Viser opslag med etiketten Russisk Cirkus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Russisk Cirkus. Vis alle opslag

tirsdag den 31. januar 2012

Juri Nikulin (1921- 1997) en af verdens største klovne




.

Moskvas Cirkus på Tsvetnoi Boulevard er en legende. Med sine 130 år på bagen er det blandt de bedste af slagsen i verden. Her optræder de største akrobater, de smukkeste danserinder og de fantastiske dyretæmmere. Der er imidlertid også en anden grund til at dette sted er så specielt for russerne. Nemlig klovnen Juri Nikulin. En fremragende person! Hans monument er lige uden for cirkus, og også dér er han portrætteret i sit klovneoutfit! Og hvad mere er, i dag bærer cirkusset hans navn. 

Juri Nikulin stammer fra Demidov i Central Rusland, hvor han fødes den 18. december 1921. Hans far, Vladimir Andreevich Nikulin, var forfatter og teater samt cirkus direktør. Ligesom han også ledte en omrejsende teatergruppe ”Revolutioner Humor”. Hans mor Lidia, som var vokset op i Libanon, var skuespiller. Familien flyttede til Moskva i 1925 og her arrangerede Juris far flere deletant forestillinger, hvor den lille Juri var med.  Juri Nikulin drømte om at gå i sin fars fodspor, men 2. verdenskrig kom imellem. Han blev indkaldt i 1939 og gjorde tjeneste i pansertropperne indtil 1946. Efter krigen havde han besvær med at komme ind på teaterskolen, men blev til sidst optaget på ”Moskvas statslige universitet for cirkus og varieté kunstnere” (det første af sin art i verden), hvorfra han blev uddannet og i 1950 begyndte hans karriere som artist sin begyndelse. Hans første selvstændige optræden i cirkus var dog allerede den 25. oktober 1948, hvor han optrådte sammen med makkeren Boris Romanov. De fik stor succes og inden længe tunerede de landet rundt sammen, og de blev de populæreste klovne på den tid. Nikulin fik dog inden længe en ny partner i klovnen Michael Shuydin. Måske var det kun godt, at han ikke kom ind på teaterskolen, for med cirkus karrieren var det en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse. Første gang han kom i cirkus som 5-årig var han helt fortabt i klovnerollen. Hans mor syede et klovnekostume til ham, engang hvor der var karnevalsfest hos nogle jævnaldrende. Her opdagede han hvordan det var at få folk til at more sig, og han kom til at elske denne følelse. 
Juri som ung spæsmager


Hans største berømmelse opnåede han i samarbejde med filminstruktøren Leonid Gaidai. Deres samarbejde fra 1961 til 1971 var en af ​​de mest produktive skuespiller-instruktør partnerskaber i russisk film historie overhovedet. Størst succes fik de med filmen Brilliantovaya ruka i 1969 (Diamant hånden). Juri Nikulin elskede den kreative proces i sig selv og det førte til, at han blandede sig i mangt og meget. Inden indspilningen af Diamant hånden fik han Gaidai til sammen med sig selv at omskrive store dele af manuskriptet. Nikulin medvirkede i et hav af sovjetiske film, og han har spillede sammen med nogen af branchens bedste skuespillere. Nikulins ubesværede stil og præcise levering, samt hans beherskelse af timing og hans hylende morsomme masker, gjorde ham til en fremragende komiker, nok den bedste russiske komiker nogensinde. Nikulin havde et stort repertoire der rakte over en række forskellige genrer, fra farceagtig komedie til romantik og krigsdrama. Udover filmskuespiller, klovn og mimiker var han kunstnerisk direktør for Moskvas Cirkus og adskillige TV shows. 
Juri Nikulin


Nikulin giftede sig med Tatiana Nikolaevna, som kom fra området ved Voronezh. Hun kom fra en særartet familie, idet hendes oldemor var den første kvinde i Rusland som fik en lægeuddannelse (i Tyskland), imidlertid kunne en kvinde ikke arbejde som læge i zarens Rusland, så hun brugte aldrig sin uddannelse.
Juri som munken Patrikeev

I 1966 fik han en rolle som munken Patrikeev i Andrei Tarkovskijs storfilm ”Andrei Rublov” på dansk ”Den yderste dom”. Patrikeev dukker op midt i Andrei Rublovs store depression, som forhindrede ham i at male dommedagsscenen. Patrikeev gestikulerer vildt, medens han forklarer, at biskoppen er rasende og har sendt bud til fyrsten m.a.o. se så at få malet den kirke. Senere i filmen ser man tatarerne pine Patrikeev til døde, under plyndringen af Vladimir, fordi han ikke vil røbe hvor byens guld er gemt. Det var ikke nogen stor rolle, men det var her Nikulin for første gang brød med den stereotype opfattelse af ham som den ultimative morsomme helt. Senere medvirkede han i flere alvorlige roller, men der var ingen som ham, der kunne få folk til at grine. På det felt var han den største i Ruslands historie og en af verdens bedste klovne. Der findes forresten en anekdote omkring Juri Nikulins rolle som Patrikeev i ” Andrei Rublov”. Under torturscenen, hvor Patrikeev er bundet, stikker en af tatarerne en brændende fakkel op i hans ansigt og brænder skægget af. Dette var selvfølgelig et filmtrick, men det var ikke et trick med Nikulins jamren og smertefulde kropsvridninger. Det viste sig, at brændende olie fra faklen dryppede ned på Nikulins bare fødder. Ingen så det og da han var bundet, hovedet indviklet i bandager, kunne han kun stønne og vride kroppen i konvekse rykninger. Instruktøren Tarkovskij udbrød begejstret: ”Hvilken skuespillerkunst, se smerten i hans øjne”.
”Hvilken skuespillerkunst, se smerten i hans øjne”


Børnene kaldte ham Onkel Juri og det siges, at han ingen fjender havde. Han omgikkes politikere fra det gamle Sovjetunionen og det nuværende Rusland med samme selvfølgelighed. Og en ting til, Nikulin havde ikke noget imod at spille alvorlige roller, men han sagde aldrig ja til at spille forræder, skurk og lømmel i al almindelighed. 


Juri Nikulins søn, Maxim Nikulin, som nu er direktør i Moskvas Cirkus, fortalte i et interview til Strana Ru om sin far:
”Han mente at man skulle være trofast overfor det land man boede i og som sørgede for en og gav en arbejde. Man måtte acceptere betingelserne eller ikke, dvs. man måtte forlade landet, hvis det ikke passede en. Han var sådan set aldrig nogen betonkommunist og det var først i 1941 han blev medlem af partiet. Det var under belejringen af Leningrad og det var en ganske særlig situation. Jovist fortalte han politiske vittigheder og han publicerede dem også, men far var aldrig i opposition til det eksisterende regime. ”
Førsteudgave af Juri Nikulins selvbiografi illustrerede af ham selv

Førsteudgaven af Nikulins selvbiografi ” Næsten for alvor” var med illustrationer af forfatteren selv:
”Jeg fortalte min mor at jeg ville skrive en bog og hun sagde” Men så må du ikke lyve, lad mig læse hvad du skriver, før du viser det til andre. …at skrive en bog om mig selv var ret enkelt troede jeg. Uden tøven kan jeg opremse hvad jeg elsker, og det som jeg absolut ikke holder af. For eksempel kan jeg lide at: læse bøger sent om natten, at lægge kabale, gå på besøg, køre bil,..Jeg kan lide morsomme mennesker, musik (både som udøver og lytter), vittigheder, feriere, hunde, Moskvas gader oplyst af den nedgående sol, burgers med pasta. Jeg kan ikke lide: at stå tidligt op, stå i kø, gå ture, jeg kan ikke lide at blive puffet og skubbet til i gademylderet. Jeg bryder mig ikke om efterår….”
Monument i Juri Nikulins fødeby Demidov


Tilbage er kun at sige, at Sovjetisk cirkus fik verdensberømmelse og de turnerede flittigt i vesten og østen. For publikum i vesten var Moskva Cirkus en åbenbaring. Man var benovede over den måde cirkus havde udviklet sig i Sovjetunionen, både teknisk og kunstnerisk. Navnlig siden åbningen af ​​det banebrydende ”Moskvas statslige universitet for cirkus og varieté kunstnere”, verdens første cirkus universitet.
Monument af Juri udenfor Cirkus i Moskva



Æresbevisninger:Arbejdets Helt. Fædrelandets Fortjeneste Orden. Lenin Ordnen 2 gange. Den Patriotiske Krigs Orden af 2. grad. Den Røde Fanes Orden. Ærens Ordenstegn. Medalje for Heltemod. Medalje for Leningrads Forsvar. Medalje for Sejren over Tyskland i den store patriotiske krig. Folkets Kunstner i USSR. Vasilie Brødrenes statslige pris i RSFSR.   

Tallerken malet af Juri
Juri Nikulins grav på Novodevitjij Kirkegården i Moskva