lørdag den 9. februar 2013

Vera Mukhina sovjet billedhuggernes ukronede dronning



Født 19. juli 1889 i Riga og døde 6. oktober 1953 i Moskva. Det sovjetiske folks kunstner (1943) og medlem af Sovjetunionens kunstakademi i 1947. Modtog 4 gange Stalin-prisen. Det Røde Banners orden. Ærens Emblem.  
Vera Mukhina

Vera Mukhina skulle angivelig være en af feminist gruppen Pussy Riots forbilleder. Jeg har derfor søgt at finde ud af noget omkring Vera Mukhinas liv og tanker, som kan forklare sammenhængen med Pussy Riot – men det lykkedes ikke helt. At hun var en stærk personlighed og beslutsom kunstnerinde, hersker der imidlertid ingen tvivl om, og måske er det denne side af hende som tiltaler Pussyerne.
Vera Mukhina var uden sammenligning den berømteste billedhugger i Sovjetunionen. Hendes skulpturgruppe ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden” (Kolkhoz – Landbrugs kollektiv), som kronede den russisk pavillon på den internationale udstilling i Paris i 1937, er stadig en af de betydeligste skulpturer i Moskvas by landskab. Skulpturgruppen kan opleves på Prospekt Mira 123b i Moskvas nordlige bydel.
Netop denne skulptur gruppe er en anden grund til, at jeg måtte vide noget om denne kunstnerinde. Ofte har jeg beundret hendes skulptur ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden”, når jeg var i Moskva. Jeg har beundret denne fandenivoldske skulptur i gadehøjde, og fra vores hotelvindue på hotel Kosmos, når vi boede der. Jeg har set denne skulptur i al slags vejr og i alle døgnets forskellige timer. Om natten omgivet af lysene fra Moskvas skyskrabere og med Det Russiske Udstillings Center i baggrunden, opdager man, hvor unik i kunsthistorien dette værk er! (til venstre for Mukhinas mesterværk findes en anden og nyere skulptur af titan - en slags rumfartens obelisk. Jo tak, Moskva er en fantastisk by).Hvis nogen syntes, de kender denne skulptur, er det måske ikke så mærkeligt, idet Mosfilms brugte den som logo. 
Den sovjetiske kunst, arkitektur og musik scene bevægede sig i disse år hen imod klassicisme og romantisme. En anden og mere dybtgående romantisme indbefattende: subjektivisme, lyrik, det ophøjede, eventyret samt dyrkelsen af organisk helhed og sammenhæng. Sovjetborgerne genfandt disse egenskaber i Mukhinas grandiose skulptur ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden”. Aviserne skrev, at skulpturen var udtrykt inderlighed og intimitet. At skulpturens indre liv var så vigtig for kunstneren, at hun for enhver pris måtte bevare den andens dyrebare liv, indfanget i statuen gennem gensidigheden mellem kvinde og mand i en fælles stræben. De to skikkelser i skulpturen beriger hinanden, og bekræfter den andens eksistens gennem en nærmest organisk samhørighed. Jovist, det var åbenbart, at ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden” var deltagere i et ophøjet drama, med andre ord romantik for fuld udblæsning.
Skulpturens fremad stormende bevægelse foranstaltes i særdeleshed gennem et 20 meter langt sjal som draperes omkring kroppene og strømmer bagud. Man får derved indtrykket, at kvinden og manden skrider hurtigt fremad imod en kraftig blæst, som de overrumpler og besejre.
Arbejderen og Kolkhoz kvinden
Arbejderen og Kolkhoz kvinden
Arbejderen og Kolkhoz kvinden
Arbejderen og Kolkhoz kvinden

under opsætningsarbejdet i Paris 1937

Festfyrværkeri ved genopstillingen af Arbejderen og Kolkhoz kvinden efter istandsættelse 2009. På en ny og højere sokkel.

Mukhina studerede kunst i Moskva i årene 1909 til 1912 bl.a. hos Ilja Ivanovich Mashkov (kendt fra kunstner gruppen ”Ruder knægt”). Studerede i Paris fra 1912 til 1914 hos E. A. Bourdelle. Hun slog sig ned i Moskva og underviste på Moskva Højere Skole for Industriel Kunst fra 1926 til 1927 og på Teknisk institut for kunst. Hendes tidlige arbejder er tydeligvis inspireret af kubismen, men udviklede sig hurtigt i retning af monumentalitet og formfuld enkelthed. I begyndelsen af 1920´ skabe hun romantiske og ekspressive skulpturer, inspireret af Lenins opfordring til kunstnerne om at arbejde med monumental propaganda for det nye samfund. Mukhina udviklede hele tiden sin kunst og i begyndelsen af 30´modelerede hun flere detaljer og kombinerede skulpturens proportioner med en livagtig gengivelse af hendes emne. 
I denne periode skabte hun bl.a. ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden”. Under anden verdenskrig arbejdede hun fortrinsvis med portræt buster. I portrætterne udtrykte hun personernes nationale særegenheder. Med skarp realisme afbildede hun sovjetiske soldater, ligesom hun også lavede portrætter af videnskabsmænd og kultur personligheder. Mukhina fremstillede i ”Partisanen” et generaliseret symbolsk billede af en sovjetisk pige, der udtrykker had til fjenden og en ubetvingelig tro på sejren.

Partisanen 1942  Tretjakov -galleriet (det nye)
 Efter krigen genoptog Mukhina interessen for at arbejde med monumentale skulpturer. Hun arbejdede også med sproget for at fremhjælpe det kunstneriske ordforråd indenfor sovjetisk kunst. Mukhina udviklede teorier om kunst og skulptur.
(Et 2 binds værk med hendes kunstkritiske artikler udkom i Moskva 1960), eksperimenterede med nye materialer og udviklede en teknik til polykromatiske skulpturer, dvs. mangefarvede skulpturer (f.eks. ”Revolutionens Flammer). Ingen tvivl om, at hun var en yderst alsidig kunstner, hun dekorerede udstillinger, gjorde industrielle tegninger og designede tøj, tekstiler, porcelæn og teaterkostumer. Mukhina var blandt initiativtagerne til bevægelsen for at forbedre sovjetiske kunstneriske glasvarer og arbejdede på dette område fra 1938 til 1953. 
Teaterkostumer


Glas Vase

Mukhinas berømte drikke glas som er blevet kopieret verden over
 Blæsten 1926-1927: Er denne firskåren figur smuk? Bør en kvindes krop være mere harmonisk? Således som kvinden udtrykkes gennem kunsten hos grækerne og i renæssancen? Men hvad nu hvis statuen kan berige beskueren? Blæsten truer med at vælte kvinden omkuld, og hun giver den modstand, hævede arme og står med benene spredt og solidt plantet. Skønheden findes i skulpturens styrke til at stå imod, sådan afbildede man mænd, og så kommer denne Mukhina og forvirrer alle begreber. Jeg tror, det er denne evne hos kunstneren, som har fascineret Pussy Riots tøserne. 

Blæsten


For skulpturen ”Bonden” fik Mukhina meget kritik. Mange så skulpturen som et nutidigt fænomen, men i realiteten viser den bonden under det zaristiske regime, som er parat til at kæmpe for et bedre og retfærdigere samfund. Skulpturen udstråler ikke så lidt værdighed og menneskelighed. Man anklagede også i denne skulptur Mukhina for at løbe storm imod de gængse æstetiske normer. Bondepigen er ikke nogen Venus eller Diana, ej heller en Demeter frugtbarhedens gudinde. I stedet udødeliggjorde Mukhina i bronze den russiske kvinde og besang hendes skønhed, storhed, hjælpsomhed og stolthed. 

Bonden 1927 Tretjakovgalleriet Moskva

 Portræt busten af krigshelten Jusupov er lavet med en hensynsløs ærlighed, selv forbindingen om hans øje udtrykker en uadskillelig del af hans personlighed. 
Krigshelten Jusupov med Lenin ordnen på soklen
 En mindre kendt side af Vera Mukhinas kunstneriske udfoldelse er hendes arbejde for teater, som omfatter: grafiske værker, skulpturer, kostumer og design.
Hun hjalp Alexandra Exter med at tegne kostumer til Jakov Protozanovs film, Aelita, en temmelig grum futurist science fiction fortælling taget fra en novelle af Alexej Tolstoj. En stumfilm, der fik enorm anerkendelse, og som stadig vises fra tid til anden.
”Revolutionens Flammer” fra 1923. Værket blev udført til minde om Sovjetunionens første præsident Jakob Sverdlov. Mukhina er tydeligvis inspireret af myten om Prometeus og ilden. Selv om Mukhina har haft denne myte som udgangspunkt, er hendes skulptur principiel og næsten udfordrende anti-klassicistisk. Kompositionen er bygget op af modstridende disharmoniske former og hidsige springende rytmer. Skulpturen er et stormende lidenskabeligt udbrud. Helten løfter en brændende fakkel i venstre hånd, medens den højre peger fremad og kalder til kamp. Skulpturen kan ses på ”Statens Centrale Museum for russisk samtids historie” Tverskaya Gaden Moskva (Metro: “Chekhovskaya” , “Pushkinskaya” , “Tverskaya”)
Revolutionens Flammer
Revolutionens Flammer

Verden

Mukhinas sidste værk ”Verden” til Planetariet i Volgograd. Skulpturen er nærmest en modsætning til ”Blæsten”. Rummet omkring skulpturen synes tomt, modsat er det som om ”Blæsten” skaber rum omkring skulpturen.   

Brød 1939


Forfatteren Maksim Gorki 1938-39
 Maleren Mikhail Nesterovs billede af Vera Mukhina. Nesterov skildrer hende i atelieret. I hendes hænder ses den bevægede Boreas figur, Nordenvinden, der giver indtryk af at undslippe hendes hænder som legemliggørelsen af uhæmmet bevægelse.  

Vera Mukhina af Mikhal Nesterov


Eftertiden opsummere, Vera Mukhinas mangesidet og markante russiske kunst symboliserede ved saltagurken.