og hans personbeskrivelser fremstiller rigtige varme og levende mennesker. Romanen Moderen er på en måde en politisk dannelsesroman og det er moderen, der gennem sønnen når frem til en politisk erkendelse. Bogen viser fabriksarbejdernes brutale liv før revolutionen. Vi får indsigt i arbejdskampene og undertrykkelsen under kapitalismens svøbe. Ikke alle personerne er lige heroiske, nogen er bare politisk forvirrede men også dem beskriver Gorkij på en kærlig måde. Undertrykkerne og udbytterne kan forfatteren derimod ikke fordrage og de udstilles råt for usødet i al deres hæslighed. Romanen er bygget op på en bemærkelsesværdig måde. I begyndelsen ser vi fortællingen gennem moderen og hun er nærmest en passiv tilskuer til handlingen. Næsten umærkeligt forvandles hun fra passiv til aktiv aktør i bogens mest handlingsmættede afsnit. I slutspurten er forvandlingen fuldbragt og moderen står som bogens absolutte aktør og hovedperson.

Maksim Gorkij 1868-1936


Maxim Gorkij: ” Familien Artamonov – en købmandsslægts historie”.
Årene op til revolutionen og revolutionen med set gennem en købmands slægts eller snarere med et fabriks aristokratis øjne. Hermed beskriver forfatteren Ruslands udvikling fra et bondesamfund til et begyndende industri og handels samfund. Det var denne udvikling der bragte store omvæltninger med sig som på deres side førte til revolutionen. Fortællingens ”hovedperson” familien Artamonov udvikler sig i takt med tiden fra fæstebønder og frem til selvstændige fabriks ejere. Ilja Artamonov driver sine sønner frem imod drømmen om selvstændighed og ikke alle sønnerne kan leve op til farens strenge krav. Imidlertid har Ilja et fast greb om familien og om landsbyen, hvor familiens virksomhed ligger. Nogle bliver knust og andre får fremgang under Iljas jernhånd. Efterkommerne er ikke alle glade for den gamle Ilja og efterhånden falder familien fra hinanden ligesom det samfund der omgiver dem. Gennem de tre generationer bogen følger sker der en degenerering af familien Artamonovs evne til at håndtere de forhåndenværende økonomiske og sociale muligheder. Parallel hermed udvikler fabrikkens arbejdere sig fra underdanige ja-sigere til revolutionære aktører. Nogle mere ædle end andre, der er intet romantisk over Gorkijs personer.  

Maksim Gorkij maleri af Valentin Alexandrovich Serov 
    
       
Mikhail Sjolokhov (1905- 1984): ”Stille flyder Don”.
En af hovedværkerne om revolutionen og dens menneskeskæbner. Temaet er revolutionen og borgerkrigen som den så ud set fra kosakkerne fra don. Kosakkerne havde i århundreder været zar Ruslands fundament, hvad angik magten og dens opretholdelse. Kosakkerne var født til militærtjeneste. De stillede selv med hest og våben. Til gengæld havde de relativ autonomi indenfor deres egne beboelsesområder. Revolutionen var ikke en selvfølge for disse steppens frie mænd og kvinder og mange kosakker kæmpede imod den socialistiske revolution. Således også romanens mandlige hovedfigur Grigorij. Hans sympati skifter mellem de røde og de hvide for til sidst at stoppe op ved de hvide og dermed på nederlagets side. Revolutionen er den store historie og når man har læst ”Stille flyder Don” har man samtidig fået godt styr på de mange fraktioner og historiske personer. Livet ved floden Don skildres malerisk og folkeligt – det samme Don i det nuværende Ukraine, hvor der i dag er borgerkrig igen. Grigorij og hans elskede Aksinjas kærlighedshistorie er bogens lille fortælling som slynger sig ind og ud gennem den store fortælling. Lad mig sige det lige ud, det er verdenslitteraturens smukkeste og grusomste kærlighedshistorie. Så er i advaret!

Verdenslitteraturens smukkeste og grusomste kærlighedshistorie her fra filmen af samme navn - Stille Flyder Don




Nikolaj Ostrovskij: ”Stålet blev Hærdet”
En roman om Sovjetunionens første par år og komsomol (ungkommunisterne) medlemmet Paul (Pavka) Kortjagins heroiske liv.  Vi kender alle sammen fortællingerne om revolutionen og borgkrigens Rusland om opbygningen af socialismen og afskaffelsen af det gamle system. I denne bog møder vi det hele igen, i gulvhøjde med hverdagsmenneskene som blev hvirvlede ind i denne historiske stormvind. Sammen med de historiske begivenheder, udvikler romanens personer sig; nogle bliver skurke andre øjeblikkets helte. Udviklingen er hæsblæsende og gårsdagens helte glemmes hurtigt i omvæltningernes malstrøm. Meget er usikkert og uprøvet for romanens personer. Alle værdier omkalfatredes helt ned i mindste detalje og læserne følger med på tæt hold i opbygningen af socialismen og dannelsen af det nye menneske - sovjetborgeren. At vi ser denne forvandling ud fra livet i en lille by i Ukraine er så meget mere fascinerende. Vi følger med i hvordan de nye ideer modtages, bearbejdes og praktiseres langt fra det politiske epicenter f.eks. de nye kønsroller, hvor kvinderne kommer ud af umyndiggørelsen og prøver kræfter med det nye samfund. Ostrovskij skriver med humor om, hvordan mændene bliver forvirrede, da de opdager, at også kvinderne stiller nye krav til dem på det kønspolitiske område. For nogle er det svært at lægge den gamle mandschauvinisme fra sig og de får det svært til læserens fryd. Det samme gælder standspersoner i den gamle orden og militære personer, flere af disse formår ikke at omstille sig og mange ender med at slutte sig til de kontrarevolutionære, som er bogens tabere. Det nye sovjetmenneske var bundet af loyalitet overfor partiet og sin samfundsklasse. Samtidig befriedes individet fra tidligere konventioner, borgerlige etiketter og traditionens byrde. Anskueliggjort i romanens sidste del, hvor Kortjagin og Taja flytter sammen som ugift par uden at spørge nogen om lov.



Ilja Ilf og Jevgenij Petrov:12 Stole”
Midt under opbyggelsen af det socialistiske Sovjetunionen er en nuværende præst Fjodor Vostrikov, en forhenværende adelsmarskal Hippolit Matvejevitsj samt lykkeridderen og plattenslageren Ostap Bender, besatte af tanken om personlig rigdom. Alle jager de en skjult skat Hippolit Matvejevitsj svigermor angivelig har gemt i en gammel stol. Skatten er gemt i en af 12 stole, men hvilken. Stolene kommer på aktion og skattejægerne forfølger stolene og deres nye ejere. Det giver anledning til mange pudsigheder og læseren tages med på en tour de force gennem datidens sovjetiske samfund og på en rejse ad de store floder gennem dette kolossale land. Vi møder provinsboerne såvel som storbyens mennesker og alle deres menneskelige svagheder udstilles nådesløst gennem humor og satire. Ilja Ilf og Jevgenij Petrov er ikke kyniske, deres samfundskritik opleves mere som en kærlig afsløring af de skjulte svagheder og forfængeligheder vi alle har.

Den danske udgave af 12 Stole har bevaret original illustrationerne således også forsiden 


Jurij Trifonov: ”Den Gamle”.
Jurij Trifonov 1925 – 1981 
Flere fortællinger inden i hinanden. Den store fortælling er borgerkrigens Rusland set gennem to af bogens hovedpersoner. En gammel kone der efter mange år kontakter ”den gamle” der var vidne til hendes mands henrettelse under borgerkrigen. Han efterforsker hændelsesforløbet af denne henrettelse. Samtidig hører vi om hans familie og deres dagligdags genvordigheder samt kampen for at bevare deres kolonihave område der skal vige pladsen for et moderne byggeri.
Romanen giver en god beskrivelse af de mange fraktioner der kæmpede imod hinanden under borgerkrigen. ”Den Gamle” erkender omsider, at han selv meget let kunne have været havnet på den ”forkerte side”. Han indser, at en række tilfældigheder bestemte hvem som stod på hvilken side og ikke så meget personernes egen vilje til at gøre det rigtige eller det forkerte. Bogen giver desuden et godt indblik i livet for almindelige mennesker i Sovjetunionen.




mandag den 6. november 2017

Den Russiske revolution og tiden der fulgte set gennem litteraturen.

Jeg præsenterer her bøger på dansk (og nogle få på engelsk)om den russiske revolution og tiden der fulgte. Som I vel se er en del af bøgerne gamle men indholdet er desuagtet vedkommende og læseværdigt. På dansk er der så godt som intet udkommet de sidste 25 år om revolutionen og Sovjetunionen, som er værd at bruge tid på. Vi må se i øjnene at der blev udgivet mere lødigt litteratur om Sovjetunionen under den kolde krig end nu. Verden er blevet unipolar efter Sovjetunionens opløsning, og det kan også mærkes på litteraturen, og den historiske fremstilling af revolutionen. Fremkomsten af "Det endimensionale menneske," er i dag en realitet. Således som det blev forudset af filosoffen Herbert Marcuse.  



Nedenstående liste er opdelt på følgende måde:
Først bøger om Lenin og andre fremtrædende revolutionære forkæmpere. Derefter: Revolutionære bevægelser før revolutionen, Revolutionen, Skønlitteratur om Revolutionen 1905, Skønlitteratur om revolutionen og tiden umiddelbar efter revolutionen og borgerkrigen, Biografier fra revolutionen, borgerkrigen og livet i Sovjetunionen, Anden Verdenskrig, Skønlitteratur om 2. verdenskrig i Rusland, Biografier 2. verdenskrig og øjenvidneskildringer, Revolutionens kunst, De litterære – futurister m.m., Sovjetunionen skønlitteratur, Estradepoisien (Under tøbruddet), Blandet og Blandet skønlitteratur.

Vladimir Lenin 


Lenin 
”V. I. Lenins liv og virke”.Pressebureauet APN 1970.          
”Lenin” (Udsendt i 100 året for Lenins fødsel).Rhodos 1970.                
“Lenin”. Rhodos 1971 (udarbejdet af Instituttet for Marxisme-Leninisme i Moskva)
Christopher Read:” A revolutionary life”. Routledge 2005.
D. S. Manuil'skij: “Lenin og den internationale arbejderbevægelse”. Arbejderforlaget 1939.
Georg Moltved: “Lenin”. Borgen 1966.
Georg Reinhold Mac: “Kammarat Lenin”.1967. (dansk forfatter der kendte Lenin)
Ib Nørlund: ” Lenin og nutiden”. Tiden 1970.  
Jegor Jakovlev: ”Træk af et Lenin-portræt”. Pressebureauet Novosti 1985.           
Johannes Witt-Hansen: ” De marxistisk-leninistiske principper”. Munksgaard 1962. 
Maksim Gorkij: “Erindringer om Lenin”. Tiden 1958.
Moshe Lewin: ” Lenins sidste kamp”. Politisk revy 1977
N. K. Krupskaja: “Erindringer om Lenin”. Tiden 1975.        
Paul le Blanc: “Unfinished Leninism:h the rise and return of a revolutionary doctrine”.
Haymarket Books 2014.
 Slavoj Zizek: “Revolution at the Gates: Zizek on Lenin, the 1917 Writings”
Slavoj Zizek: “Lenin 2017: Remembering, Repeating, and Working Through”. Verso 2017.
Stig Dalager: “ Lenin og kulturen”. Arkona 1978.

De andre der var med
Isaac Deutscher: ” Stalin: en politisk Biografi”. Berlingske 1949 (Bedste biografi om Stalin til dags dato)
J. Ravn-Jonsen: ” Kerenskij : det nye Ruslands Skaber”. Jespersen 1917.
Aleksandra Kollontaj: ”Jeg har levet mange liv”. Sputnik 1986.
Victor Serge: ”En revolutionærs erindringer”. Politisk Revy 1976-77.  
 Xhelil Gjoni: ” Ved hundredåret for J. V. Stalins fødsel”. VDAs temaserie, 8 1979.

Aleksandra Kollontaj


Revolutionære bevægelser før revolutionen
Henrik Bertelsen: ”Revolutionære bevægelser i Rusland før 1914”. Gyldendal 1973                
Peter Krapotkin: ” En anarkists erindringer”.
Toni Liversage: ”Fædre og døtre : russiske kvinder i aktion mod zarismen”.
Sonja Kovalevskaja: ” Vera Vorontsov” (Om den kvindelige nihilist Vea Vorontsov i 1870'erne Rusland)
Konni Zilliacus: ”Det Revolutionære Rusland”. Gyldendalske boghandel 1905 (Revolutionen 1905)

Revolutionen                
”Revolutionen og historien” udvalgte artikler om den russiske revolution og den sovjetiske udvikling i dag. udvalg og tekst- og billedredaktion: Peter Jessen. Tiden 1987.
”Den store russiske revolutions historie: oktober-november 1917”.Under redaktion af Maksim Gorki m. f. Tiden 1950.
Borgerkrigens Historie i USSR. Arbejderforlaget 1941.
Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie. Arbejderforlaget 1939.
Elena Dobrovol'skaja: ”Den russiske revolution : hvad skete der egentlig”? Sputnik 1987.
Harrison E. Salisbury: ” Rusland i revolution: 1900-1930”. Politiken 1979.
John Reed: ”Ti dage der rystede verden”.
Kjeld Madsen: ”Oktoberrevolutionen 1917”. Gad 1973.
Lev Trotskij: ” Karakteren af den russiske revolution: som forudset af Lenin, Plekanov og Trotskij”. Socialistisk Standpunkt 2009.
Michail Gorbatjev: ”Oktoberrevolutionen og omstillingen: taler af generalsekretær Mikhail Gorbatjov i anledning af 70-årsdagen for Oktoberrevolutionen”. Fakta om Sovjetunionen 1987.
Vladimir Grossmann: ”Det Gamle Rusland og Det Nye”. V.Pios Boghandel 1917.

Skønlitteratur om Revolutionen 1905
Michael Ossorgin: ”Terrorister”. Andr. Fred. Høst & Søn 1936.            
Michail Ossorgin: ”Tanjuscha og hendes bejlere”. Høst 1932.

Anton Makarenko:”Første Maj Kolonien”. Sputnik 1987.
Anton Makarenko: ”Vejen til livet”. Tiden 1955.
Boris Pasternak: ” Doktor Zjivago”. Azbuka 2009.
Boris Savinkov: ”Den Bleggule Hest”. Hans Reitzel 1962.
Fedor Gladkow: ”Cement”. Forlaget Medusa 1978.
Ilja Ehrenburg:”Skabelsens Anden Dag”. Martins Forlag 1934.  
F. Panferov: ”Plovfuren”. Henrik Koppels Forlag 1930.
Ilja Ilf og Eugen Petrov: ” En Millionær i Sovjet-Rusland”. Martins Forlag 1933.
Ilja Ilf og Eugen Petrov: ”12 Stole”. Carit Andersens Forlag 1945.
Juri Trifonov: ”Den Gamle”. Sputnik/Raduga 1984.
Ljudmila Ulitskaja: ”Medea og hendes børn”. Gyldendal 1998.
Marija Chmelik: ”Lille Vera”. Per Kofod 1990.
Michail Sjolochov:”Nypløjet jord”.Sputnik 1982.
Michail Sjolochov:”Høst ved Don”. Sputnik 1983.
Mikhail Sjolokhov (Samme som Sjolochov bare stavet anderledes på dansk): Stille flyder Don”. 4. bind. Borgen 1984-1986.
Natalja Baranskaja: “En uge som de andre”. Gyldendal 1982.
Nikolaj Ostrovskij: ” Stålet blev Hærdet”.Forlaget Tiden 1957.
Nikolaj Ostrovskij: ”Født af Stormen”. Arbejderforlaget 1981.
Pernille Hee, Konstantin Paustovskij: ”Af Paustovskijs erindringer”. Gyldendal 1972.  
Vera Panova: ”Årstiderne”. Mega 1956.

Elizaveta Drabkina: ”Videre, videre”. Sputnik 1991.
Hermod Lannung: ” Min russiske ungdom: 1917-19 og 1922-24”. Gyldendal 1978.
Ilja Ehrenburg: ”Erindringer Mennesker”. Gyldendal 1962.
Konstantin Paustovskij: ”Fjerne år”. Fremad 1967.
Konstantin Paustovskij:”Urolig ungdom”. Fremad 1968.
Konstantin Paustovskij: ” Mod en ukendt tid”. Fremad 1969.
Konstantin Paustovskij: ”De store forventningers år”. Fremad 1970.
Konstantin Paustovskij: ”Intermezzo i Syden”. Fremad 1971.
Konstantin Paustovskij: ”Vandreår” Fremad 1972.
Nina Knorring: ” Nærmest hjertet : min russiske ungdom”. Gyldendal 1988

Anden Verdenskrig
”Den Store Fædrelandskrig” Redigeret af Graham Lyons. Chr. Erichsens Forlag 1979.
Antony Beevor og Vasilij Grossman: ”Grossman- Dagbøerne 1941- 45. Borgen 2005.



Skønlitteratur om 2. verdenskrig i Rusland (af russiske forfattere)    
Anatolij Rybakov: ”Tungt Sand” Gyldendals Bogklub 1979.
Anatolij Pristavkin: ”En gylden sky”. Vega 1989.
Aleksander Tjakovskij: ”Det Skete i Leningrad”.
 Bodo Schulenburg: ”Tanja” Sputnik 1983.
Catherine Devilliers: ”Løjtnant Katja”. Forlaget Fremad 1964
Djingiz Ajtmatov: ”Dzjamilja”. (Beskriver livet bag fronten)
Vasilij Grossman: ”Folket er udødeligt”. Samleren 1945.   
Irina Grekova: ” Enkernes båd”. Borgen 1987 (Om livet bag fronten)
Konstantin Simonov: ”Dage og Nætter” (Roman om kampene ved Stalingrad) Athenæum 1945.          
Leonid Panteleev: ” Vagabonden og gulduret”. Munksgaard 1980.
Vasilij Bykov: ” Bag fjendens linjer”.  Munksgaard 1984.

Ilja Ehrenburg: ”For Menneskets Skyld”. Forlaget Pergamon 1946

Eksempel på kommunistisk propaganda anvendt i kampen imod analfabetismen. Lilya Brik råber bøger.Plakat af Alexander Rodchenko 


Revolutionens kunst  
“The Russian avant-garde and radical modernism”. Ed: Dennis G. Ioffe, Frederick H. White.Academic Studies Press 2012. Y
John E. Bowlt: “Russian Art of The Avant-Garde”. Thames & Hudson.
John Milner: “Vladimir Tatlin and the Russian Avant-Garde”.
Simon Baier : “Tatlin: New Art for a New World”. Hatje Cantz  2012.
Camilla Gray: ”The Russian Experiment in art 1863-1922.
Jeannot Simmen og Kolja Khlhoff: ”Kasmir Malevitj”. Könemann 2000.
 Kela Kvam: ”Europæisk avantgarde teater 1896-1930”.   
Odense Universitetsforlag 1974-78.
Troels Andersen: ”Moderne Russisk Kunst 1910-1925”. Borgen 1967
Troels Andersen: ” K.S. Malevich: The Leporskaya Archive”.
Wassily Kandinsky: ”Formens Problem”. Gyldendals Uglebøger. 1965
Christina Kiaer: “Imagine No Possessions: The Socialist Objects of Russian Constructivism. MIT Press 2005.
Sergej Tretjakov: ”Ordet er Blevet Til Handling Skrifter om kunst og revolution 1923-34. Tiderne Skifter 1974.  

Sovjetterne og elektrificering er grundlaget for en ny verden


De litterære – futurister m.m.
Daniil Charms: ” En uheldig forestilling”. Basilisk 2008. 
Bengt Jangfeldt: ”Med Livet Som Insats – Berättelsen om Vladimir Majakovskij och hans kreds”. Wahlström & widstrand 2007.              
Gennadij Ajgi:” Mark-Rusland”. Lindhardt og Ringhof 1993. 
Gennadij Aigi: ”Om dette: digte 1958-2005”. Anagram , i kommission hos Borgen 2009.
Vladimir Majakovskij: ”Jag!” W&W Pocket 2007.
Vladimir Majakovskij: ”Væggelusen - en eventyrkomedie i ni billeder”. Sirius 1971.



Sovjetunionen skønlitteratur        
”Festen ved den violette flod : udsøgte noveller fra dagens Rusland”.Samleren 1992.
”Ansigter i et tiår : sovjetisk prosa i 60'erne og 70'erne” : en antologi.                     
Under redaktion af Helle Dalgaard og Kjeld Bjørnager. Rhodos 1977. 
Aleksandr Zinovev: ” Homo sovieticus”. Centrum 1985.
A. V. Tjajanov: ” Min bror Aleksejs rejse til det utopiske bondeland”. Gyldendal1990.
Anatolij N. Rybakov:Børn af Arbat”. Gyldendal 1984.
Djingiz Ajtmatov: ”Farvel, Gulsary”. Gyldendal 1974.
Djingiz Ajtmatov: ” Vigesporet”.sputnik 1985.
Fëdor Abramov: ”Pelageja”. Husets Forlag 1989.
Fëdor Abramov:”Alka”. Husets Forlag 1989.   
Irina Grekova:” Hotelværtinden”. Borgen 1984.
 Ilja Ehrenburg: ”Vort daglige Brød”. Martin 1934.              
Ilja Erenburg: ”En gade i Moskva”.Borgen 1961.
Ilja Erenburg: ”Tøbrud”.Hasselbalch 1963.
Evgenij Evtusjenko: ” Vildmarkens bær”. Lindhardt og Ringhof 1982.
Jurij Trifonov: ” Tid og sted”.Sputnik 1990.
Jurij Trifonov: ”Huset ved floden”. Fremad 1977.
Jurij Trifonov:”Et andet liv”. Fremad 1977.      
Ljudmila Ulitskaja: ”Medea og hendes børn”. Gyldendal 1998.            
Vasilij Aksënov: ”Stjernebilletten”. Fremad 1962.
Vasilij Aksënov: ” Smil til fotografen!”. Gyldendal 1989.
Vasilij Aksënov (En Moskva Saga 1):” Vintergenerationen”.
Vasilij Aksënov (En Moskva Saga 2):”Krig og fængsel ”.
Vasilij Aksënov (En Moskva Saga 3):”Fængsel og fred”.
Vasilij Sjuksjin:” Kalina Krasnaja og andre fortællinger” Sputnik 1983.
Venedikt Erofeev: ” Moskva – Petusjki”. Politisk revy 2003.
Viktor Astafʹev: ” Den sørgmodige detektiv”. Vindrose 1987.
Viktor Astafʹev: ”Konge-fisken”. Sputnik 1990.
Viktorija Tokareva: ” Sig noget til mig”. Rosinante 1992.
Vladimir Zjeleznikov: ” Fugleskræmslet”. Thode 1990.
Michail Bulgakov:” Mesteren og Margarita”.   
Sergej Kaledin: ” Den ydmyge kirkegård”. Husets Forlag 1992.             
Jurij Trifonov: ” Huset ved floden”. Fremad 1977.
Jurij Trifonov:”Et andet liv”. Fremad 1977.

Aleksej Parsjtjikov: ”Intuitionsfigurer”. Husets Forlag/S.O.L.  
Andrej Voznesenskij: ”Jeg brander – altså er jeg”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Bella Achmadulina: ”Efterårsuret”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Bulat Okudzjava: ”Men tænk også ledt på mig”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Ivan Zjdanov: ”Tavsheds hvide frugt”. Husets Forlag/S.O.L. 1988.
Ilja Kutik: ”Sansernes femkamp”. Husets Forlag/S.O.L. 1988                 
Jevgenij Jevtusjenko: ” En digters kunst er ingen bøn om nåde”. Grafisk Forlag 1963.
Jevgenij Jevtusjenko: ”Mellem byen ja og byen nej”.Grafisk Forlag 1968.
Evgenij Evtusjenko: ”Erindringer i utide”. Grafisk Forlag 1963.              
Evgenij Evtusjenko: ” Mor og neutronbomben”. Sputnik 1983.
Marina Kudimova: ”I Pausen i provinsen”. Husets Forlag/S.O.L. 1988
Oleg Chlebnikov: ”Lokal tid”. Husets Forlag/S.O.L. 1988.
Vladimir Vysotskij: ”Til marv og Ben”. Husets forlag 1984.
Vladimir Vysotskij:”26 sange”. Brøndum 1990.  

Vladimir Vysotskij


Blandet
”Sovjetunionens Kommunistiske Partis historie” udarbejdet af et forfatterkollektiv: B.N. Ponomarjov m. fl. Tiden 1977-80. (Bind 1 & 2)
Alexandra Kollontaj: “Kvinnans ställning i den ekonomiska samhällsutvecklingen”. Gidlund 1971.
Andrew Rothstein:” When Britain invaded Soviet Russia : the consul who rebelled”. The Journeyman Press 1979.
Hans Scherfig: ”Rejse i Sovjetunionen”. Forlaget tiden 1951.                
Hergé: ”Tintins oplevelser  i Sovjetunionen”. Carlsen Comics 2007.  
Johan Peter Noack: “Den Stalinistiske revolution” 1-2. Berlingske Leksikon Bibliotek. 1976.
John V. Flemming: “The Anti- Communist Manifestos”. W.W. Norton & Company 2009.
John Scott: “Bag Ural”. Samlerens Forlag 1946.                   
Katerina Clark: ”Moscow, the fourth Rome”.Harvard University Press 2011.
Maksim Gorʹkij: ”Untimely thoughts : essays on revolution, culture and the Bolsheviks, 1917-1918”. Paul S. Eriksson 1968. 
Orlando Figes: ” Natasha's Dance: A Cultural History of Russia”. Picador 2003.
Pasternak: ”Digte”. Gyldendal 1961.
Per Salomonsson: ”Sovjetunionens Historie 1917-1967.   
Steen Klitgård Povlsen: “Kamelen der løb væk: temaer i Djingis Ajtmatovs forfatterskab”. Aarhus Universitetsforlag 1988.

Blandet skønlitteratur
Nordahl Grieg: ” Ung må verden endnu være”.
W. Somerset Maugham: ” Ashenden eller Den britiske agent”. Rosenkilde & Bahnhof 2013.


Revolutionens Flamme af Vera Mukhina