Født 19. juli 1889 i Riga og døde 6. oktober 1953 i Moskva. Det
sovjetiske folks kunstner (1943) og medlem af Sovjetunionens kunstakademi i
1947. Modtog 4 gange Stalin-prisen. Det Røde Banners orden. Ærens Emblem.
 |
| Vera Mukhina |
Vera Mukhina skulle angivelig være en af feminist gruppen Pussy
Riots forbilleder. Jeg har derfor søgt at finde ud af noget omkring Vera
Mukhinas liv og tanker, som kan forklare sammenhængen med Pussy Riot – men det
lykkedes ikke helt. At hun var en stærk personlighed og beslutsom kunstnerinde,
hersker der imidlertid ingen tvivl om, og måske er det denne side af hende som
tiltaler Pussyerne.
Vera Mukhina var uden sammenligning den berømteste
billedhugger i Sovjetunionen. Hendes skulpturgruppe ”Arbejderen og Kolkhoz
kvinden” (Kolkhoz – Landbrugs kollektiv), som kronede den russisk pavillon på
den internationale udstilling i Paris i 1937, er stadig en af de betydeligste
skulpturer i Moskvas by landskab. Skulpturgruppen kan opleves
på Prospekt Mira 123b i Moskvas nordlige bydel.
Netop denne skulptur gruppe er en anden grund til, at jeg
måtte vide noget om denne kunstnerinde. Ofte har jeg beundret hendes skulptur
”Arbejderen og Kolkhoz kvinden”, når jeg var i Moskva. Jeg har beundret denne
fandenivoldske skulptur i gadehøjde, og fra vores hotelvindue på hotel Kosmos,
når vi boede der. Jeg har set denne skulptur i al slags vejr og i alle døgnets
forskellige timer. Om natten omgivet af lysene fra Moskvas skyskrabere og med
Det Russiske Udstillings Center i baggrunden, opdager man, hvor unik i
kunsthistorien dette værk er! (til venstre for Mukhinas mesterværk findes en
anden og nyere skulptur af titan - en slags rumfartens obelisk. Jo tak, Moskva
er en fantastisk by).Hvis nogen syntes, de kender
denne skulptur, er det måske ikke så mærkeligt, idet Mosfilms brugte den som
logo.
Den sovjetiske kunst, arkitektur og musik scene bevægede sig
i disse år hen imod klassicisme og romantisme. En anden og mere dybtgående
romantisme indbefattende: subjektivisme, lyrik, det ophøjede, eventyret samt
dyrkelsen af organisk helhed og sammenhæng. Sovjetborgerne genfandt disse
egenskaber i Mukhinas grandiose skulptur ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden”.
Aviserne skrev, at skulpturen var udtrykt inderlighed og intimitet. At
skulpturens indre liv var så vigtig for kunstneren, at hun for enhver pris
måtte bevare den andens dyrebare liv, indfanget i statuen gennem gensidigheden
mellem kvinde og mand i en fælles stræben. De to skikkelser i skulpturen
beriger hinanden, og bekræfter den andens eksistens gennem en nærmest organisk
samhørighed. Jovist, det var åbenbart, at ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden” var
deltagere i et ophøjet drama, med andre ord romantik for fuld udblæsning.
Skulpturens fremad stormende bevægelse foranstaltes i
særdeleshed gennem et 20 meter
langt sjal som draperes omkring kroppene og strømmer bagud. Man får derved
indtrykket, at kvinden og manden skrider hurtigt fremad imod en kraftig blæst,
som de overrumpler og besejre.
 |
| Arbejderen og Kolkhoz kvinden |
 | |
| Arbejderen og Kolkhoz kvinden |
 |
| Arbejderen og Kolkhoz kvinden |
 |
| Arbejderen og Kolkhoz kvinden
under opsætningsarbejdet i Paris
1937
|
 |
|
Festfyrværkeri ved
genopstillingen af Arbejderen og Kolkhoz kvinden efter istandsættelse 2009. På
en ny og højere sokkel.
|
Mukhina studerede kunst i Moskva i årene 1909 til 1912 bl.a.
hos Ilja Ivanovich Mashkov (kendt fra kunstner gruppen ”Ruder knægt”). Studerede
i Paris fra 1912 til 1914 hos E. A. Bourdelle. Hun slog sig ned i Moskva og
underviste på Moskva Højere Skole for Industriel Kunst fra 1926 til 1927 og på
Teknisk institut for kunst. Hendes tidlige arbejder er tydeligvis inspireret af
kubismen, men udviklede sig hurtigt i retning af monumentalitet og formfuld
enkelthed. I begyndelsen af 1920´ skabe hun romantiske og ekspressive
skulpturer, inspireret af Lenins opfordring til kunstnerne om at arbejde med
monumental propaganda for det nye samfund. Mukhina udviklede hele tiden sin
kunst og i begyndelsen af 30´modelerede hun flere detaljer og kombinerede
skulpturens proportioner med en livagtig gengivelse af hendes emne.
I denne periode skabte hun bl.a. ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden”.
Under anden verdenskrig arbejdede hun fortrinsvis med portræt buster. I
portrætterne udtrykte hun personernes nationale særegenheder. Med skarp
realisme afbildede hun sovjetiske soldater, ligesom hun også lavede portrætter
af videnskabsmænd og kultur personligheder. Mukhina fremstillede i ”Partisanen”
et generaliseret symbolsk billede af en sovjetisk pige, der udtrykker had til
fjenden og en ubetvingelig tro på sejren.
 |
| Partisanen 1942 Tretjakov -galleriet (det nye) |
Efter krigen genoptog Mukhina
interessen for at arbejde med monumentale skulpturer. Hun arbejdede også med
sproget for at fremhjælpe det kunstneriske ordforråd indenfor sovjetisk kunst.
Mukhina udviklede teorier om kunst og skulptur.
(Et 2 binds værk med hendes kunstkritiske artikler udkom i
Moskva 1960), eksperimenterede med nye materialer og udviklede en teknik til
polykromatiske skulpturer, dvs. mangefarvede skulpturer (f.eks. ”Revolutionens
Flammer). Ingen tvivl om, at hun var en yderst alsidig kunstner, hun dekorerede
udstillinger, gjorde industrielle tegninger og designede tøj, tekstiler,
porcelæn og teaterkostumer. Mukhina var blandt initiativtagerne til bevægelsen
for at forbedre sovjetiske kunstneriske glasvarer og arbejdede på dette område
fra 1938 til 1953.
 |
| Teaterkostumer |
 |
Glas Vase
|
 |
|
Mukhinas berømte drikke glas
som er blevet kopieret verden over
|
Blæsten 1926-1927: Er denne firskåren figur smuk? Bør en
kvindes krop være mere harmonisk? Således som kvinden udtrykkes gennem kunsten
hos grækerne og i renæssancen? Men hvad nu hvis statuen kan berige beskueren?
Blæsten truer med at vælte kvinden omkuld, og hun giver den modstand, hævede
arme og står med benene spredt og solidt plantet. Skønheden findes i
skulpturens styrke til at stå imod, sådan afbildede man mænd, og så kommer
denne Mukhina og forvirrer alle begreber. Jeg tror, det er denne evne hos
kunstneren, som har fascineret Pussy Riots tøserne.
 |
Blæsten |
For skulpturen ”Bonden” fik Mukhina meget kritik. Mange så
skulpturen som et nutidigt fænomen, men i realiteten viser den bonden under det
zaristiske regime, som er parat til at kæmpe for et bedre og retfærdigere
samfund. Skulpturen udstråler ikke så lidt værdighed og menneskelighed. Man
anklagede også i denne skulptur Mukhina for at løbe storm imod de gængse
æstetiske normer. Bondepigen er ikke nogen Venus eller Diana, ej heller en
Demeter frugtbarhedens gudinde. I stedet udødeliggjorde Mukhina i bronze den
russiske kvinde og besang hendes skønhed, storhed, hjælpsomhed og stolthed.
 |
Bonden 1927 Tretjakovgalleriet Moskva |
Portræt busten af krigshelten Jusupov er lavet med en hensynsløs
ærlighed, selv forbindingen om hans øje udtrykker en uadskillelig del af hans
personlighed.
 |
| Krigshelten Jusupov med Lenin ordnen på soklen |
En mindre kendt side af Vera Mukhinas kunstneriske udfoldelse
er hendes arbejde for teater, som omfatter: grafiske værker, skulpturer, kostumer
og design.
Hun hjalp Alexandra Exter med at tegne kostumer til Jakov
Protozanovs film, Aelita, en temmelig grum futurist science fiction fortælling
taget fra en novelle af Alexej Tolstoj. En stumfilm, der fik enorm anerkendelse,
og som stadig vises fra tid til anden.
”Revolutionens Flammer” fra 1923. Værket blev udført til
minde om Sovjetunionens første præsident Jakob Sverdlov. Mukhina er tydeligvis
inspireret af myten om Prometeus og ilden. Selv om Mukhina har haft denne myte
som udgangspunkt, er hendes skulptur principiel og næsten udfordrende anti-klassicistisk.
Kompositionen er bygget op af modstridende disharmoniske former og hidsige springende
rytmer. Skulpturen er et stormende lidenskabeligt udbrud. Helten løfter en
brændende fakkel i venstre hånd, medens den højre peger fremad og kalder til
kamp. Skulpturen kan ses på ”Statens Centrale Museum for russisk samtids
historie” Tverskaya Gaden Moskva (Metro: “Chekhovskaya” , “Pushkinskaya” ,
“Tverskaya”)
 |
| Revolutionens Flammer |
 | |
| Revolutionens Flammer |
 |
Verden |
Mukhinas sidste værk ”Verden” til Planetariet i Volgograd.
Skulpturen er nærmest en modsætning til ”Blæsten”. Rummet omkring skulpturen
synes tomt, modsat er det som om ”Blæsten” skaber rum omkring skulpturen.
 |
Brød 1939 |
 |
|
Forfatteren Maksim Gorki 1938-39
|
Maleren Mikhail Nesterovs billede af Vera Mukhina. Nesterov
skildrer hende i atelieret. I hendes hænder ses den bevægede Boreas figur,
Nordenvinden, der giver indtryk af at undslippe hendes hænder som
legemliggørelsen af uhæmmet bevægelse.
 |
|
Vera Mukhina af Mikhal
Nesterov
|
 |
|
Eftertiden opsummere, Vera
Mukhinas mangesidet og markante russiske kunst symboliserede ved saltagurken.
|
